Kemikalier/Bakteriekultur

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

sheine — 13. januar 2005, 23:07

Jeg har lige et par spørgsmål vedr. alle de forskellige midler, der kan købes i akvariehandlen.

1) Er det nødvendigt at tilsætte biostart i akvariet ved opstart? Jeg har personligt aldrig gjort det, men blot lade vandet stå med pumpe og filter i nogle dage.

2) Kan det skade fiskene, hvis man ikke tilsætter vandtilberedningsmidler? Jeg har neolamprologus similis (sneglehusleger fra Tanganyika) og når jeg skifter vandet, tager jeg bare koldt vand fra vandhanen og putter i. Der har aldrig været tegn på ubehag fra fiskenes side.

Janne — 14. januar 2005, 00:45

Enig med Claus! Langt de fleste af alle disse midler gavner kun forhandlerens pengepung... Filterstart er nok undtagelsen, kan være nyttigt, hvis man ikke allerede har et akvarie, man kan "pode" det nyopstartede akvarie fra.
Til Tanganyikaer er frisk vand fra hanen helt fint. De har ikke noget imod kalk osv (kan se, du bor i Glostrup, med hårdt vand). Mine Sneglehusciklider (occelatus og multifasciatus) får også bare det kolde gys, og trives fint med det. L. multifasciatus yngler på livet løs med den behandling... Og det er jo tegn på, at de er tilfredse med forholdene.
Generelt tilslutter jeg mig mottoet "If it's not broken, don't fix it!". Så hvis dine fisk trives, er der ingen grund til at købe alt muligt vandkemi-halløj.

MVH Janne

gibson — 14. januar 2005, 06:38

Jeg bruger ingen midler i mine selskabsakvarier. Heller ikke ved opstart, og jeg må sige at det hele går fint :-)

immortalis — 14. januar 2005, 08:21

Helt enig - det er ikke nødvendigt med alle de tilsætninger i akvariet.
Som du selv skriver - du har aldrig haft problemer - så må du gøre noget rigtigt 🙂

sheine — 14. januar 2005, 09:39

Det er jo dejligt at høre. Jeg vil også mene, at vi i Danmark har så rent vand, at det ikke skulle være nødvendigt at tilsætte midler for at neutralisere giftstoffer. Det er nok mere aktuelt i sydligere liggende lande.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.