Forskel på Tang. og Mal. cichliders farve
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Michael F — 3. januar 2008, 21:25
Ved du noget om, hvorfor Malawisøens cichlider i højere grad end Tanganyikasøns har meget metalliske farver i modsætning til de andres mere pastelfarvede udseende?
Jeg har altid uvist af hvilken grund haft en forkærlighed for tanganyikaerne, men i øjeblikket har jeg en flok Dimidiochromis Compressiceps ( Malawi) til opvækst sammen med forskellige T'er, så det bliver lidt spændende at se det næste halve år, for DC'ere er temmelig krasbørstige.
Jeg håber, du (eller en anden) kan give et fornuftigt svar på spørgsmålet.
Mvh.
Mich
KimJ — 3. januar 2008, 21:35
Hvis du sammenligner fisk fra de samme biotoper i de to søer, vil du opdage, at det viser sig, at de fisk som har metalliske farver, ofte lever over sandbund eller i det åbne vand, hvorimod fisk med pigmentfarver, typisk er fra klippekysten.
Den fisk der for mig står som den ultimativt mest metallisk skinnende fisk, er faktisk en Tanganyika:
Cyatopharynx foai (Sibwesa)
chrom — 3. januar 2008, 23:39
Jeg vil nu også mene at der er nogen i øjenfaldende farveforskelle imellem de to søer. Den blå farve er eksempelvis meget mere hyppig i malawi og jeg vil vove den påstand at malawicichliderne er kraftigere/tættere farvet både hvad angår pigmentfarver(hvis man ser bort fra sorte og brune farver) og iriserende farver, selv når man sammenligner i forhold til habitat.
Jeg vil umiddelbart tro at akvarister der har beskæftiget sig i nogen tid med ?great rift walley?-cichlider vil kunne genkende hvilken sø fisken kommer fra ud fra et billeder med et udsnit af fiskens flanke der ikke i sig selv røber arten.
Hvis vi ser bort fra lamprologini der har en anden ynglebiologi og evolutionært oprindelse, så er den eneste forklaring jeg umiddelbart kan komme på den evolutionære arv fra tidlig farvetilpasning/farveudvikling der uafhængigt er opstået efter koloniseringen af to søer. Lighederne afspejler så at sige slægtskabet.
KimJ — 4. januar 2008, 02:20
Ligesom de fleste erfarne akvarister kan se om en fisk er fra Malawi- eller Tanganyikasøen, kan de jo også umiddelbart se om der er tale om en sandsild, eller klippekystcichlide, så det argument holder ikke rigtigt.
Lidt illustration:
Sandsild
Fritsvømmere
Klippekystcichlider
Reglen er langtfra uden undtagelser, og de fleste fisk har en kombination af begge farvetyper. Hvis man udstrækker søgningen til andre steder med klart vand, som f.eks. ved et koralrev, vil man se, at de samme kendetegn gør sig gældende der.
det tyder jo på, at det er tilpasning til miljøet i lige så høj grad som det genetiske udgangspunkt, der har styret fiskenes farver. Det metalliske skær hos fisk der lever i biotoper med få skjulesteder, kan forklares med, at det virker spejlende, og gør det vanskeligt at bestemme afstand til, og omrids af fisken. Dette er ikke så vigtigt for klippekyst-cichlider, der altd har dækning i nærheden.
chrom — 4. januar 2008, 03:45
Derudover lader den blå farve eksempelvis til at være hyppigere ved malawisøens klippekyster hvilket muligvis kan forklares ved det evolutionære slægtskab af mbunagruppen der dominerer denne habitat. Er der meget mere end en håndfuld arter med blålig grundfarve ved tanganyikas klippekyst?
KimJ — 4. januar 2008, 09:34
Michael F — 4. januar 2008, 20:21
Hvis jeg skal konkludere, skriver I, at det handler om fiskenes habitat: Fritsvømmende, sandsild eller klippekystcichlide, som betyder, at de 2 førstnævnte har udviklet en afværgemekanisme for angreb: Diffuse blanke farver, der reflekterer solens stråler fra oven i det åbne vand.
Hvis det er rigtigt, så er de næste spørgsmål, der popper op i mit hoved:
1) Er det nogle endnu større fisk, som vi ikke kan have i vores akvarier, der jager de 2 nævnte typer (som jo også for en stor dels vedkommende er rovfisk)? Ser vi ikke toppen af fødekæden i handelen?
2) Kan man konkludere, at de metalliske farver næsten udelukkende optræder hos stimefisk?
3) Skyldes min (og Jons?) oplevelse af farveforskellene i de 2 søer det udbud, vi ser hos akvariehandlerne? - eller er jeg bare uvidende?
4) Jon, hvad mener du med "kolonisering" af søerne? Kolonisering er noget mennesker foretager sig.
Jeg har sendt et delbillede af mit omlagte 720 l med blandet indhold.
Hvis debatten bliver for omfattende, må I sige til.
Mvh.
Mich
chrom — 4. januar 2008, 23:10
http://tanganyika-cichlids.com/Non_cichlides/Tiger_fish_36_kg.gif
Så vid jeg ved er der ingen tigerfish i Malawisøen. Her er det maller, en enkelt kæmpeål fra samme slægt som den danske og arter som Ramphochromis der udgør toppen af fødekæden. Derudover er der self. fugle og andre dyr der jager på det lavere vand.
2) Udelukkende er nok for grov en generalisering, men stimefisk i det frie vand og på sandbankerne er ofte blanke/lyse uden så mange farver. Det er sjovt hvordan de pelagiske cichlider ofte ender med mest at alt at ligne sild eller ansjoser.
3) Ser man på sandsildene og de fritsvømmende fra Malawi har mange af dem tendens til lodrette striber, hvidt søm i rygfinnen, ægpletter og mønstre af røde prikker i finnerne, som man ikke ser hos deres modstykke fra tanganyika. Ud fra et relativt lille antal karakterer ville man sikkert kunne genkende en stor procentsats af arterne som værende fra Malawi. I det hele taget er sandsildene og de fritsvømmende i Malawisøen meget nært beslægtet på grund af søens unge alder. Hvilket gør at mange farvemønstre går igen. Så jeg deler egentligt opfattelsen af at de to søer repræsenterer to forskellige farve-/mønsterpaletter, men udover selve farveintensiteten, er det nok mere et spørgsmål om den menneskelige hjernes evne til mønstergenkendelse.
Men selve farve intensiteten er vi jo enige om er overordnet forskellig i de to søer.
4) Med kolonisering mener jeg det tidspunkt hvor de første arter er Astatotilapia og Lamprologus er kommet til søerne og er begyndt at udvikle sig til det utal af arter og nichetilpasninger vi ser i søerne i dag. Når man ser på Viktoria-, Malawi- og Tanganyikasøen er der ret stor forskel på søernes alder. Viktoria er den yngste og Tanganyika er den ældste. Jo ældre søerne er jo længere tid vil arterne have haft til at udvikle sig og man vil derfor se at arterne overordnet er mere ens i de yngre søer i forhold til ældre søer, desuden vil der være en større grad af specialisering i de ældre søer der bringer arterne længere væk fra udgangspunktet og hinanden.
Føj for en smører *blink*, men så kom jeg da af med det. Spørg endelig, hvis det ikke var for C.dk ville jeg aldrig få mulighed for at snakke om min hobby;) 🙂
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.