Vandskifte

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

rasmusbp — 31. marts 2005, 14:31

Hej
Jeg har læst her på siden om det var bedst at skifte det gamle akvarievand ud med koldt eller varmt.
Hvad er efter Din mening bedst, koldt eller varmt?

Mvh.
rasmusbp

AndreasDK — 31. marts 2005, 14:40

Det kommer lidt an på akvariets størrelse.
Hvis det er meget småt og der skal et heftigt vandskifte til ville jeg tage koldt vand og lade det blive varmet op til stuetemperatur.
Er det derimod et stort akvarie (>160l) ville jegt bare snuppe det kolde fra hanen.

Det er selvfølgeligt også afhængigt af fiskene, men sådan gør jeg.
Uden varmelegme er mit vand oppe på 25 - 25.5 C 1½-2 timer efter et 30 - 40% vandskifte.

Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen

AndreasDK — 31. marts 2005, 16:14

Du skal huske at det jo bliver blandet med det varme vand.

Ved vandskift som forklaret ovenfor (helt åben for den kolde hane) falder min temp. med ca. 2-3 C, men stiger som sagt hurtigt igen.

Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen

Jakob — 31. marts 2005, 17:24

Generelt kan fisk beder tåle et lille opsving i temperaturen end et fald. Jeg gør det at jeg tager vand fra den kolde hane (fuld blus for at "slå" kloren ud), op i en spand og så temperer jeg det med kogt vand fra en elkoger. Så det har nogenlunde samme temperatur som akvarievandet. Der er for mig ingen tvivl om at fiskene har bedst af at temperaturen ikke svinger for meget. Dog går nogle fisk i leg (f.eks. pansermaller og nogle tetra arter) når temperaturen falder et par grader, fordi de tror det er regntid. Mange akvarister er ikke blege for at lave et stort vandskifte med udelukkende koldt vand. "Det har mine fisk aldrig taget skade af" siger de. Men jeg tvivler. Jeg har røget i 20 år og jeg kan da heller ikke mærke noget!!!
VH
Jakob
P.S. Brug aldrig vand fra den varme hane hvis du har fjernvarme, da der i det vand findes nogle bakterier som nogle fisk ikke kan tåle.

MOK — 31. marts 2005, 22:22

Hvad gør man med disse "nymodens"-termostatblandingsbatterier - det bliver aldrig helt koldt, så der må jo "desværre" være noget fra den varme hane iblandet ?

Hele huset er fyldt med disse "monstrer" så det er ikke muligt bare at tage fra en anden hane !

Mvh.
Morten

Jakob — 31. marts 2005, 22:37

Lad vandet løb lidt så du kommer det værste til livs.
Vh
Jakob

feedrate — 31. marts 2005, 22:46

Helt ærligt...!
Nu må jeg spørge... 😉

Vil i påstå at temp. ikke falde i div. søer og floder når det er nat...???
Alt efter hvor meget vand der er de pågældende steder selvfølgelig... men små side floder og i den dur', de må da falde om natten...

Det er vel langt fra naturligt at baljen er på 25 grader 365 dage om året...

Bare noget jeg har tænkt på... 🙂

Mvh.
Kenneth

ChristianHansen — 31. marts 2005, 23:03

Det er ikke bakterierne der er problemet, men tungmetallerne. Vand der har stået i en varmvandsbeholder i et stykketid vil indeholde flere tungmetaller end det kolde vand der får lov til at løbe.

Holger : Du siger at fjernevarme bliver varmet op i en varmeveksler.....Det er ikke korrekt. Fjernvarme er jo netop varmt under fremførelsen (op til 90 grader under højt tryk), og bliver så justeret til den rigtige temperatur i en varmeudveksler - Det kolde vand og det varme vand kommer fra 2 forskellige indtag når du har fjernvarme. Ideen med fjernevarme er jo netop at udnytte spildsvarme til at opvarme vandet med, og så sende det ud til forbrugeren. Grunden til at folk har haft problemer med fjernevarmevandet er at der har været mange episoder med rør det ikke er ordentligt isoleret (sne der smelter ovenfor rørene udenfor), og det varme vand derfor ikke er varmt nok (ja faktisk overhovedet ikke varmt nok), og derfor indeholdt bakterier.

Mth til vand over 60 grader, ja så findes der jo termoresistente bakterier der ikke dør ved bare 60 grader, ja man skal faktisk op over 72 grader for at komme af med dem.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

ChristianHansen — 31. marts 2005, 23:08

Kenneth : Det er selvfølgelig rigtigt at temperaturen de fleste steder i naturen også varierer, men man skal huske på at disse variationer sker MEGET langsommere end et vandskift. Der er jo i naturen tale om enorme mængder vand der skal afkøles. Fiskene kan klare hurtige variationer ja, men min egen mening er at jo mere konstant man kan holde temperaturen desto bedre.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

ChristianHansen — 31. marts 2005, 23:11

Hvad mener du Holger ? Jeg er ikke helt med. Vi har her i boligforeningen lige holdt møde med et fjernvarmefirma, da vi måske skal kobles til. Ved fjernvarme bliver vandet fremført til forbrugeren i varm tilstand, Er det ikke din opfattelse eller ?

Med venlig hilsen
Christian Hansen

ChristianHansen — 31. marts 2005, 23:15

Ahh nu er jeg med.....Fjernvarmevandet bruges som energikilde til varmeudveksleren....Det var jeg ikke klar over.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

ChristianHansen — 31. marts 2005, 23:23

Varme fremmer korrosion og irring af metaller, og alt metal forgår med tiden. Varmt vand vil derfor have større evne til at få rør, varmelegemer, og andre metaldele til at afgive metal ioner til vandet. Jeg tror dog at det er meget afhængigt af installationen hvor slemt det er, men jeg har boet steder hvor der var tydelige tegn på ubehag hos fiskene hvis jeg brugte varmt vand.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.