Lille mundruger
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
johs — 10. april 2005, 20:53
Hvornår er det bedste tidspunkt at flytte dem?
Bør hunne gå alene eller kan de fint gå sammen med ungerne?
Hvad skal jeg fodre ungerne med og hvornår?
De bedste hilsner
Johannes
mope — 10. april 2005, 21:06
Når de har brugt blommesækken, kan du fodre med artemia, knust tørfoder m.m. De er ikke så kræsne og vokser hurtigt.
Hannen kan du bare lade blive i 160 liter'en i mellemtiden. Det ville være en god idé at købe en-to hunner til, da han, som du skriver, godt kan være ret aggressiv, og med flere hunner er der flere til, at dele den til tider overvældende opmærksomhed han viser sine "med-fisk" :-)
Mvh
Morten
johs — 10. april 2005, 21:17
Så må jeg hellere få købt lidt artemia.
Det kunne være en løsning at få flere hunner. Men det har været lidt svært for mig at skaffe dem, da ingen butikker her i området har dem. Jeg købte dette avlepar for en uge siden fra en avler. Jeg kan vel også beholde et par hunner fra ungerne. Det tager selvfølgelig lidt tid inden de er store.
De bedste hilsner
Johannes
mope — 10. april 2005, 22:16
Det kan være en meget god idé at holde hannen og hunnen skilt lidt længere tid, end til lige efter du har snuppet hende fra ungerne. Hun er gerne afkræftet, da hun ikke spiser i den tid hun går med æg/unger. Hun vil sandsynligvis blive meget stresset af at komme som eneste hun ned til den frådende han.
Hvis du vælger at bruge hunner fra kuldet til senere avl med deres far, skal du være opmærksom på faren for indavl, som fornylig er blevet behandlet her på siden, se under artikler.
Jeg havde på et tidspunkt en han til tre hunner. Det var en hel fiskefabrik! Hunnerne gik på skift med skuffe, og jeg havde aldrig mere end 1-2 hunner tilbage i selskabsakvariet, da jeg også tog dem fra når de havde leget.
Mvh
Morten
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.