Javamos-problem

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

killie — 21. februar 2008, 18:55

Hej...

Jeg har nu købt javamos for anden gang, og hver gang bliver det brunligt og ikke pænt at kigge på 🙁

Jeg har en 54L startsæt, hvor den har kørt i ca. 1 mdr nu, og temp er på 26 grader.
Vandet er blødt og ikke tilsat noget tilsætningsstoffer 🙂

Jeg kan nævne at jeg bor i Grønland, hvor jeg får mine planter pr. post.

Da begge javamos kom, var de meget grønne og friske.

Hvad gør jeg forkert?

Gl.dansk — 21. februar 2008, 18:56

Prøv evt at lav et hjemmelavet CO2 anlæg og se om det ikke hjælper. Og prøv endvidere med gødning. Hvilket lys bruger du? Alle 3 ting er af betydning for et godt "planteresultat"

Zwergius — 21. februar 2008, 20:06

I stedet for et co2 anlæg kan man bruge easycarbo fra easylife. Det er et kemikalie der reagerer med vand og danner co2 (såvidt jeg kan forstå) til små akvarier er det vist det billigste alternativ. Du kan få det med posten fra cichlide centret. Jeg har ikke brugt det så længe men jeg synes allerede jeg kan se en forskel.

Mr.Frog — 21. februar 2008, 20:08

#1
Hvordan planter du det i akvariet ?
Stikker du det ned i gruset ?
Du kan binde det fast til en rod eller bare dumpe det ned som en tot. Så burde det gro uden problemer. Selv med dårlig lys og næring.

killie — 21. februar 2008, 20:10

Tak for de hurtige svar 😉

Jeg er lidt usikker på hvilken lys det er jeg bruger...jeg skal nok tjekke...

Jeg undersøger nærmere det med CO2 🙂

Zwergius — 21. februar 2008, 20:12

Det kan være brunalger der sætter sig på mosset det gjorde det i mit akvarie.

Bruger #372821 — 21. februar 2008, 20:12

Læste i en anden tråd fra en som også bor på grønland... han skrev at der var klor i vandet måske det kunne være derfor ved det ik... men han skrev at han lod vandet stå og dampe af nogle dage inden han brugte det...


En anden ting hvis du han så tag det op en gang i mellem når du "gør lidt rent" og skyld det. der kommer til at ligge en del mad i det... håber dat kan hjælpe dig lidt

killie — 21. februar 2008, 20:18

Mr. Frog --> Jeg dumper det bare ned i akvariet 🙂

Resten af planterne trives ellers meget godt...

killie — 21. februar 2008, 20:22

johnnyandersen --> Så må ham der også bor i Grønland må bo i byen, hvor man tilsætter klor. Det gør vi ikke her i bygden, hvor vi kun er omkring 60 mennesker 😀 Det sagde ihvertfald "vand-tilsynsmanden" til mig.

Bruger #372821 — 21. februar 2008, 20:26

okay kom bare i tanke om de... men prøv at skyld det da der sætter sig en del mad og andet skidt i det..

killie — 21. februar 2008, 20:29

Ok, det skal jeg prøve 🙂

Tak for rådene allesammen 😉

scqeech — 22. februar 2008, 07:48

Hej, jeg bor i København og har også prøvet javamos i flere omgange. Mit går også langsomt fra grønt til brunt, og vokser desuden heller ikke i bemærkelsesværdig grad. Det i et 240L akvarie.

Det mærkeligt, da jeg som barn havde akvarie groede det møg jo i et væk. Man kunne nærmest ikke nå at fjerne det, i den hurtige takt det groede.

perniel — 22. februar 2008, 10:36

Hej mit javamos gror som en græsplæne om sommeren får easy-carbo+flydendegødning og jævnt med lys

Bruger #680200 — 22. februar 2008, 10:51

Jeg har haft problemer med det Javamos som blev indkøbt fra Danmarks største producent af akvarieplanter. Mosset bliver lavet på den måde at det gror både emerst og submerst, det vil sige både over og under vand. I en periode vokser det over vand, bliver her efter delt i mindre portioner, hvorefter det så dyrkes under vand osv.
Har flere gange oplevet at det ikke kunne klare den omstilling, når det kom hjem i akvariet. Køb din javamos fra en privatmand der har det i sine akvarier, her er der som regel ingen problemer med at få det til at gro.
En bedere mos er Peacock moss!

kajole — 22. februar 2008, 10:57

Har engang haft noget javamos som gjorde præcis det samme som omtalt (havde haft det i laaaang), såvidt jeg husker havde jeg tidligere givet noget algizis eller sådan noget. Men jeg fjernede det meste af det brune og fandt en enkelt eller to grønlige tråde. Derefter gav jeg akvariet co2 vha. et nutrafin co2 sæt og gav det lidt gødnig og vupti så var der javamos overalt igen....
Jeg tror nu ikke helt på at easycarbo skulle være billigere end diy co2..... Jeg ved godt at mange ting er meget dyrere i grønland meeen det er sukker, gær, vand, et par flasker, slange og evt en glaskeramisk diffuser.

Villads — 22. februar 2008, 12:53

Hej Ninna

Jeg tænker på om dit rør er af typen FSL som var det der fulgte med mit 54 l .
Det er et billigt kinesisk rør og det fiser meget hurtigt ud og selv om man ikke lige kan se det er lyset blevet alt for svagt allerede efter et halvt år og selv om javamos er kendt for at ikke at kræve meget lys,så skal der jo trods alt noget lys til.
Jeg bruger faktisk selv FSL 6500k rør i 36 watt og 18 watt over mine guppyakvarier,man da det ikke er planterne jeg lægger mest vægt på og rørene kun koster 30.-kr herhjemme går det fint.Jeg skifter bare når jeg synes de trænger,og i nogle akvarier vokser javamossen rigtig godt mens det i det lige ved siden af nærmest står stille.
Der hvor mit javamos vokser bedst er i et 25 l hvor jeg har et 11 watts rør over.Der er mosset grønt og saftigt og flot.

Så jeg vil råde dig til at købe et nyt kvalitetsrør som f.eks dette som jeg lige har købt.Det giver et virkeligt godt lys som mine guypper ser godt under og i det hele taget lyser det akvariet godt op.
http://www.cichlidecentret.biz/product.asp?product=12624&sub=21&page=2
Årsagen til at jeg valgt lige dette rør er farven som er på 6500 kelvin,en farve som jeg ved for mine guppyer til at se godt ud og så er den også ganske god for planter.
jeg har haft Triton Triplus to gange,men jeg synes ikke de lever op til det som loves i reklamen derfor skifter jeg til Aquasky fra Phillips.Så må vi se om det er bedre.Det ser godt ud lige nu i hvert fald.

killie — 1. marts 2008, 20:35

Jeg har tænkt tingene igennem, og istedet for at prøve at redde de goddamn' javamos har jeg afskaffet dem.
Men næste gang, (det bliver en næste gang i fremtiden) skal jeg nok bruge alle jeres råd, og se om det virker.

Istedet har jeg anskaffet mig en hel del andre planter 🙂

Villads — 1. marts 2008, 20:43

Sådan kan det også gøres 😀
Jeg har selv sådan at hvis det ikke vil gro,så finder jeg noget andet.

stonny — 1. marts 2008, 22:17

Javamos og Javabregenr er to planter, som jeg bare ikke kan med. Jeg har prøvet i akvarium med CO2 og masser af lys, i akvarium uden CO2 og begrænset lys og i stort set alle kombinationer derimellem - jeg kan simpelthen ikke dyrke de to s...... planter. Pogostemon stellata, som ifølge Tropica er meget vanskelig, gror som død og helvede hos mig, men Javamos og Javabegner har åbenbart indgået en alliance om, at de ikke skal gro her på matriklen. 😀

Villads — 1. marts 2008, 22:29

Og jeg kan ikke få Vallisneria til at gro her hos mig. *blink*

Java'erne gror fint. 🙂

Paaw — 2. marts 2008, 01:26

Mine Vallisneria vokser i "vildskab" købte én af dem for 2 måneder siden og nu har jeg ca. 25. små planter og har givet en del væk 😮
Mit javamos vil bare slet ikke vokse ..

Peder M — 14. marts 2008, 14:15

enig sjovt. har haft mit javamos i 2 uger nu og det er begyndt at skyde i den ene side. den anden bliver bare brun og grim..

så bor åbanbart lige på grænsen til hvor det vil gro og ikke gro. den grænse går åbenbart lige gennem mit akvarie 😛

Villads — 14. marts 2008, 14:21

Jeg tror det er bedre med bølger i håret end blink i øjet Peder.

Jansson — 14. marts 2008, 15:15

#15
Kajole, var det ikke noget at lave en beskrivelse af et DIY CO2 anlæg inde under artikler og gør det selv rubrikken ?
Jeg kunne personligt godt tænke mig at vide hvordan det foregår, evt. bare med et link til en beskrivelse.
#1
Killie, undskyld jeg låner din tråd til dette spørgsmål, men jeg håber der er andre der kan bruge en evt. beskrivelse af ovenstående.

PS: Har også bøvl med at få det L.... Javamos til at se pænt ud.

Mvh

Kim

rozzzna — 14. marts 2008, 15:27

jeg havde en klump javamos på et tidspunkt som blev mere og mere brun.. til sidst opgav jeg den og lod den stå uden lys i et tomt akvarie.. da jeg kiggede til det et par uger efter var der en masse små grønne skud på den.. så den har åbenbart haft godt af kun at få dagslys.

EDIT: der var altså stadig vand i akvariet *rødmer* 😛

pansermallen — 14. marts 2008, 16:21

http://www.akvarieplanter.dk/diy-co2-anlaeg-gaer.html

Kig her 😉

kendeth — 24. april 2008, 11:50

Jeg har også problemer med min javamos. Jeg bor i Hvidovre kan det have noget med vandets kemi at gøre? evt. Hårdhed.

Anti-Pjerrot — 24. april 2008, 12:53

Nej. Jeg får vand fra samme vandværk som dig og jeg har ingen problemer. Gødning og CO2 gør underværker.

rasmus9921 — 24. april 2008, 14:14

http://www.akvarieplanter.dk/diy-co2-anlaeg-gaer.html fungerer sådan et godt nok hvis man ønsker co2

Anti-Pjerrot — 24. april 2008, 14:47

til mindre akvarier er det en nem og meget billig løsning.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.