Nyt akvarie! (igen igen)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Sunshine — 11. juni 2005, 14:43

Så har vi fået endnu et akvarie. Det er på 54 liter med en pumpe og termostat. Jeg mangler nogle ideer og har nogle spørgsmål.

Jeg ville holde lidt snegle i akvariet, som yngler nemt, da jeg skal bruge ynglen som foder. Det må dog også gerne være snegle der er pæne at se på. Hvilke snegle skal jeg vælge og hvad skal de have af vandværdier og dekoration?

Ydermere er lampen der passer til meget lille og der kan vist kun sidde en almindelig pære i. Er det for lidt lys til sneglene? Og vil der overhovedet kunne være planter i med så lidt lys?

Jeg havde tænkt at jeg mere eller mindre kunne dække hele akvariets bund med javamos eller andet grønt. Kan det lade sig gøre med så lidt lys og hvordan gør jeg det rent praktisk?

Udover snegle ville jeg lade nogle red Cherry shrimps gå med i og et par små fisk. Hvad skal rejerne have af dekorationer eller andet for at yngle? Kan jeg have rejer, snegle og lidt fisk med så lidt lys?

Jeg ved godt det er mange spørgsmål, men bare nogle enkelte svar ville være fint. Jeg håber virkelig at nogen kan hjælpe.

Og hvilke fisk ville i synes kunne være flotte?

De bedste hilsner
Sunshine

viggo0 — 11. juni 2005, 14:50

hvad hedder fatningen under amaturet?
hvis det er en E14 eller E27 fatning kan du jo bare bruge en elsparepære, så skal du nok få lys nok.

Med venlig hilsen
Frederik

beltt — 11. juni 2005, 16:10

Hej... Jeg ved ikke rigtig noget om snegle(Andet end at de er *** svære at komme af med..), men mht. til lyset tror jeg ikke at fisk, snegle og rejer stiller de helt store krav... Det er kun planterne der gør...
Har hørt om flere der ikke har lys på deres akvarier fordi de alligevel ikke har planter i det..

Mht til fisk kunne du jo have nogle ungefødende... De er dejligt nemme og de fleste af dem kræver ikke så meget plads... Priapella Intermedia er vildt flot(kan fås i bla. ZooZity).. Hvis det bliver et beplantet akvarium kunne det også se flot ud med en 10-12 Røde Neon... Der er masser at vælge imellem...

Ved ikke hvor præcist mit svar er, men håber at det hjølper...

MvH Aladin

Sunshine — 11. juni 2005, 17:15

Hm, men kan det lille lys holde liv i noget javamos?

De bedste hilsner
Sunshine

viggo0 — 11. juni 2005, 19:17

jeg spørger igen (!?), er det en E14 (normal lille fatning) eller E27 fatning (normal stor fatning) der sidder i amaturet?

Hvis det er en af de to nævnte kan du sagtens få dig en elsparepære som kan lyse med 60 watt (måske enda op til 80 watt (dette er nok til de fleste planter)...

Med venlig hilsen
Frederik

viggo0 — 11. juni 2005, 19:17

de fleste planter = også Javamos.

Med venlig hilsen
Frederik

Sunshine — 12. juni 2005, 18:39

Så vidt jeg kan se er det kun en 25 watt paære armaturet kan tage. Så jeg tror jeg vil kigge efter et større armatur. Men dvs at javamos ikke kræver rigtig meget lys?

De bedste hilsner
Sunshine

Sunshine — 12. juni 2005, 19:02

Lige et lille spørgsmål til. Jeg har kigget på nogle enkeltarmaturer og der står at de er til lysstofrør på 18 watt. Er det nok watt? Du snakker nemlig om 80 watt til planterne.

De bedste hilsner
Sunshine

viggo0 — 12. juni 2005, 19:32

Sunshine: jep den kan tage op til 25 watt. Men en elspare pære på fx. 11 watt lyser med 60 watt. det er derfor de hedder elSPARE pære ;-D

Med venlig hilsen
Frederik

viggo0 — 12. juni 2005, 19:34

så hvis du nu tager to elspare pære på 25 watt hver så kan du jo få ca. 280 watt til at lyse ned i tanken (dog kun i teorien)...

Med venlig hilsen
Frederik

Sunshine — 16. juni 2005, 18:49

Okay. Jeg kigger på det. Ellers må jeg jo tage nogle planter der kræver knap så meget lys. Tusind tak for din tålmodige hjælp!

De bedste hilsner
Sunshine

viggo0 — 17. juni 2005, 12:48

det passer! ;-)
bar prøv, jeg har selv et armatur magen til dit, og her har jeg en elsparepære i som svarer til ca. 60 watt dog er den kun på 7 watt.

Med venlig hilsen
Frederik

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.