Hjælp til 54 l. akvarium.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
romano — 1. februar 2008, 09:03
Da akvariet blev startet op sidste år beplantede jeg den og kom enkelte farvestrålende guppyer i + orange mickey mouse platyer og enkelte ancistrusser.
Jeg havde valgt fisk i stærke farver så de beboere, der havde dårligt syn kunne se fiskene.
Men beboerne på afdelingen klagede over at fiskene var for små*skeptisk*.
Jeg prøvede at forklare dem at lille akvarie = små fisk og stort akvarie = større fisk.
Men da de selv skulle være med til at betale syntes de at en startersæt til 300 kr. var mere end rigeligt. De er 14 om at dele udgiften*uhh*
Nå men jeg måtte efter et par måneder tage fiskene med hjem igen og finde på nogle andre større fisk.
Jeg valgte så at tage mit kribensispar med som de eneste fisk i akvariet, da beboerne så kunne få fornøjelsen af at se deres yngelpleje.
Jeg lavede akvariet om, så bundlaget blev med sand og stenhuler.
Men ak der gik desværre ikke lang tid, så klagede beboerne over at fiskene ikke var nok farvestrålende og de bedre kunne lide da der var beplantning*doh*
Så nu er mit store spørgsmål: hvilkle fisk kan jeg putte i, som kan glæde beboerne???
Jeg er ved at køre træt i det og det er en evig kamp, når der skal samles penge ind til fiskefoder.
Det skal lige siges at bundlag, fisk, planter og dekoration (sten og træstubbe) er noget jeg har taget med fra mine egne akvarier. Så det har de ingen udgifter med.
Jeg vil gerne have forslag på hvad jeg kan gøre ved akvariet så den bliver spændende for beboerne.
Mvh
Anita
MAHON — 1. februar 2008, 11:22
Hvad med et par dværg guramier, de er OK store og kan findes i en neon blå udgave som er rigtig flot.
Og så evt. sammen med en stime rød neon. (Undskyld biotop nørder 😉)
Dont — 1. februar 2008, 11:24
ellers så måske et par dværgguramier dem kan de vel godt se og de har jo farve. Eler måske et par sommerfuglecichlider de er jo også flotte..
held og lykke med den "umulige" opgave 😛
Luna — 1. februar 2008, 11:34
Men flot du vil gøre noget ,som de ældre kan få fornøjelse af.... Kan godt se, der hurtigt bliver et problem, hvis de vil have større fisk i et lille akvarie. Kunne kommunen ikke give et lille tilskud, nu de ældre er startet, så akvariet kunne blive større?
Ved dælme ikke hvilke fisk du ellers kan sætte i, andet et par dværg gurami.... Håber der er gode råd at hente herinde.
Men ellers kunne jeg forestille mig, hvis de selv var med til at bestemme farver på Platy f.eks. at det bedre gled ned.Det man selv er med til at bestemme, er lidt sværere at brokke sig over bagefter.
Ellers pøj pøj med projektet.
Bruger #171261 — 1. februar 2008, 11:44
zappa — 8. februar 2008, 21:04
mvh sv. o. k.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.