Hvilken temperatur i Selskabsakvarium.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bio — 26. november 2004, 19:32

Hej Alle.

Jeg har et 250 L akvarium som jeg snart kommer fisk i. Jeg har dog et varmelegeme som når det er på max. giver en temperatur på 23 grader. Mit spørgsmål er så om denne temperatur er god nok eller om det er nødvendig med en højere temperatur?

MVH

Bio — 26. november 2004, 20:16

Tak for jeres svar. Det var desværre også noget i denne retnig jeg selv regnede med.

gibson — 26. november 2004, 20:27

Det er fint til mange af de ungefødende... guppyer osv.

thues — 26. november 2004, 20:27

Jeg er enig med Brib - generelt holder vi snarere vores fisk for varmt end det modsatte. Også de fleste alm. selskabsfisk - der er selvfølgelig undtagelser. Til gengæld er det rigtigt, at der kan være behov for at kunne få temperaturen op - dels i forbindelse med sygdom - og dels for nogle arters vedkommende også for at sætte dem i ynglestemning, hvis man ellers ønsker det.

Celia — 27. november 2004, 08:33

Jeg ville også sige omkring de 25 G, der trives de fleste af de seskabsfisk vi holder.
VH
Cecillia

thues — 27. november 2004, 09:16

Langt de fleste selskabsfisk klarer fint 22-23 grader i det daglige - og har endda godt af, at temperaturen ikke er for høj. Men der skal være mulighed for at hæve den.
Og det kommer også an på, hvilke fisk det er. Diskus og gouramier - i hvert fald nogle arter af gouramier - vil gerne have højere temperaturer.
Faktisk kan det være en god ide at variere temperaturerne lidt - i stedet forat holde den helt ens. Det sidste svækker generelt fiskenes modstandskraft overfor sygdomme med mere. Men igen - der cer forskel alt efter hvilke fisk, der er tale om.

gibson — 27. november 2004, 09:34

Køb et varmelegeme så du du kan sætte dit akvarium på mellem 20 - 34 grader afhængigt af hvilke fisk du får mod på at prøve :-)

Et varmelegeme på 150W passer til dit akvarium. Fx :

http://cichlidecentret.biz/product.asp?product=4173&page=1

thues — 27. november 2004, 09:35

Jep - de fleste ungefødende kan tåle endnu lavere temperaturer end de 22-23 grader - det har noget at gøre med, hvor de kommer fra i naturen oprindeligt.
Jeg har nogle mollyer, der kommer fra en meget varm sø i det sydlige Mexico, hvor temperaturen sjældent ommer under 20-22 grader. Der har jeg et varmelegeme for at holde temperaturen over 22 grader. Samme minimumstemperatur holder jeg i et 112-liters med lidt tetraer. I de øvrige akvarier er der ikke varmelegemer, og temperaturen kan i hvert fald komme ned omkring 20 grader - nogle steder måske endda lidt lavere. Fiskene trives - men som sagt - det kommr jo også an på hvilke arter, der er er tale om.
Desværre har vi et generelt temperatur-hysteri, hvor fiskene ofte kommer til at gå for varmt og uden at opleve de temperatur-svingninger, der er i naturen - og som er med til at styrke fiskenes modstandskraft. Selv i Rio Negro er der temperatursvingninger - som ikke bare hænger sammen med lufttemperaturen, men også tilløbet af vand fra højderne (som svinger med årstiderne).
Men igen: Det er ikke fordi, jeg vil anbefale 22 grader som minimum til alle fisk - nogle skal højere op. Og faktisk er der også nogle, hvor den helt skal være lavere.

thues — 27. november 2004, 09:38

helt = helst
Alt efter hvad stuetemperaturen er - og hvilke fisk man har - er et varmelegeme ikke altid nødvendigt. Nogle gange gør det mere skade end gavn - undtagen hos akvarieforretningen. Men det kan selvfølgelig være nødvendigt.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.