En mindre lyddæmper til luft

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

eSvendsen — 21. marts 2005, 12:31

Jeg blev inspireret af den gode ide til en luft-lyddæmper som Michael Væggemose beskrev i sin artikel http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=158.

Jeg har et invendigt filter (Vita Tech 300) som også har et en studs til en luftslange, hvorigennem vandstrømmen kan suge luft ned i vandet gennem det undertryk som det strømmende vand skaber. Problemet ved denne metode er at der gennem slangen kommer nogle ret høje "smaskelyde" fra pumpen, som jeg gerne ville være fri for.

I stedet for at bruge et syltetøjsglas, som jeg ikke helt har plads til ved mit akvarie, brugte jeg den lille plasticbøtte som filmruller kommer i. Den er nemlig så let, at den kan "svæve" frit hvor som helst på slangen. Den har selvfølgelig ikke samme kapacitet som et syltetøjsglas, men det kan man jo bare eksperimentere med :-). Den kan man selvfølgelig også fore med noget skumgummi, eller et støvsugermikrofilter, så man kan filtrere luften for urenheder.

ja... bare til inspiration :-)

feedrate — 21. marts 2005, 12:49

...?

Og hvordan funker det så for dig...
Er lyden væk nu...?

Mvh.
Kenneth

eSvendsen — 21. marts 2005, 13:25

Ja, selvfølgelig! Ellers var der jo ikke nogen pointe i at give ideen videre. Nu er det kun lyden fra selve akvariet man (svagt) kan høre. Men det er der jo ikke noget at gøre ved.

gibson — 21. marts 2005, 17:49

Smart :-)

Lav en artikel om det med billeder så vi kan få det på siden. Det er jo en anden variant :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

feedrate — 21. marts 2005, 18:28

hehe... nå ja...
Men du skrev jo ikke noget om det, så jeg ville da lige "høre"... 🙂

Men lav da lige en artikel som gibson skriver...! 😉

Mvh.
Kenneth

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.