Hvilket 160L´s

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kathrine/NordSj. — 8. november 2004, 20:39

Hvis/når jeg (snart) skulle have et 160L. (100x40x40) akvarie, hvilket skulle jeg så gå efter?
Der findes jo forskellige mærker - dyre og billigere, med og uden ramme.
Det skal jo selvfølgeligt være solidt ;-)

Steffen Kbh — 8. november 2004, 20:57

Hej Kathrine, hvis det er dit føærste akvarie, vil jeg råde dig til at købe brugt. Du kan spare mange penge da du kan købe hele "sæt" og spare alle desse småting som løber op.
Avarier med rammer, er genneralt mere holdbare end dem uden.
Du har ret i at der findes foskellige akvariemærker, men der er ikke den store forskel efter min mening. Jeg syntes heller ikke der er stor forskel på prisen på fks akvastabil vs. akvabase. Forskellen ligger i hvilken lampe producenten laver, og her kan jeg ikke anbefale akvaline, det er flot men på trods af en masse smarte detaljer virker det ikke helt gennemtænkt.

Kathrine/NordSj. — 8. november 2004, 21:20

Jeg har allerede gang i et 54L.´s, men har kun et par måneder på bagen som akvarienørd ;-)
Men jeg er blevet bidt af det, så bl.a. derfor skal der udvides.

Celia — 8. november 2004, 22:30

"Steffen" - hvad er det ved akvaline der ikke er gennemtænkt ? - vil gerne hører for og i mod (da jeg lige har bestilt et ;-)

Jeg har altid haft Effektline (128, 160, 250, 350) og har været meget tilfreds.
Mit nye akva er dog et akvaline 240l 120x40x40 lidt spichel størelse der passer til det rum det skal stå i.

VH
cecillia

helene — 8. november 2004, 22:52

armaturet på akvaline skal skydes til siden, når man vil åbne det, - dette er forså vidt meget smart når man skal fodre, men ikke så smart når man f.eks. skal gøre rent i akvariet, eller andet (fange fisk, sætte planter i), så er det lidt sværere. Jeg har et på 86, og har ikke fundet ud af om man kan skyde armaturet mere til siden end ca. 10,15cm, så hvis jeg skal andet end fodre, løfter jeg armaturet op på højkant så det hviler op af væggen. Er ok med et mindre, men ikke så let med et større. Desuden synes jeg at det er upraktisk fordi hvis akvariet står i et hjørne, eller hvis noget grænser op til det, kan man jo ikke komme til at skyde armaturet den vej. Jeg kunne forestille mig det var lidt upraktisk hvis akvariet skulle stå f.eks. med væg på den ene side og reol på den anden.
Men designet er pænt nok, nogen kan godt lide at det er sådan helt fladt.
Det kan godt være man kan tilpasse armaturet så det kan åbnes mere, men jeg har indtil videre ikke fundet helt ud af hvordan.

Ravnox — 8. november 2004, 23:47

Hej derude:
Jeg vil da også lige blande mig i debatten om akvaline vs Akvastabil, i sommers købte vi et 250Ltr. Akvastabil effectline med det hele, det der gjorde udslaget var at akvastabils amatur har de to fede vippelåger dvs. vi kan rode rundt, rense og rumstere rundt med planter UDEN at skulle have amaturet af, og med fuld belysning. Man kan tænde rørene individuelt. Der findes simpelt hen ikke noget værre end at stå og rode rundt i baljen og så få lyset fra amaturet lige i sylten. Nu er jeg netop blevet færdig med renovationen af et gammelt 200 ltr. stålakvarie men det eneste amatur (tror jeg nok) der passer til det er et akvaline som jeg også netop har købt, og jeg må sige det virker meget amatøragtigt i konstruktionen. Indmaden ledninger, paraboler er snasket ind i silicone, udskæringerne til slanger og ledninger har skarpe uslepne hjørner (skærer nemt hul på ledninger og slanger). Der slipper lys ud i hjørnerne. Ledningen til spolen er alt for kort, den kan ikke engang nå ind i skabet nedenunder, spolen er med faststøbte ledninger og kan IKKE skilles ad fra amaturet, på trods af at det stod i den medfølgende samlevejledning. Lysrørene kan ikke tændes individuelt, begge rør eller mørke. Det jeg mindst kan lide er at, amaturet ligger for løst på akvariet, et lille skub så er det på gulvet eller ned i baljen, i vores lokale maxizoo er jeg flere gange kommet til at skubbe rundt med lamperne på akvarierne, og som gammel elektriker gør det mig temmelig utryg. Jeg har dog sat et klaverhængsel på bagsiden med dobbeltklæbene tape, så amaturet ligger fast. Der er een ting jeg godt kan lide ved amaturet, det er den elektroniske spole, den bliver ikke særlig varm, akvastabils minder mest om en radiator ved siden af.
Håber ikke jeg har jokket nogle for hårdt på tærene.

Hilsen Niels.

Steffen Kbh — 9. november 2004, 01:04

Hej Ravnox Niels, Det var faktisk nettop sådanne ting jeg tenkte på.

Men selve akvarierne er der ikke meget forskel på, kun profillisten.

gibson — 9. november 2004, 06:32

Jeg har både Akvastabil og Aqualine. Aqualines amatur er et helvede. Jeg ville ønske Akvastabil lavede et amatur i målene: 200 x 80 cm. for så køber jeg to samme dag 😀

Celia — 9. november 2004, 08:55

Hej
Tak for de gode agumenter :-) - nu har jeg købt og betalt for mit akvaline og glæder mig selv til at gøre erfaringer.
Men som det bliver sagt så er effektline ikke til at gå fejl af.
At jeg til dette akvarie har valgt akvaline er målene og placeringen af dette akvaire.
VH
Cecillia

Celia — 9. november 2004, 20:00

Har lige fået det hjem, det må jeg sige - syntes det er en flot finish. Kan ikke se noget sjusk nogle steder. Amaturet vejer ingenting.
Eneste ulempe jeg kan få øje på er det medat man ikke har en afbryder til hvert rør, men det er til at leve med.
Alt i alt er jeg meget posetivt overrasket over akvaline - syntes det er flot. - i længen syntes jeg faktisk bedre om dette end jeg har gjort om mine effektline (det trode jeg ikke jeg nogel sinde skulle sige ;-)
VH
Cecillia

KasperK/Lolland — 10. november 2004, 10:09

GIBSON: jeg mener faktisk, at du kan bestille en lampe i de ovennævnte mål fra akva-stabil; MEN tjek liiige prisen før du evt bestiller.

vh Kasper

gibson — 10. november 2004, 11:35

Som er 80 dyb?

gibson — 11. november 2004, 09:29

Så skal jeg fluks af med de aqualine amaturer 😀

Det er muligt de er ok til mindre akvarier, men mine amaturer er 2 meter lange og et mareridt at bakse rundt med. Det med sideforskydelse fungerer ikke når man bruger store pumper som Eheim 2250 og 2260, for her er slangerne for tykke. Jeg køber aldrig andet end akvastabil amaturer fremover! Selve akvariet er udmærket.

Kathrine/NordSj. — 11. november 2004, 22:54

Jeg har været så heldig at falde over et brugt Juwel akvarie på 160L. med alt udstyr, planter og fisk til en ok pris.
Så i morgen skal der købes spande ind, og så skal der flyttes vand, fisk og udstyr.
Noget at kommentere i den forbindelse? Gode råd?

thues — 12. november 2004, 06:00

Hvilke fisk?
God arbejdslyst i øvrigt. Jeg er selv lige flyttet - med mine akvarier. Det kræver lidt arbejde..:-)

Et 160 liters kan nok flyttes ved, at et part mand bærer det - efter det er tømt for vand, fisk og udstyr. Sæt det evt. på en flamingoplade i bilen - og flamingo kan også bruges til at beskytte siderne m.m.

Kathrine/NordSj. — 12. november 2004, 21:42

Så er det hjemme og sat op med det hele :-)))
Flytningen gik godt, og de nye fisk ser ud til at have klaret turen.
Vi gemte ca. 60 liter vand og lod filteret køre i en spand under flytningen og installationen, så mon ikke det går.
Jeg glæder mig til at flytte nogle af mine "gamle" fisk fra 54L. over i det store bassin, så der kan blive lidt ro til Kribensis´erne og deres yngel. Planen for det lille abssin er, at der skal gå guppy, fantomsort tetra og Kribensis.
Nøj, hvor skal der lægges planer for det nye bassin og det gamle nu.
De nye fisk er:
ca. 8 neon (blå?), 6-8 sort tetra, 10 kobbertetra, 2 pragtsmerling, 1 sværfinnemolly (tror jeg den hedder), 3 gigantiske guppy´er, 3 gyldne algeædere, 1 albino guppy, 1 alm. guppy og det var vist det....
En lidt spøjs sammensætning efter min smag, men nu må jeg se på det hen af vejen.
Min drøm er at få nogle dværgcichlider af en art + nogle andre fisk der passer sammen med dem.

Ubbe/Hellerup — 12. november 2004, 22:17

lad os endelig se nogle billeder 😛 tror de første halve år i akvariehobbyen var de vildeste 😉 efter jeg fik sat et gammelt 80 liters akvarie op så blev det hurtigt til et til og et til og et til, og før jeg vidste af det havde jeg 7 akvarier hvor det største var et 530 liters! Moralen: PAS NU PÅ! hehe 😉

Mvh Ubbe

Kathrine/NordSj. — 12. november 2004, 23:05

;-) Jeg skal IKKE have flere akvarier.
Familien skal også kunne være her (og lidt møbler!).
Billedet må komme en anden dag, men jeg synes, at det er fint - dog mangler der et par planter efter min smag.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.