Hvorfor for meget Nitrit?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Knerd — 5. februar 2008, 20:24

Jeg har for godt en uge siden startet et 63L akvarie, med indvændig pumpe, op. Forinden har pumpen kørt ca en uge i et allerede kørende akvarie, og da akvariet blev startet op blev det fyldt med 75% akvarie vand fra det kørende akvarie (på 240L). Dagen efter kom jeg 5 pansermaller i, og dagen efter var Nitrit målingen langt nede i det røde område. Der er ingen målbar nitrit i det kørende akvarie og jeg har efterfølgende skiftet mellem 10-30 litter dagligt i det nye akvarie med vand fra det gamle akvarie. Nitrit niveauet er faldet, men der er stadig for meget (mellem 0,4-0,6 mg/l).
Hvad er der gået galt? Som sagt er der brugt vand fra et kørende akvarie uden målbar nitrit.

kamel import dk — 5. februar 2008, 20:39

Så vidt jeg ved er det vigtigste at pumpen er kørt ind - og knap så vigtigt med vandet...*skeptisk*

Det må vel være fordi pumpen ikke har kørt ind længe nok????

Held og lykke med det. Pas på dine pansermaller. Jeg ville nok ikke sætte mere derned foreløbig, men jeg ville skifte vand mindst hver tredje dag i et stykke tid.

Anne

Knerd — 5. februar 2008, 20:54

Jeg fik lige rettet det fra 4-6mg/l til 0,4-0,6mg/l.
Jeg kommer ikke mere i levende i akvariet før nitriten er væk.
Pumpen har som sagt kørt i en uge i akvarievand inden den kom over i det nye akvarie med 75% akvarievand. Der burde være bakterier nok i vandet til at køre pumpen ind på en uge... Det har en dyrehandler i hvertfal fortalt mig... Men de har på den anden side også slørhaler med hvide pletter tilsalg der iøvrigt går sammen med en Axelot, så spørgsmålet er om de er til at stole på...

kamel import dk — 5. februar 2008, 21:16

Ja, det vides ikke. Jeg plejer at lade mine pumper køre længere tid, men det er en vurdering fra gang til gang - alt efter hvad slags fisk der skal i.

Anne

Alexander — 5. februar 2008, 21:22

hvad med at komme lidt fiskemad i pumpen får et give den lidt næring? det skulle virke godt ! 😉🙂🙂

kamel import dk — 5. februar 2008, 21:24

Maden skal vist først igennem en fisk, for at blive til de rigtige bakterier.

Anne

Knerd — 5. februar 2008, 21:31

[citat]Maden skal vist først igennem en fisk, for at blive til de rigtige bakterier.[/citat]

Man kan pode akvarier med fodder selv om der ikke er fisk i. Det har jeg i hvert fald læst mig til et sted.
Det er iøvrigt en imponerende mængde akvarier du har ifølge din profil 😮

kamel import dk — 5. februar 2008, 21:52

det har jeg også engang læst, men derfor behøver det vel ikke være sandt????

Jeg mener stadig at have hørt fra troværdig akvarist, at det er som jeg skriver...

Men jeg kan jo tage fejl.

Anne

kamel import dk — 5. februar 2008, 21:53

Mht. mængden af akvarier må jeg hellere få opdateret snarest - jeg har vist solgt et par stykker her på det sidste.

Anne

soffi — 5. februar 2008, 21:55

[citat]det har jeg også engang læst, men derfor behøver det vel ikke være sandt????

Jeg mener stadig at have hørt fra troværdig akvarist, at det er som jeg skriver...

Men jeg kan jo tage fejl.

Anne[/citat]

det er ikke unormalt at fodre filteret lidt med foder, der er jo også en grund til at man ikke skal fodre så meget at det ligger på bunden, det danner nemlig skidt og bakterier 😉

derudover fatter jeg ikke teten med at bruge brugt vand istedet for rent vand fra hanen

kamel import dk — 5. februar 2008, 21:58

I har sikkert ret, men jeg vil nu holde mig til at den bedste måde - er at starte med at tilføre en zebra-cichlide eller 2 i et nystartet akvarie. Jeg tror ikke den anden proces er særlg effektiv.

Anne

Unimati — 5. februar 2008, 23:33

#1 Problemet er bla. kommet, da du har smidt brugt akvarievand i et nystartet akvarie. Brugen af vand fra et indkørt akvarie er en gammel dårlig vane, hvis du spørger mig. Grunden til det er, at vand indeholder forsvindende få gavnlige bakterier, mens det er fyldt med diverse affaldsstoffer. Dvs. du reelt set smider en masse affaldsstoffer ned i et akvarie uden en aktiv filterkultur. Det vil resultere i nitrit, som efterfølgende ikke kan omdannes til nitrat af bakterierne.

#5 Tilførsel af foder er en måde at starte et filter op på, men metoden må ikke bruges, når der allerede går fisk i akvariet. Ved tilførsel af foder vil nitriniveauet stige voldsomt. Efterfølgende vil bakteriekulturen vokse, og nitritten bliver omdannet til nitrat. Du slår højest sandsynligt dine fisk ihjel, inden nitritten er væk.

Jeg vil anbefale dig at skifte 25% af vandet dagligt med rent postevand, og stoppe fodringen helt, indtil nitritten er væk. Derefter skal du starte meget varsomt op med fodringen igen, så din filterkultur kan følge med. Alternativt kan du købe noget filterstart, eller endnu bedre bruge noget gammelt indkørt filtermateriele, og komme det ned i din pumpe.

Til sidst men ikke mindst..... grunden til at din pumpe ikke er indkørt efter en uge i det gamle akvarie er, at antallet af bakterier i et filter ikke kan være større end belastningen i akvariet. Dvs. du har nok dannet en skvis bakterier i din nye pumpe på den første uge, men slet ikke nok til at det kan omdanne nitrit til nitrat i dit nye akvarie, da belastningen i det er større, end den reelle belastning, du havde på det filter i det gamle akvarie.

Jeg håber, at det gav mening, ellers må jeg skrive forfra 😀:D:D

kamel import dk — 6. februar 2008, 10:08

Som du dog formulerer det smukt Ole.😉

Anne

kamel import dk — 6. februar 2008, 10:08

Forresten hvad er en skvis?😉😛

Anne

Unimati — 6. februar 2008, 10:17

Årh du ved Anne..... en skvis er en slant, og nogle TV-kokke kalder det vist en knivspids 😀

kamel import dk — 6. februar 2008, 10:21

ok, jeg troede det var et jysk fænomen.*blink*

Anne

Unimati — 6. februar 2008, 10:54

"En bette skvis" lyder også ret jysk 😀

Knerd — 6. februar 2008, 12:14

#12: Hvis du har ret i at det har indeholdt meget mere affaldsstof end gavnlige bakterier kan det jo næmt forklare hvorfor der var mere nitrit i vandet efter en dag end 5 fisk kan producere på en uge...
Jeg har lige lavet en nitrittest der har ca samme farve som 0,3 mg/l så der er vist ved at være styr på det.
Måske er hele ideen med brugt akvarievand, at pumpen har nogle affaldsstoffer at arbejde med fra starten og man kan derfor skære 1-2 uger af de oprindelige 3 uger man påberegner til opstart af et nyt akvarie.
Kobberpansermaller er åbentbart nogle hårdfør små fisk for ingen af dem viser tegn på sygdom eller anden svaghed.

kamel import dk — 6. februar 2008, 12:57

Der er som Ole skriver ingen ide i at bruge brugt akvarievand - kun at bruge brugte(indkørte) pumper.....

Anne

Unimati — 6. februar 2008, 13:21

#18 0,3 mg/L er stadigvæk alt alt for meget, så du er ikke færdig endnu 😉

Vedr. brugt akvarievand, så vil affaldsstofferne fungere som næring til dit filter, og dermed forkorte indkøringstiden lidt. Dog er der også nitrat i vandet, som er slutproduktet fra et velfungerende filter. Det nitrat kan vi ikke bruge til noget, når det kommer til stykket (Jeg ser her bort fra planters behov for nitrat, da jeg ikke fatter en klap omkring hold af planter). Alt i alt kan jeg ikke se fidusen i at bruge brugt akvarievand, hvis ikke det drejer sig om, at man skal have flyttet en hel betand af fisk fra et akvarie til et andet, hvor man også flytter det indkørte filter. På den måde undgår man at fiskene oplever et brat fald i nitratværdierne fra det akvarie, de kom fra, og over i det nye akvarie, og dermed har man trods alt elimineret én stressfaktor ved flytningen 🙂.

Knerd — 7. februar 2008, 20:15

#20: Ja 0,3mg/l er for meget, men så længe det er mindre end dagen før så er det vel en positiv udvikling. Den ligger iøvrigt på 0,25-0,3 idag.
Mht. til nitrat, så er der i forvejen 37mg/l i mit postevand, og jeg har så mange planter i mit store akvarie (af samme årsag) at der umuligt kan være mere nitrat i mit akvarievand end i mit postevand. Det har i hvert fald ca. samme farve når jeg måler de to.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.