Er der andre end mig, som har det svært med "begyndersæt"?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Falck — 19. januar 2008, 09:46

Som overskriften antyder er jeg gået og blevet lidt harm over, at de små 54 L akv. "begyndersæt" tilsyneladende er blevet utroligt populære her på det sidste. Det hænger selvfølgelig sammen med prisen, da de kan erhverves for små 350 kr med det hele.
Mit problem er, at mange nye akvarister bliver fristede af disse små, billige akvarier, hvilket er helt forståeligt. Problemet kommer så, når der skal købes fisk, rejer, krebs m.m. Det er ret begrænset, hvad der er egnet at holde i disse akv., men det er klart at man som ny akvarist bliver fristet af alle de spændende fisk m.m., som man kan se i den lokale akvariebiks. Min fornemmelse er, at det tit ender med overfyldning af akvariet med for mange og for store fisk (hvis de overlever så længe).

Mit råd er i bund og grund, at man som begynder er bedre tjent med et større akv., hvor det er lettere at holde den biologiske balance og samtidigt få styret sin lyst til at prøve at holde forskellige fisk. Find derfor hellere et brugt akv. > 100 L på nettet.

/Kasper Falck

brib — 19. januar 2008, 10:12

Et 54.l , er vel betydeligt bedre alternativ en de bowler markedet på et tidspunkt var oversvømmet med .

Men selvfølgelig er de da nemmere at lave biologi i et større akvarium.

Falck — 19. januar 2008, 10:16

Det er rigtigt.
Man kan selvfølgelig indvende, at mht. bowler havde folk (forhåbenligt) på fornemmelsen, at de var meget begrænset egnede..

Carlon — 19. januar 2008, 10:21

Du har for så vidt ret, men mange nye akvarister bliver også hooked, og investerer i størrer akvarier. Al begyndelse er jo som bekendt svær.

Soulen — 19. januar 2008, 10:34

tja må nok sige at jeg ville ikke gå af med mit 54L lige gyldit hvad. man siger at vandet er svært at holde, det ved jeg nu snart ikke men det er vel en smags sag inden vi flytte i vores 4værelset lejlighed var det nok det pænste akvarie jeg hvade planterne stod flotte fiskene trives samt at vandet var i balance hele tiden. jeg syntes nu at de 54L er en fin start når man ikke helt ved hvad man går ind til

anitabritt — 19. januar 2008, 10:37

Enig med dig til en hvis grad Kasper, men tror at 54L er blevet en afløser for den før så populære "bedstemorbowle" m. 2 slørhaler og så må man da sige at det går den rigtige vej.🙂
Tror også at mange på den måde bliver introduceret til vores dejlige hobby.Fortalt således: Lader sig friste mit i supermarkeds-indkøbene til at købe et akvarium, går så ned i den lokale dyrehandel for så i de fleste tilfælde at få lidt god rådgivning om hvorledes og med hvad, man får startet sit nye lille undervandsimperium op.
Og ja, i nogle tilfælde ender det med 5 Balihajer,et par slørhaler, Scalarer og andet ikke dertil egnet.Andre gange vælger køberen at lytte til vejledningen/ får en ordentlig vejledning og kommer på rette spor fra starten.
Jeg tror at uanset hvilken størrelse akvarium den nye akvarist vælger, er udfaldet mht. levestandarden for hvad der nu måtte komme deri, afhængig af hvorvidt køberen selv vælger at sætte sig ind i hobbyen og hvilken kvalitet vejledningen fra sælgeren af fiskene har.Man ser jo også 100L`s m. Pangasios, Balihajer og Scalarer.
Jeg har selv en hel del startersæt til mine corydoras og det fungerer fint, sålænge man sørger for at passe dem ordentligt.
Enig med at vandkvaliteten er nemmere at styre jo mere vand du har at gøre med og deri består ulempen ved de populære startersæt, men igen.....som alternativ til 20L`s bedstemorbowle....så vinder startersættet trods alt.

anitabritt — 19. januar 2008, 10:40

Ok. brib og co. I var altså hurtigere end mig ( når man samtidig skal lave modellervoks edderkopper til min 3-års datter...)

Falck — 19. januar 2008, 10:47

Det er da godt at høre, at det kan komme til at fungere.

Er bare ikke sikker på, at alle nybegyndere er lige så dygtige og mådeholdne mht. fiskene. Tror også, at den lave pris resulterer i en del impulskøb af folk, som måske ikke er helt så seriøse. Men ja, ja det er da muligt, at jeg tager fejl og udviklingen lader sig nok ikke stoppe i vores masseforbrugssamfund..
Oplevede en ekstrem version i Japan, hvor det var meget populært, man i legetøjsbutikker købte små plastikbure med forskellige biller i. Her var grænsen mellem legetøj og dyrehold helt udvisket.

Gl.dansk — 19. januar 2008, 10:50

Nu skal det også nævnes at vi er nogen der bor MEGET småt hvilket i sin natur begrænset mulighederne for at have et stor akvarie!!!!!! Der skulle jo også gerne være plads til lidt andet. Men jo, jeg ville da helt klart have et større akvarie hvis det var muligt. Det er der slet ingen tvivl om

Falck — 19. januar 2008, 10:57

Kan nu huske et helt bestemt kollegieværelse på 14 m2, hvor der bla. var plads til et 325 L akv. + et 200 L terrarium..

Men jo du har da en pointe;)

Gl.dansk — 19. januar 2008, 10:59

He he - men nu skal du huske på at bag en hver succesfuld mand står en stærk kvinde som, omend man vil indrømme det, har en lille smule at skulle ha sagt (læs: MEGET) 😛:D

Gl.dansk — 19. januar 2008, 11:00

Det er bare de færreste der tør indrømme det. he he

BT — 19. januar 2008, 11:01

Hvor kan man købe et 54l akvarie for 350 kr. ????

Falck — 19. januar 2008, 11:08

# 11: Det er heldigvis ikke alle, som har sådanne "problemer" 🙂 Fint lille akv. du har ellers Gl. dansk.

Gl.dansk — 19. januar 2008, 11:08

Her er der et til 450 kr.
http://bonniedyrecenter-rødovre.dk/index.php/956865

Gl.dansk — 19. januar 2008, 11:09

#14 Mange tak 🙂 Skal lige ha installeret noget CO2 som det næste

jery — 19. januar 2008, 11:23

Jeg synes så, det er en forkert indgangsvinkel til de små akvarier og nye akvarister.
Vi kan sagtens blive enige om, at den biologiske balance er nemmere at styre i mere vand, men jeg synes, det er en god idé at starte i det små (54/85), indtil man finder ud af, om det virkelig er noget, man har tid og lyst til.
For mig at se ligger fejlen i første omgang hos den nye akvarist, som laver impulskøb og ikke gider bruge bare en lille smule tid på at læse om sin kommende nye hobby.
Det duer altså ikke bare at skære alle fiskehandlere over én kam.

Falck — 19. januar 2008, 11:28

# 13 prøv at google "danmarks billigste startersæt". Men nu har jeg jo ikke oprettet tråden for at reklamere for de små akv.🙁

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.