Julidochromis regani
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
deejayroed — 28. januar 2008, 19:44
1: Kan man se kønsforskelen på ungfisk af Julidochromis regani? Hvis ja hvordan?
2: Jeg har 8 stk af den, en af dem har indtaget stenopsætningen og de sidste 7 for ikke lov til at nærme sig dem. Er det normalt?
3: Når og hvis de engang danner par vil de så stadig danne par hvis man flytter dem til et andet akvarie? (Har tænkt mig at de engang skal over i mit 530liters når det bliver lavet om til tanga)
Hilsen
Lars( som er nybegynder inden for tanga)
deejayroed — 29. januar 2008, 06:39
warlord999 — 29. januar 2008, 10:09
Jeg har selv haft en flok Reganier gående, og er pladsen ikke alt for stor så løser de dine problemer helt af sig selv. Hos mig var der lynhurtigt en han der fandt en hule og beskyttede den mod alle undtagen en anden lille regani (hunnen). Hvis de bliver sammen er hannen i stand til at slå samtlige de andre reganier ihjel, så når du har en aggressiv han og en regani i nærheden af ham som han ikke rører, så har du et par, og bør flytte de andre ASAP.
Jeg har selv forsøgt at se forskel på dem før dette sker, men det er praktisk talt umuligt, så lad dem istedet parre ud selv.
Vh. allan
molm — 29. januar 2008, 13:29
Hvis det er ungfisk kan du ikke se forskel på hanner og hunner, men som voksne er hannen altid størst og markant større end hunnen. Den som har taget et revir er mest sandsynligt en han og han vil nok få følge i reviret af en hun efterhånden. Når først de har udparret sig så holder de sammen, også efter flytning. Du kan glæde dig til at se dem yngle i samme revir og have mange forskellige kuld gående sammen. De er hulelegende så det skal du tage hensyn til i indretningen af akvariet. Det er en dejlig cichlide og giver liv i den nederste del af et tanganyika-akvarium. Hvis du også ønsker liv i de øvre vandlag er Cyprichromis'er en mulighed eller måske Tropheus, som dog typisk vil være overalt i akvariet.
god fornøjelse,
Morten
FinnB — 29. januar 2008, 18:52
Altså flere huler;)
deejayroed — 29. januar 2008, 18:56
MGrado — 23. april 2008, 09:00
Der gik ikke længe før den største af ungene tog magten over en stor krukke jeg havde i akvariet. Den forsvare den med sit liv og har flere gange været efter min store sugemalle som er mindst 5 gange så stor som den.
Det ynglende par holder sammen, også selvom man flytter dem. Dog har jeg oplevet at de nemt bliver stresset hvis de kommer over i et helt nyt akvarie, så flytter altid noget fra det gamle ( såsom hulen de boede i) med over, så har de det fint.
😀
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.