20 Spørgsmål til professoren...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

frk.niemann — 30. maj 2005, 23:48

Jeg fik en del råd ang. planter, den anden aften jeg sad her... Nu er jeg tilbage efter flere råd...
Jeg har ledt i forum efter noget der kunne guide mig, men uden held.
Jeg har bygget en hule af sten til mine malawi'er, nu vil jeg meget gerne have den bevokset af levende planter, i stedet for plastik. Hvilke planter kan vokse på stenene, og være bare lidt i fred?

Håber i kan hjælpe...

Mange hilsner fra Frk. Niemann

Janne — 30. maj 2005, 23:59

Anubias og Javabregner kan begge vokse på sten og trærødder, og spises ikke gerne af planteædende fisk.

Mvh.
Janne

frk.niemann — 31. maj 2005, 00:04

Tusind tak for det hurtige svar....
Er det lige meget hvilken een af de Anubias'er der er? Kunne se der var 2 slags...

Mange hilsner fra Frk. Niemann

Janne — 31. maj 2005, 00:10

På Tropicas hjemmeside (www.tropica.com) kan du se adskillige slags Anubias, hvor store de bliver osv. Der findes en del forskellige arter. Vælg den, du synes passer i størrelsen til akvariet, de er allesammen ret nemme at dyrke.

Mvh.
Janne

gibson — 31. maj 2005, 09:31

Men Anubias er lang tid om at vokse sig fast. Bind dem fast med fx fiskesnøre til at starte med :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

frk.niemann — 31. maj 2005, 13:44

Har endnu et spørgsmål, ved godt det ikke helt hører til her, men alligevel...
Gemalen vil meget gerne have en stimefisk i det store akvarie, ved cichliderne. Er der en der er stor nok, eller kan gå i fred hos dem. Det er nogle meget fredelige fisk vi har, det er Blå delfiner og Golden spec.

Mange hilsner fra Frk. Niemann

Cipla — 31. maj 2005, 15:23

Ved godt det ikke er geografisk korrekt, men nu hvor i godt kunne tænke jer stimefisk kunne i jo smide nogle Cyprichromis i ??

http://www.cichlidnetwork.com/photolib/tan38.jpg

http://www.saijoto.dk/dansk/Cichlider/Cyprichromis_leptosoma/Kigoma_dansk.htm

Venligst
Lars

Catplat — 31. maj 2005, 19:01

Javamos har heller ikke rødder, og kan derfor også bindes fast til sten. Jeg ved dog ikke om den vil blive spist...

Venligst
catplat

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.