ny

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

saolosi — 21. juni 2005, 17:41

jeg kunne godt tænke mig et saltvands akvarie på ca 100 liter vilke fisk kan være i kan der være klovne fisk? og vilke udstyr skal der være men medst fisk

De bedste hilsner
johan

BatLuder — 21. juni 2005, 18:45

Ja, på 100 L kan du godt have et par klovnfisk. 🙂 Men husk på at jo flere fisk jo sværere kan det være at holde balancen, så vælg kun få fisk.

Du skal have konstrueret en eller anden form for overløb i akvariet, akvariehandlen (hvis det er et ordenligt sted) vil helt sikkert gerne hjælp med det mod betaling. Og så skal du have en skummer der passer deri. En Miniflotor eller Midiflotor skulle være fin. 🙂 Så skal du bruge nogle powerheads og noget salt og testudstyr og den slags. Og så skal du i starten bruge en masse tålmodighed, ellers går det galt.
Når du så har alt udstyret og vandet på plads, skal du bruge nogle levende sten (bemærk de kan virke lidt dyre, men det er dit filter så her må du ikke spare). Og så er det du skal vente, og vente i ca en 3-4 uger, så kan du komme lidt errimitkrebs og snegle deri. De spiser alger og er dejligt morsomme at se på. Og så skal du igen vente en 3-4 uger, og så kan du måle om vandet ser ud til at være ok til et par klovne.
Men når du først dertil, så har du en hobby der bider sig fast! 😉 Velkommen til saltvand.

saolosi — 21. juni 2005, 19:25

tak hvor meget koster en klovn og errimitkrebs

De bedste hilsner
johan

BatLuder — 21. juni 2005, 19:42

Kan ikke helt huske det, men en klovnfisk vist omkring 100 kr pr stk. Og errimitkreps omkring 30 kr per stk. Det er ikke dyrene der er det dyreste.
Men til 100 liter skal du bruge omkring 25-30 kg levende sten eller mere, og de koster omkring 60 kr per kg, det giver ca 1500-2000 kr på levende sten. Du kan være heldigt at få dem lidt billigere brugt, fra nogen der lukker et akvarie ned. (levende sten bliver ikke dårligere af at blive brugt, hvis akvariet har været sundt, så faktisk kun bedre)

amager — 21. juni 2005, 19:48

Er et 60 L for småt at starte med?

BatLuder — 21. juni 2005, 20:00

Nej, det er det ikke, jeg startede selv med 9L, og har nu også et 54L. Men med 60L kan du nok ikke have mere end to klovnfisk, og så smådyr (ikke fisk). Mere vil jeg ihvertfald umiddelbart ikke anbefale i et 60L. Jeg har ihvertfald ikke tænkt mig at putte mere end det i mit.
Men så kan man jo have lidt blødkoraller, errimitkrebs, snegle, rørorm og sådan deri, det er også hyggeligt at se på. Og er med til at gi endnu bedre vand. 🙂

amager — 21. juni 2005, 20:02

hvor meget har dit 54 L ca. kostet at starte op?

saolosi — 21. juni 2005, 20:25

hvad kan man have i et 9 liters?

De bedste hilsner
johan

BatLuder — 21. juni 2005, 23:00

Mit 54L har vel kostet ca 1000 kr at starte op (minus vand, testsæt og dyr), men jeg købte også akvariet billigt på tilbud, og fik de levende sten brugt.

I et 9L kan man som jeg have en errimitkrebs, en snegl og nogle blødkoraller og små rørorme uden problemmer. 🙂

Sunshine — 22. juni 2005, 10:21

Nu har jeg ikke forstand på saltvandsakvarier, men jeg har snakket med en der virkelig ved hvad han taler om.

Han fortalte mig at for at et saltvandsakvarie skal køre optimalt, skal man starte med et akvarie på MINIMUM 250 liter, men gerne større. Dertil hører alverdens udstyr som koster en hel del mange penge.
Han sagde at hvis man virkelig ville have det perfekt ville det koste 25.000, bare at starte op.

Men som sagt har jeg ikke selv erfaring med det. Man kan garanteret gøre det billigere og starte med et mindre akvarie. Ingen tvivl om det. Men jeg vil mene at man bør læse virkelig grundigt på emnet da man ikke bare har et saltvandsakvarie. Da jeg hørte hvor meget det kræver i ressourcer og penge opgav jeg det indtil jeg vinder et par millioner i Lotto.

Men jeg ønsker dig held og lykke med det og giv endelig lyd hvis du får startet noget op.

Batluder, hvordan kører dit akvarie på 54 liter? Og hvad har du til af udstyr og hvor meget arbejde har du med det?
Jeg er meget interesseret i at høre om det.

De bedste hilsner
Sunshine

BatLuder — 22. juni 2005, 11:07

Se problemmet er jo at der er fordomme der stammer flere steder fra... I 70'erne og 80'erne, var det meget svært at holde saltvand, de teknikker man havde til at rense vandet var dårlige, og holdte op med at virke efter noget tid og man måtte starte forfra eller risikere ophobninger af affaldsstoffer og dødsfald. Men på det seneste har ny forskning og viden på området gjort det meget letter. Faktisk så let at en hel masse dyr som ellers før var umulige at holde, pludselig blev mulige. Her stammer så de næste fordomme fra, for det kræver hurtigt en masse teknik at holde de flotte stenkoraller, søannemoner og kæmpemuslinger. Men man kan holde sig til de helt simple teknikker og hårdføre dyr, så kan det lade sig gøre at have et saltvandsakvarie kørende på helt ned omkring en liter, som jeg har set nogle amerikanere. Og nej, tro ikke på folk når de siger at nano-reefs kun er for vildt erfarne akvarister, de fleste der har nano er nybegyndere med få penge.
Hvis du vil afskrive dig lyskrævende stenkoraller, søannemoner og kæmpemuslinger, så kan du undvære den dyre HQI lampe, og nøjes med lysstofrør.
Hvis du vil afskrive dig stenkoraller og kæmpemuslinger, så kan du undvære kalkreaktor og kalkmixer.
Hvis du vil afskrive dig store og mange fisk, så kan du nøjes med et lille akvarie.
Hvis du vil afskrive dig fisk og andre dyr der kræver fodring (læs, ikke flere dyr end de kan leve af det naturlige mad i akvariet, plus meget lidt du tilsætter), så kan du undvære skummer.

Der er nogle gode tommelfingerregler som er gode at huske.
Så meget lys som muligt generalt til de fleste af de dyr vi gerne vil have (gælder dog ikke specialakvarier som blæksprutte, som alligevel ikke er for begyndere), men optimalt til lyskrævende dyr skal man have (antal liter) Watt lys eller mere. Mindre lys end det, og så skal man være opmærksom på hvilke dyr kræver lys.
Så meget og så difus bevægelse af vandet som muligt, (antal liter gange 10) liter i timen, men gerne optil (antal liter gange 20) liter i timen. Difus bevægelse og bevægelse i hele akvariet opnår man lettest ved at have 2 powerheads, eller hvis man har penge så en form for bølgemaskine. Men man kan også nøjes med bare et enkelt kraftigt powerhead.
Masser af levende sten, det er det biologiske filter, fodermaskine og dekoration i et. Her skal man mindst bruge (antal liter divideret med 4) kg sten, men gerne endnu mere. Stenene skal køres ind, før de har gavnlig effekt, det skyldes at en del af livet på dem dør ved transport og sådan, det skal dø og nitrogen-cycklusen køres igennem... men når det sker opbygges den nødvendige bakterie flora til at rense akvariet.
Levende eller dødt sand i bunden kan være dekorativt og også gavnligt, men kan også volde problemmer, og det er slet ikke nødvendigt. Enten kan man undvære sand helt, eller man kan have et meget tyndt lag koralgrus (pas på det ikke bare bliver blæst hen i et hjørne af pumpen). Eller du kan have et lidt tykkere (max 5 cm, gerne mindre) lag levende sand. Det virker på samme måde som levende sten. Eller man kan have en så kaldt deep sandbed, det skal være levende sand og mindst 15 cm dybt, det er en dyr løsning, og man skal passe på ikke at rode sandet op, men så skulle det også være et effektivt nitrat-filter. Husk at levende sand skal også køres ind som levende sten. Og den tid det kører ind er systemmet belastet og ikke egnet til sarte dyr som fisk, koraller og lignende.
Fordampning: vand fordamper, men det gør salt ikke. Vand fordamper hurtigere hvis ikke der er lukket over det, eller hvis der er meget lys over. Sørg for at saltindholdet i vandet ikke pludseligt er for højt.
Vandskift: det diskuteres om vandskift egentlig er nødvendigt, nogle siger 10% om året, andre 10% om måneden, andre igen 10% om ugen. Personligt skifter jeg ikke meget. Men under alle omstændigheder skal store vandskift kun være i nødstilfælde.

Checkliste: (Hvad du behøver)
Akvarie - L
Pumpe(r) - 10-20xL
Varmelegme - ikke altid nødvendigt, temperatur skal være ca 25-26 grader
Skummer - hvis du vil have fisk synes jeg en skummer er et must
Overløb - et lille et indbygget i akvariet er klart billigst, men du har ikke plads til en masse teknik til stenkoraller og sådan
Akvariesalt
Saltmåler
Testsæt - er en god ide hvis man vil være sikker på om det går godt, følg lidt med...
Levende sten
Nyttedyr

BatLuder — 22. juni 2005, 11:10

Hov glemte lige en vigtig ting på checklisten:
Lys - helst med høj kelvin grader, 10.000-12.000 K Og så mange Watt som muligt.

BatLuder — 22. juni 2005, 11:31

> Men som sagt har jeg ikke selv erfaring med det. Man kan garanteret gøre det billigere og starte med et mindre akvarie. Ingen tvivl om det.

Det kan man, det er der mange der har gjort, inkl. mig selv. Og jeg har det stadig sjovt med det. Selvom det ikke ligner en million, ligsom mange af de flotte saltvandsakvarier hos folk, så ser det stadig hammer godt ud, selvom der kun er bruget meget få penge på det faktisk.

> Men jeg vil mene at man bør læse virkelig grundigt på emnet da man ikke bare har et saltvandsakvarie.

Det er helt sikkert, det er rigtig godt at læse om det, og jeg kan anbefale Tullock's bøger, han skriver godt. Men undgå for alt i verden at læse 10-20 år gamle bøger fra biblioteket, det lærer man intet af.

> Da jeg hørte hvor meget det kræver i ressourcer og penge opgav jeg det indtil jeg vinder et par millioner i Lotto.

Bare surt hvis man aldrig gør det og aldrig kommer igang med en herlig hobby. Eller hvis man vinder, og bruger 25-30.000 på et akvarie, som man så finder ud af at man ikke gider, eller at man hellere ville have noget andet. Få da lidt erfaring først, det er mit råd.

saolosi — 22. juni 2005, 11:44

hvor i landet kan man købe levende sten

De bedste hilsner
johan

amager — 22. juni 2005, 11:56

Tak for de mange gode råd!
De levende sten kan man købe hos det fleste akvariebutikker som handler med saltvandsfisk.

BatLuder — 22. juni 2005, 12:09

Der er bl.a. Klovnfisken http://www.klovnfisken.dk og Akvarieudstyr http://www.akvarieudstyr.dk som begge ligger i København.
Husk endelig at holde os opdaterede med hvad du bestemmer dig for.

amager — 22. juni 2005, 14:39

BatLuder, har du et billede af dit akvarium?

BatLuder — 22. juni 2005, 14:47

Jeg har desværre kun et meget gammelt et fra lige efter det var kørt ind, inden algerne var væk og længe inden der kom koraller i. Så der er jo uendelig meget flottere idag...!
http://www.daimi.au.dk/~batluder/Aquarium/Salt01.jpg

saolosi — 23. juni 2005, 14:24

kan man have jomfrufisk i et 60 liters?

De bedste hilsner
johan

BatLuder — 23. juni 2005, 15:03

Ja, det kan du godt... men vælg en af de mindre arter. Og du kan jo ikke have ret mange, især ikke da de er eller bliver ret agressive. Men det er helt sikkert en mulig fisk. Også nogle af de små goby'er kan være en mulighed.
http://www.liveaquaria.com/product/categ.cfm?siteid=21&pcatid=15 <-- her er en god side hvor du kan se lidt hvad krav de forskellige fisk stiller.

saolosi — 24. juni 2005, 10:22

tak:)

De bedste hilsner
johan

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.