Fin fiskebiks, flot forklaring

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jery — 15. februar 2008, 17:58

Jeg rundede lige min yndlings fiskebiks på vej hjem fra firmaet d.d., idet jeg manglede en enkelt Sturisoma som erstatning for den stakkels fisk, jeg pinte ihjel for et stykke tid siden. Sku' også have lidt levende + frost-foder.

Der var simpelthen sort af kunder ved 15-tiden, men drengene var som vanligt i super humør og leverede vandede (!) vittigheder på stribe. Mens jeg kostede rundt med en af knægtene og krævede, at frostfoderet også holdt -18 gr ved hjemkomsten 1 time efter (intet problem, det kom bare i en dertil egnet flamingokasse), var en af de andre ungersvende optaget af en kommende akvarist, der lige havde fået et brugt akvarium uden tilbehør.
Ved nøje udspørgen fandt ekspedienten ud af, at det var et 54 l og fandt filter, termometer etc. frem. Gav sig god tid til bl.a. at pakke filteret ud af kassen og demonstrere, hvordan det skulle samles, forklarede, hvordan det skulle sidde korrekt i akvariet, fortalte grundigt om alt fra grus, planter, vand, temperatur etc. Forklarede om bakteriekultur, da den kommende akvarist fortalte, at han havde fået at vide af akvariesælgeren, at der bare skulle brugt vand i, så kørte det. Lagde en slagplan for opsætning af akvarium og indkøringsperiode og fortalte, hvilken dag kunden kunne komme tilbage for at indkøbe fisk.

Synes bare, I skulle have en positiv forhandlerhistorie her op til weekenden.
Butikken er i øvrigt sidesponsor.

better — 15. februar 2008, 19:12

Sådan en ekspedient kunne vi godt have brugt, da vi startede vores første akvarie. Vi købte 5 fisk 2 timer efter vi havde hældt vand i *rødmer* Vi har dog stadig sugemallen. 🙂

Mx-77 — 15. februar 2008, 19:36

Må man ikke godt nævne forhandleren hvis det er positiv omtale? det kunne jo være man ville forbi hvis det er i KBH;)

FinnB — 15. februar 2008, 19:43

#1 Så forstår jeg hvorfor der er sort af kunder når de bruger så meget tid på en kunde;)

87Hundrede — 15. februar 2008, 20:08

#4,

Sku' også bedre der er mange kunder der får gode råd, end få kunder, der får dårlige råd 😉😉

Malenegj — 15. februar 2008, 20:27

Hold da op, der gad jeg godt have været for godt en uge siden, da jeg startede mit eget 54 l akvarie... bliver desværre nødt til at lære alt for meget af erfaring er jeg bange for... men så længe fiskene har det godt, piner det mig ikke hvis nogle andre begynderfejl opstår henad vejen 🙂

Vil virkelig også gerne vide hvor denne fantastiske butik ligger?

KasperK/Lolland — 15. februar 2008, 22:49

Jae, positiv reklame kan vel ikke være imod reglerne?

jansen — 15. februar 2008, 22:56

Det er det heller ikke for det er der vel ingen der kan have noget imod.
Se http://akvariesiden.akvariefisk.dk/about/rules/ §4 negativ omtale ikke tilladt har du et problem med en forhandler så tag det op med ham..
Så kom frisk med et navn.😎 😎

jery — 16. februar 2008, 00:33

Neonfisken, Frederikssundsvej.
#4: det er lige netop pointen i min historie. De fleste af os vidste, hvad vi skulle have og gik egentlig bare og osede, mens vi ventede på at blive betjent, og drengene derinde kender udmærket de sædvanlige kunder.
At de så midt i kaoset ikke bare smider diverse ting på disken for at hive penge ud af en ny akvarist, men tager sig tid til den helt store forkromede forklaring, det er bare service i højeste potens.

jery — 16. februar 2008, 00:34

dobbeltpost.
Øj, det har taget mig 7 minutter bare at få åbnet tråden og svaret!

Mx-77 — 16. februar 2008, 01:15

Det overrasker mig ikke spor at det var neonfisken... Handler næsten kun der og jeg synes at deres betjening og udvalg er til en 1.plads i KBH, dog tæt forfulgt af planteimporten på vesterbro....

Bruger #783265 — 16. februar 2008, 08:08

Neonfisken - kun absolut positive oplevelser og glade kunder kommer igen (hvorfor jeg også har lagt en del penge der 😉)

De tager sig altid tid til at rådgive ordentligt og jeg ved bare, at jeg risikerer at skulle vente lidt længere på, at en anden kunde bliver rådgivet - og det kan jeg sagtens leve med!
Derfor også et stort + fra mig til Neonfisken!

jacob — 16. februar 2008, 09:09

Har også kun rosende ord til Neonfisken, altid flinkt og hjælpsomt personale. Jeg synes især det er fedt at de har opdaterede lagerlister på nettet, samt at de tager en masse spændende arter hjem. Glæder mig til at se nærmere på den Argentina-sending !

Mvh

Jacob

Foslund — 16. februar 2008, 11:50

Har også kun rosende ord til ovenstående butik.

Min top 4 over butikker i KBH-området er: Cichlidecentret, Neonfisken, Planteimporten og Bonnie Rødovre.

I nævnte rækkefølge, hvor de har hver deres fordel ang. fisk , sortiment og planter 😎

Fælles for dem er, at de har top service til et 13-tal.

Priser er sevfølgelig også en faktor, som ikke altid behøver at være afgørende for mig.

schøler — 16. februar 2008, 13:52

jeg har desvære aldrig været på indkøb i Neonfisken, men det lyde da som et sted man skulle besøge næste gang.

derimod er mine "ynlings" butikker, lissom mange af jer andre, Cichlidecentret og planteimporten....
specielt cichlide centret har jeg fået service som ingen andre steder...

men jeg tror jeg vil prøve nepnfisken næste gang.

Mx-77 — 16. februar 2008, 14:21

Ja, cichlidecentret skal helt med i top af listen! Desværre er de placeret lidt for langt væk for mig. Bruger tilgengæld deres webshop, hvor de er hurtige med svar på mail hvis man er i tvivl om noget...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.