Planter som CO2-indikator?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Brian -Lyngby- — 3. juni 2005, 22:25

Findes der planter der kun kan vokse, eller har et specielt udseende når der tilføres CO2 til vandet?


Hilsen Brian

PiranhaBoss.dk — 3. juni 2005, 22:36

Desværre nej, umiddelbart.
Der er planter, der er storforbrugere af CO2, og derfor ikke trives hvis dette mangler. Men det kræver et umådeligt arbejde, at sikre sig at alt andet, og jeg gentager- ALT!!! andet er til rådighed, for at vide sig sikker på at det KUN er CO2 der evt mangler.

Mvh.
PiranhaBoss.dk
www.piratfisk-info.dk

Bjarke — 3. juni 2005, 22:52

Hvis man har lys nok, kan man bruge mængden af iltbobler planterne producerer som indikator.
Ved godt det ikke helt var hvad du spurgte om, men kan måske bruges?

Med venlig hilsen
Bjarke

Brian -Lyngby- — 3. juni 2005, 23:05

Alle gode idéer modtages gerne.

Det ser ud til at en kemisk test er vejen frem. Jeg ved godt at CO2 test er usikre, men jeg tror jeg går i gang med at lave mit eget CO2-testsæt, det må kunne gøres billigt.

Hilsen Brian

michy — 4. juni 2005, 07:50

HVis du vil måle CO2, er det simplet:
Mål din PH, og din hårdhed, via et skema kan du så finde vandets CO2 indhold

Det vedlagte billed er et sådan skema, jeg husker desværre ikke hvor det er fra.....

Med venlig hilsen
Michael Larsen

michy — 4. juni 2005, 07:52

Hmm...ok så prøver jeg med et jpg format *S*

Med venlig hilsen
Michael Larsen



Brian -Lyngby- — 4. juni 2005, 09:02

Det ligner et udsnit af Tropicas skema.

http://www.tropica.com/article.asp?type=aquaristic&id=444

Jeg må indrømme at jeg ikke har så meget tiltro til de værdier man kan få fra skemaet. Ikke fordi værdierne er forkerte, men fordi det er de færreste private der kan måle pH nøjagtigt nok til at bruge det.
Lad os sige at jeg har en hårhed på 16KH og jeg måler min pH til 7,3, så vil jeg have et CO2 indhold på 25 mg/L. Hvis nu min pH måling er bare 0,2 forkert, og min virkelige pH værdi er 7,1, så er CO2 indholdet 40 mg/L.

Hilsen Brian

Jacan — 5. juni 2005, 08:27

Der er mange forbehold der skal tages hvis CO2-indholdet skal beregnes ud fra pH og KH, og unøjagtigheden ved målingerne er i sig selv nok til at beregning af CO2 ikke er tilstrækkelig.
Brians eksempel viser tydeligt hvor usikker en beregning af CO2 er. 20mg/L CO2 er grænsen for fisk, større koncentrationer af CO2 vil nedsætte fiskenes vækst.
Der er andre ting der har indflydelse på beregning af CO2 så som temperatur da det ikke er helt lige gyldigt om det er 22C i et koldt vandakvarium eller et Discusakvarium med 28-30C. Indholdet af fosfat og humusstoffer kan bevirke at CO2 beregning bliver upålideligt

Mvh.
Jacan

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.