Vandets kemi

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #574339 — 29. november 2007, 11:00

Hej!

Min kæreste og jeg har planer om at blive akvarister 🙂

Jo mere vi sætter os ind i det at holde fisk, jo flere spørgsmål dukker der op.

Vi har egen brøndboring, og vores vand har et højt indhold af kalk. Hvor hårdt må vandet være i et akvarie - afhænger det af fisk og planter?

Vi har overvejet at indsamle regnvand og bruge det istedet for vandhanevandet - kan man det?

Når man skifter vand i et akvarie, koger man så vandet for at slå evt. bakterier ihjel? - og putter man det så i akvariet når det er afkølet til den temperatur der er i akvariet, for at undgå temperatur udsving? Eller?

Det kan godt være at spørgsmålene er lidt dumme, men jeg håber I vil bære over med mig 🙂

Mvh Jannie

Bruger #574339 — 29. november 2007, 11:01

kamel import dk — 29. november 2007, 11:32

Hvilke fisk overvejer I at holde, for der er stor forskel på hvor meget kalk, der er i vandet - alt efter om man holder afrikanske eller amerikanske fisk.

Man bruger koldt vand fra hanen, når man skifter vand i akvariet - man kan sagtens blande det med kogt vand, men de fleste fisk kan sagtens klare et koldt vandskifte - igen er det nemmest at rådgive, hvis man ved hvilke fisk, der er tale om.

Spørg endelig løs.

Anne

jon — 29. november 2007, 11:38

Langt de fleste fisk kan sagtens gå i almindeligt vand fra hanen...

Hvis i overvejer at holde afrikanske cichlider, vil det være en fordel at I bruger vand med højt kalkindhold.

Hvis I overvejer at holde sydamerikanske cichlider, vil det være en fordel at bruge regnvand (lavt kalkindhold)

I de fleste tilfælde betyder det ikke så meget.

Man koger ikke vandet for at slå bakterier i hjel, men nøjes med at bruge almindeligt koldt vand fra hanen. Hvis det er rent nok til at I kan drikke det... 🙂

Man kan dog, som Kamel skriver, tilsætte kogende vand for at temperere det, men det er normalt ikke nødvendigt!

Husk at lade vandet stå i akvariet og "modne" før i sætter fisk i, og husk at tilføje fiskene i små doser, så filteret kan nå at følge med...

Der findes ingen dumme spørgsmål, bare spørg løs 🙂

Mvh Jon

Bruger #574339 — 29. november 2007, 11:39

Vi har faktisk ikke rigtig bestemt os for hvilke fisk vi gerne vil have.

Det nemmeste ville jo være et selskabsakvarie, men det ser vist ud til at min kæreste har en forkærlighed for discus 😛

Mvh Jannie

jon — 29. november 2007, 11:49

Så er regnvand en rigtig god ide!!

blot skal i huske, at det ikke er verdens nemmeste fisk at passe, og at de kræver rimeligt store akvarier.

Læs en masse om dem før i køber dem, de koster en bondegård (ofte 250-500 pr. stk.)

Hvis I bruger regnvand skal i desuden huske at det er vigtigt altid at bruge ca. den samme mængde. evt. blande det op med hanevand... hvis i eks. længe har brugt hanevand, og så pludseligt foretager et stort vandskifte med regnvand, kan det gå galt, da PH værdien så vil falde meget pludseligt....

Mvh Jon

kamel import dk — 29. november 2007, 11:55

Mht. at "modne" vand, så "modner" det faktisk først når du tilfører fisk og begynder at fodre, så få evt. fat i nogle få billigere fisk at starte filteret op med - ellers kan man med succes bruge filterstart - men husk at skifte vand hver tredje dag i de første 8 uger.

Mht. discus, så kontakt evt. Udsigtens Aqua-hobby - han har meget styr på det med at starte et discus-akvarie op - for det er efter min mening ikke den nemmeste begynder-fisk.

Anne

kamel import dk — 29. november 2007, 11:56

Prisen på discus er efter min mening også lidt billiger på Fyn end resten af landet...😉

Anne

Bruger #574339 — 29. november 2007, 12:04

Ok, jeg synes at have læst mig til at akvariet skal stå en måneds tid inden man putter fisk i, er det ikke korrekt?

Vi vil som minimum have et 325 liters - kan man indsamle regnvand nok til sådan et?

Mvh Jannie

Demi — 29. november 2007, 12:11

# 8

Ja vi Fynboer er ikke vant til de priser de holder sig andre steder i landet på fisk......... 😀

Steffen kbh — 29. november 2007, 12:14

Ja, det er godt at have akvariet stående i en månedst til inden man flytter sine fisk ind.
I mellem tiden kan du hjælpe modningen på ven med et par hårdføre fisk. Fks. kan du starte med at putte en malle i efter en uge, det vil hjælpe modningen på vej.

Discus er nok ikke den bedste fisk at starte med som nybegynder. Desværre må jeg sige at i nok ikke vil få særlig maget glæde af dem, men derimod mruge en masse tuid på bekymringer og spørgsmålstegn. Prøv hellere at starte med nogle lettere cichlider eller selskabsfisk og lave jeres første akvarie-erfaringer med lettere fisk.
På den måde vil i også få langt flere glæder af de fisk i har valgt.

Hvis du kan samle 100L regnvand om ugen, sådan cirka, så har du regnvand nok. Mange brugere gør det, men ikke mig, jeg bor i lejlighed.

kamel import dk — 29. november 2007, 12:37

Ja, du kunne jo starte op med superlette cichlider - zebra-cichlider - de er hårdføre og billige - dem kan du næsten putte i fra dag 1, og så kan du efter 8 uger regne med at akvariet er indkørt - og putte sartere fisk i.

Discus ville heller ikke være mit første valg - deres adfærd er lidt kedelig i forhold til andre. Vi vil med glæde komme med nogle fornuftige og mere begyndervenlige forslag til dig.

Anne

Bruger #574339 — 29. november 2007, 12:46

Jeg har lige overbragt den kedelige nyhed til kæresten 🙁

Ville det være bedre at starte med scalare? - og hvis det så går ok, så senere tilføre discus.

Mvh Jannie

Demi — 29. november 2007, 13:03

Jeg ville som foreslået starte med en malle eller to og så lidt almindelige selskabs fisk og så først når det er oppe og kører så lave det om til discus....
Hvis i vil have dem, for som andre har nævnt så er det ikke lige den bedste begynder fisk og måske var det en ide at få lidt erfaring med akvarier med lidt nemmere og billigere fisk.... 😉

jon — 29. november 2007, 13:03

Scalare ville være helt fin. Den er nem at holde, og rimelig hårdfør (hvis du køber de "almindelige" dansk opdrættede)

De går i øvrigt i samme type vand som Discus, så på den måde er det også et smart valg!

Der er nogle der mener at man skal passe på med at have de to fisk sammen, men jeg ville nu godt turde!

Lad vandet stå i akvariet en uges tid, man kan godt fodre en lille smule før der kommer fisk i, for at starte filteret lidt op, kom derefter et par maller i, vent en lille uges tid, sæt nogle flere fisk i, evt pansermaller eller et par små scalare eller nogle tetraer (ikke neon).
Så skal det nok gå, bare du husker at tilføje fiskene lidt ad gangen. Når det har kørt længe med scalare (5-6 stk ville jeg mene var ok i 350L) så kan I overveje at skifte scalare ud med Discus.

(Jeg fraråder Neon som fisk i nystartet akvarie, da den nemt bliver syg når vandets værdier svinger. Hvis I vil have den, bør i derfor vente til akvariet er kørt mere ind...)

Mvh Jon

Bruger #574339 — 29. november 2007, 13:32

Tak for jeres mange svar 🙂

Er der nogen herinde der kan fortælle mig om hvilken ph-værdi og temperatur vandet skal have til scalare?

Mvh Jannie

jon — 29. november 2007, 14:23

som udgangspunkt kan de fleste scalarer gå i postevand, men kig på artsbeskrivelsen her på siden (de står under sydamerikanske cichlider)...

Husk altid at tjekke dine fisk ud inden du køber dem, hvor store de bliver og hvad de kræver...

Og gå på biblioteket og lån nogle bøger... det skader aldrig 🙂

Mvh Jon

kjaer — 29. november 2007, 15:04

Hvor hårdt er jeres vand? hvis i vil have en nem begyndercichlide foruden scalarer vil jeg anbefale boliviansk sommerfuglecichlide (Mikrogeophagus altispinosus). Den er nem og rigtigt flot efter min mening.

Bruger #574339 — 29. november 2007, 15:05

Jeg havde set artsbeskrivelsen her, men hvade ikke læst den grundigt nok *rødmer*

Pterophyllum scalare: temeperatur omkring 23-27 grader - for koldt til discus, så det ville være fjollet at lave et akvarie ud fra det, med planter osv. hvis vi senere hen også skal have discus.

Pterophyllum altum: temperaturen er for denne omkring 25-29 - lidt mere passende for discus. og en ph værdi fra 6,5 - 7,5

Jeg hælder mest til altum'en - er den sværere at passe?

Jeg tror da jeg vil smutte på biblioteket en dag og finde nogle bøger 🙂

Mvh Jannie

Bruger #574339 — 29. november 2007, 15:12

Jeg tror det skal være scalare, dem havde jeg nemlig kigget lidt på inden kæresten begyndte at snakkede om discus 😛

Jeg ved ikke præcist hvor hårdt vandet er, men det er meget kalk i det.

Mvh Jannie

kjaer — 29. november 2007, 15:15

Altumen kræver meget mere plads end den alm. scalare og er vidst også sværere. Jeg mener at P. leopoldi kan tåle højere temperaturer end den almindelige scalere.

kjaer — 29. november 2007, 15:17

[citat]Jeg tror det skal være scalare, dem havde jeg nemlig kigget lidt på inden kæresten begyndte at snakkede om discus 😛

Jeg ved ikke præcist hvor hårdt vandet er, men det er meget kalk i det.

Mvh Jannie[/citat] Du kan godt have bolivianske sommeruglecichlider sammen med scalarer i f.eks. et 325 liter:)

Bruger #574339 — 29. november 2007, 15:22

Nå ok, ja jeg ved jo ikke så meget om selve sammensætningen af de forskellige arter endnu 🙂

Mvh Jannie

kamel import dk — 29. november 2007, 15:37

Jeg ville nok vælge at starte med den anden scalar, da den er billigere - og så kunne du jo evt. bare hæve temperaturen, når du har byttet scalarerne ud med discus. Jeg ville skille mig af med scalarerne, når jeg var klar til discus, og så køre en varmekur i det tomme akvarie, for at slå evt. parasitter ihjel - og så først derefter tilsætte discus.

Jeg har selv meget dårlig erfaring med discus og scalarer sammen - og noget bedre erfaring med discus alene (sammen med maller).

Hvis du alligevel vælger scalarer og discus sammen, så sørg for at dine discus er større end scalarerne.

Anne

Bruger #574339 — 29. november 2007, 16:18

ok, men kommer jeg så ikke også til at skifte planterne når temperaturen hæves?

Mvh Jannie

kjaer — 29. november 2007, 16:22

Det kommer jo an på hvilke du vælger fra start af;)
På tropica.com under avanceret søgning kan du søge på planter der passer til discus.

Bruger #574339 — 29. november 2007, 16:29

Der har jeg været inde og kigge, og der er jo en del at vælge imellem. Så vidt jeg kan forstå skal man både have for- mellem og baggrundsplanter, og der kan jeg ikke rigtig finde ud af at skelne *uhh*

Mvh Jannie

Bruger #574339 — 29. november 2007, 16:47

Kan vi forresten sådan uden videre indsamle regnvand fra vores tag?

Er der nogen der kan fortælle lidt mere om det?

Mvh Jannie

kamel import dk — 3. december 2007, 09:04

Mht. planter, så kan du vel bare gå ud fra hvor høje de står til at blive - og så sætte de højeste bagest.....

Anne

Bruger #574339 — 3. december 2007, 09:46

Ok 🙂

Jeg har også fundet søgefunktionen, så jeg har fundet en del indlæg med indsamling af regnvand 😛

Mvh Jannie

Lennon — 3. december 2007, 10:22

Hej.

Jeg har lige været ude af investere i osmose vand, dette sælger de i Maxi Zoo i Århus, og sikker også andre Maxi Zoo.
Jeg har ikke prøvet dette vand endnu, men efter jeg er flyttet til Århus er vandet i mit akvarie blevet meget mere hårdt, grundet at jeg bruger vandhanevand.
25 liter koster 18,75, men da jeg også skulle købe dunken kostede det 75,- men fremover kan den genfyldes for 18,75.

Vandet er tiltænkt som et tilskud, mener han sagde noget med 30 % osmosevand og resten fra vandhanen.

Jeg har Vitalkraft testkit Combi 5, og kan da tage en vandprøve at osmosevandet hvis det har interesse for nogle.

/Lars

Anti-Pjerrot — 3. december 2007, 10:30

Det er rimelig spild at tid og testsæt at undersøge osmosevandet... 😉

Bruger #574339 — 3. december 2007, 13:48

Hvor tit skal man skifte vand i sit akvarie?

Mvh Jannie

kjaer — 3. december 2007, 17:07

Kommer an på hvor meget du belaster akvariet og filterkapaciteten.

kamel import dk — 3. december 2007, 18:58

Det er en god ide at skifte vand hver tredje dag i de første 8 uger.

Anne

jon — 4. december 2007, 11:15

Som sagt, forskelligt efter hvor meget du belaster akvariet, altså hvor mange fisk (affaldsudledere) du har pr. liter.

En udemærket tommelfingerregel er ml. 10 og 20% om ugen...

Jeg har en rimelig høj belastning i mit akvarie, og skifter godt og vel 200 L. om ugen på mit 480 L. akvarie.

Min erfarring er, at det bedste er at finde et passednde niveau, og så holde det, så skiftende kommer regelmæssigt.

Du skifter med koldt vand, fra hanen eller osmosevand eller en blanding... jeg bruger bare hanevand, og har derfor helelr aldrig haft yngel til at overleve klækningen... Det er surt, jeg orker simpelthen bare ikke at skulle købe så meget vand, eller at have mit eget anlæg stående.

Mvh Jon

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.