Guppy opdræt, men hvordan???

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

FishBone [DK] — 22. februar 2005, 14:15

har tænkt på at opdrætte guppý´er men hvordan gør man og hvad er det vigtigste man ska huske

VH Rasmus

Flemming Jensen — 22. februar 2005, 14:21

Tjaaa måske ville det være en ide at fortælle hvad du vil opdrætte guppyer til !

MVH
Flemming

René — 22. februar 2005, 14:44

Prøv at læse Jørgen Trøst Jørgensens bog om guppyer.
mvh
René

FishBone [DK] — 22. februar 2005, 15:52

ohh... lyder kompliceret. men tak for det!

Janne — 22. februar 2005, 17:12

Det er ikke spor svært at få Guppyer til at formere sig - det gør de helt af sig selv, det er først, hvis du vil til at avle Guppyer i en bestemt farve eller med en bestemt facon på finnerne, at det er nødvendigt med en masse akvarier til dem. Så kan det til gengæld også gribe om sig! Min far havde engang noget i retning af 20 små akvarier til at opdrætte Guppyer i... Mine (vild)Guppyer går bare i mine alm akvarier og laver sig selv; når der så er blevet for mange, sælger jeg en ordentlig portion af dem. Men når jeg vinder i Lotto, køber jeg en større lejlighed og indretter et helt rum til Guppyavl! Man kan, hvis man er tålmodig nok, lave en Guppy i snart sagt hvilken farve og facon man har lyst til.

Så, hvis der ikke er andre fisk der spiser ungerne, kommer det nærmest til at gå helt af sig selv med at få flere Guppyer!

MVH Janne

Catplat — 22. februar 2005, 17:19

Rasmus, det eneste det kræver for at få Guppyunger er et akvarie, en voksen han og et par hunner, nogle fintløvede planter så de nyfødte unger kan gemme sig fra de voksne (f.eks. vandpest og hornblad), ca. 19-25 graders vand i akvariet, foder (gerne varieret med både flager, alger, myggelarver osv.). Såre simpelt =)

Men hvis du mener professionelt opdræt og avl på flere stammer osv. så skal du nok have lidt flere akvarier (til at soretere fiskene i) og måske yngleakvarier (fordi de voksne hapser ungerne, især hvis de ikke har egnede planter at gemme sig i).

Guppyer er ret nemme at få unger af! Og så er de ofte smukke.

Catplat — 22. februar 2005, 17:19

Ja Janne, lige mine ord ;o)

Kresten — 22. februar 2005, 21:15

du skal bare have en masse planter (nogle som er gode til at gemme sig i), en han og nogle hunner, så kommer det helt af sig selv.

gibson — 25. februar 2005, 11:26

Når jeg laver guppyer bruger jeg følgende akvarier pr. type/stamme guppy

En hun føder ungerne i et 20L (1)
Hunnen bliver fjernet når ungerne er født. Hun flyttes til hun-guppy-akvariet på 200L (5)
Ungerne vokser et par uger i 20L og bliver sorteret.
Hanner ryger i 60L han-guppy-akvarium (2)
Hunner ryger i 60L hun-guppy-akvarium (3)
Hanner jeg mener har potientiale ryger i (4) Han-guppy-opvækst-strøm-akvarium
Hunner jeg mener har potientiale ryger i (5) Hun-guppy-opvækst-strøm-akvarium
Den flotteste han og den flotteste hun bliver sat sammen i 60L-parringsakvarium (6)
Han flyttes tilbage til (4) og hunnen flyttet til (1) fødeakvarium.

Så er ringen sluttet 😀

1, 2, 3, 6 er akvarier der har et lille luftfilter trukket af en pumpe.
4 og 5 er akvarier med forholdsvis stærk strøm. Her får fiskene bevæget musklerne og får flotte kroppe.
Akvarierne har en temperatur på 23-24 grader

gibson — 25. februar 2005, 11:35

Guppyer der ikke kommer igennem nåleøjet til akvarium 4 og 5 bliver solgt eller foræret væk :-)

Jeg tror jeg kører 1000 guppyer igennem denne "fabrik" hver måned i jagten på at lave guppyer som jeg synes er pænest.

Når man bliver rigtig skrap til det kan man dyste på udstillinger. Her gælder det om at lave 3 hanner der er så ens som muligt. Det er ret svært at få dem ens.

Hvis man synes det kunne være spændende så kan man melde sig ind i Dansk guppy klub (DGK). Så kan man få gratis avlsmateriale af en af den andre opdrættere.

DGK har en midlertidig hjemmeside her:

http://www.geocities.com/danskguppyklub/

Der findes også en forening der hedder Dansk Guppy selskab. (DGS) Men jeg ved ikke hvor aktiv den er længere:

http://www.danskguppyselskab.dk/

helene — 25. februar 2005, 23:20

meget spændende at læse hvordan du gør gibson, - kan godt se logikken i det, - mine fem guppyer har nu efter en måned 'formeret' sig til tre typer akvarier.... men jeg har problemer med at få sorteret ungerne, først idag (mere end to uger gamle, - nærmere tre :-) syntes jeg jeg kunne se forskel på hanner og hunner, - når man kan se forskel, betyder det så at de også parrer sig??....
Indtil nu har jeg haft flere hold unger i samme akvarie og har skilt forældrene ad, og nu forsøger jeg så at skille de små hunner og de små hanner fra hinanden...
Men da det er de første synes jeg det er meget svært at se hvad de evt. kan udvikle sig til, så jeg følger spændt udviklingen fra dag til dag.... har dog allerede nogle favoritter...

gibson — 26. februar 2005, 05:51

Hej Helene 🙂

Det kan være svært at se forskel. Man bliver bedre og bedre til det. Jeg får dem heller ikke sorteret korrekt hver gang. Der er nogle af mine hunner der bliver til hanner løbende ;-) Der er ca. 50% hunner og 50% hanner i et kuld. Så kan man se om man har sorteret nogenlunde korrekt. Guppyer skal ikke være ret gamle før de kan parre sig, så det er før sket at der er en han der ikke blev opdaget i tide og alle mine hunner blev gravide. Så er det spoleret :-) Derfor putter jeg også de sikre hunner i (5) så en farveløs han der ikke blev opdaget i tide får ødelagt det hele.

Nogle stammer er meget nemme at sortere. Her er de nyfødte hanner helt mørke. Andre stammer er sværre, her kan man næsten først se det når hanne får sit gonopodium (parringsorgan).

Udstillingsguppyer: http://snipurl.com/d2er

Det er flest billeder af triangler (dem med store trekantede haler). Jeg kan bedre lide dem med dobbeltsværd eller undersværd. De svømmer bedre, men jeg har da begge dele 🙂

Der findes mange haletyper :

http://www.geocities.com/danskguppyklub/guppy.html

helene — 26. februar 2005, 15:06

ups.... skal vist ind og sortere....
tak for linkene..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.