Faunamor og farvel paroon hajer...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Rossi — 26. april 2005, 20:34

Så fik jeg fat i Faunamor og påbegyndt min behandling af mine fisk (mod den "hvide pest") med det resultat at mine paroon hajer døde og min oskar ciklider ser meget skidt ud. De står oppe ved vandoverfladen hvilket i sig selv er mærkeligt. Endvidere bruger de et minimum af kræfter på at holde sig oppe. De bevæger sig ikke og spiser ej heller. Endvidere bevæger gællerne sig næsten ikke. Jeg skal om 3 dage påbgynde behandlingen igen.
- skal jeg det (de har fortsat nogle hvide pletter tilbage)?
- hvad døde min paroon hajer mon af?
- hvorfor pokker er mine malawi ciklider ikke påvirket af medicinen?
- overlever mine osker?

Nogen der kan hjælpe mig?
På forhånd tak
V.h.
Anders

Rossi — 26. april 2005, 20:35

Vh.
Rossi

Rossi — 26. april 2005, 20:38

Jeg har vedhæftet et billede....

v.h.
anders

Rossi — 26. april 2005, 20:44

210 liter, forsøgte først med salt-behandling (hjalp også noget) men gik over til medicin da butikkerne åbnede igen. Har 3 maller og en malawi ciklide til at gå sammen med de to ca. 15 cm. lange oskar. de to paroon hajer blev ca. 12-13 cm. Har en enkelt træstub, grus og et par planter...
hjalp det?

Rossi — 26. april 2005, 20:46

forsøgt at vedhæfte et billede men kan ikke få det til at fungere....

Rossi — 26. april 2005, 21:01

Ganske almindeligt filter (ikke spand-filter) nu bliver det for teknisk. Det har fungeret til idag (aldrig sygdomme før) Sygdommen er jeg sikker på kom med nogle nyanskaffet fisk.

immortalis — 26. april 2005, 21:19

Paroon "hajer" som jo slet ikke er hajer, men en mallefisk - er sårbare overfor medicinen mod hvide pletter, så det er nok den i for høj dosis der har slået dem ihjel. Hvis de andre gisper efter luft i overfladen, har du sandsynligvis overmedicineret, og skal straks skifte 50% vand...

Venligst
Søren Peder Lysgaard

helene — 26. april 2005, 22:41

men, var det ikke det med at du ikke kunne komme til at købe medicin, fordi du opdagede sygdommen en dag hvor der var lukket dagen efter, - så vil det jo så også måske betyde at fiskene var ret medtaget , og med hvide prikker skal der vist handles meget hurtigt, - og en dag fra eller til har måske netop betydet at de er bukket under.
Udover det, ja, - så er der også det med maller og at doseringen kan have været for høj.
Og der kan jo også være det at hvis dit filter har kørt mens du medicinerede kan der være sket det at bakterierne i filteret er blevet slået ihjel (de gode) og at der så kommer en ophobning af affaldstoffer (nitrit)
Under alle omstændigheder er det garanteret en god ide at skifte som immortalis skriver en hel del vand.

Mvh.
helene

Dingy — 26. april 2005, 23:47

Jeg syntes at have lyst til at sige: "godt for paroonerne."

Ellers vil jeg tilslutte mig Helene's ideer. Kom med noget mere info omkring behandlingen.

Rossi — 27. april 2005, 14:08

Jeg fornemmer at min sammensætning af fisk ikke falder i alles smag - hvorfor ikke? Det fungerede da fint og sygdommen kom først da jeg fik nogle andre fisk i akvariet. Fiskene havde det tilsyneladende godt inden. De spiste fint og svømme alle tilfredse rundt i akvariet...

Vh.
Anders

Rossi — 27. april 2005, 14:10

Tak for de gode råd i øvrigt. Jeg vil straks idag skrifte 50% af vandet og håbe på at mine oskar overlever... Skal jeg fortsætte med behandlingen herefter (de har stadig hvide pletter?). Skal jeg slukke filteret når jeg medicinerer?

Vh.
Anders

Flemming Jensen — 27. april 2005, 14:29

Citat :
Jeg fornemmer at min sammensætning af fisk ikke falder i alles smag - hvorfor ikke? Det fungerede da fint og sygdommen kom først da jeg fik nogle andre fisk i akvariet. Fiskene havde det tilsyneladende godt inden. De spiste fint og svømme alle tilfredse rundt i akvariet...

Jeg vil lige stille dig et spørgsmål, Hvordan ved du at de svømmer "tilfredse" rundt i akvariet ? Jeg mener at svømme er de nødt til, det er ligesom fisk ikke, at de spiser kan du heller ikke nødvendigvis tage som et tegn på velbefindende, hvis de ikke spiser dør de. Du kunne måske også stille dig det spørgsmål "Hvorfor blev mine fisk syge ?" Maller, cichlider og paroon hajer kommer fra hvert sit kontinent, de har forskellige krav til vand og forhold, det kunne være en af grundene til dine problemer. For slet ikke at nævne at dine fisks størrelses potentiale og aggressive måde at opføre sig på, Oscars og paroon hajer æder alt de kan have i munden, cichlider kan være meget teritoriale, det er bare ikke en optimal besætning, at overleve og at have det godt er ikke en og samme ting.

Din akvarie besætning er helt op til dig selv, men du kan ikke regne med at andre akvarister ligefrem bifalder den.

MVH
Flemming

immortalis — 27. april 2005, 14:40

Hej Rossi

Ja, fortsæt behandlingen efter vandskift. Det bedste ville være hvis du kunne lade dit filter køre videre i en spand, så du ikke mister den gode bakterieflora der er i det.

Må da indrømme at jeg personligt godt kan lide både oscars og paroon - det er deres størrelse jeg har noget imod. Paroon bliver omkring en meter store når de er fuldvoksne, og oscars - well - godt 40 cm, og temmeligt agressive. - desuden kan jeg godt lide et tæt beplantet akvarium, men det kan oscars ikke ;-)

Held og lykke med behandlingen.

Venligst
Søren Peder Lysgaard

Rossi — 27. april 2005, 14:53

Tjaa.... du kan have ret i at min besætning helt er op til mig selv men jeg tager naturligvis jeres indlæg til efterretning og lærer af mine fejl. Min fremtidige valg/sammensætning af fisk vil naturligvis ændre sig efter denne oplevelse....
Jeg forsøger med vandskiftet og håber på det bedste. Hvis nogen er interesseret vil jeg skrive hvordan det går fremover.
Endnu engang tak for jeres svar.
Vh.
Anders

immortalis — 27. april 2005, 15:00

Anytime :-) - og vil meget gerne høre hvordan det går med dem...

Venligst
Søren Peder Lysgaard

Dingy — 27. april 2005, 15:42

Jeg vil starte med at rose dig for at tage kritikken så pænt, det er sjændent nu om dage.

Held og lykke med det fremover, og jeg vil da også gerne høre hvorledes det forløber.🙂

helene — 27. april 2005, 19:21

Hvis du har haft filteret kørende under første omgang faunamor, er der nok ikke megen grund til at tage det op nu, -
Fordi der kan ske det at når man medicinerer så slår man for det første alle de skadelige bakterier ihjel, hvilket er godt nok, men man kan også slå det gavnlige bakterier ihjel, - dvs. de bakterier som hjælper med at nedbryde affaldsstofferne, - og så er det så, at hvis dette er sket, så er akvariet egentlig at betragte som totalt nystartet, og som sådan vil der (med den nuværende rimeligt store besætning) meget hurtigt dannes ammonium, nitrit og først efter et stykke tid omdannes disse til det lidt mindre 'farlige' nitrat.
Det burde stå i brugsanvisningen, så vidt jeg husker står det der også, - men som sagt, du har lige medicineret og kørt med filteret, så jeg vil mene er at skaden sket, så er det for sent, - og du skal nok hellere bare være ret opmærksom på vandkvaliteten i den næste periode.
Forgiftning ved for højt nitrit-indhold vil så vidt jeg ved give nogle af de symptomer som du beskriver først i indlægget..
Ps, - og nej, ihvertfald må du endelig ikke 'slukke' for filteret, - det der bliver snakket om er at det skal køre videre i en spand for sig selv, - men samtidig skal man være opmærksom på at ved medicinering bliver der også et behov for at sørge for at der er god 'udluftning på', dvs. circulation af vandet, evt. en luftpumpe istedet for den pumpe man har taget fra.

Mvh.
helene

helene — 27. april 2005, 19:25

Hvis man slukker helt for filteret kan der ske det at bakterierne dør pga iltmangel (ilten tilføres via circulationen af vand forbi filtermediet), - og starter man så filteret efter bare nogle timer, så pumper man en masse død/begyndende forrådnede materiale ud i akvariet, hvilket kan være også noget rent skidt, - ...
Hvis det har været slukket, så skal det i det mindste skylles op i noget akvarievand, -

Mvh.
helene

Rossi — 27. april 2005, 22:00

Puhaaa.....det bliver da også mere og mere indviklet at have akvarie-fisk.... det er da godt man kan få nogle gode råd her på siden, ellers havde jeg da været håbløs fortabt. Tak for det.....

Vh.
Anders

helene — 27. april 2005, 22:08

uh, altså, det er absolut ikke for at gøre tingene mere indviklede, - ihvertfald ikke mere end de er, - og det er ikke så indviklet, - der er bare lige nogle helt enkle ting, - som kan gøre en forskel på om det går godt eller skidt, - og det er vel dem man lige hiver op af ærmet her, -
Håber det er til mere hjælp end forvirring :-) ...

Mvh.
helene

Rossi — 29. april 2005, 15:24

Så er det tid til anden medicineringsrunde...jeg er i tvivl om jeg skal gøre det. De ser fortsat noget skidt ud. En del hvide pletter (som de naturligvis skal behandles for), men deres aktivitetsniveau er så lavt og de står ½ liggende i vandoverfladen uden at tage føde til sig..... Det er jo ikke lige frem vitaminer jeg smider i akvariet. Hvad skal jeg gøre....? - fortsætte med behandlingen? og i så fald hvor meget medicin?

Vh.
Anders

Maria Emmer — 29. april 2005, 15:59

Alternativet er jo at de dør. jeg ville prøve behandlingen igen.....

Mvh.
Maria Emmer

Rossi — 29. april 2005, 17:25

Jeg tror de får en omgang medicin og så må vi jo se hvad der sker.......

Vh.
Anders

Janne — 29. april 2005, 21:09

God ide. Du kan evt købe en luftpumpe (kan fås for en 30-50 kr) og sætte en iltsten til; det kan tit hjælpe på fiskenes velbefindende under medicinering, da medicinen ofte nedsætter iltindholdet i vandet.

Mvh.
Janne

Rossi — 2. maj 2005, 18:21

Jeg tror den ene af mine oskar overlever. De er begge begyndt at tage føde til sig. Den anden oskar ser fortsat noget medtaget ud. De skal ha en omgang medicin mere og så skulle det gerne være det......

Vh.
Anders

Rossi — 3. maj 2005, 21:23

UTROLIGT!!! Begge oskar ser ud til at overleve...... Det havde jeg ikke regnet med da de begyndte at svømme rygsvømning.... Aldrig mere salt - jeg holder mig til rigtig medicin næste gang!!

Vh.
Anders

helene — 3. maj 2005, 22:51

:-) , - godt at høre at det ser ud til at gå med oskar'erne,

Mvh.
helene

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.