Slagteren fra tanganyikasøen

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

maswadub — 3. marts 2008, 08:00

Da Kenneth solgte mig 5 stk selvfangede Phyllonemus Typus maller, glemte han at fortælle at det var en natrovmalle, som fortrinsvis lever af fiskeunger den fanger om natten.
I løbet af et år åd de 60 - 80 Duboisiunger. Enkelte overlevede. Så lavede jeg 480 literen om til Discusakvarie. Problemet var at jeg kun fangede 1 malle og troede de andre var døde.
Nu kom der planter, 5 stk wf grønne discus, 10 øksefisk og 40 røde neon. Skide flot!
I dag, en måned efter, er der forsvundet 30 neon og alle øksefiskene. Jeg har kun fundet en tør øksefisk på gulvet.
Jeg har haft skilt spandfilteret ad.
Jeg er nu overbevist om, at nogle maller holder til bag min hjemmelavet baggrund, hvor jeg umuligt kan fange dem. Måske med en form for malleruse ?
Bortset fra det, trives diskusserne fint. Hos os er vandet 9 DH.
Jeg fortsætter den ulige kamp.
Bjarne

maswadub — 3. marts 2008, 08:01

🙁

Jonas — 3. marts 2008, 08:27

Dynamit er din ven

Locken — 3. marts 2008, 09:11

hvad med en malle fælde med en cola flaske med malle piler også fange dem der i... de kan nemt finde ind med svært ved at komme ud

Bruger #510468 — 3. marts 2008, 09:41

Jeg har den selv -også købt fra Kenneth og hvilken spændene fisk. Jeg ser dem så godt som aldrig, og når jeg gør, kan jeg se, at det er vosket voldsomt i mellemtiden.
Mine lever bl.a. af sneglehusyngel og yngel fra mine compressiseps. Jeg tager derfor snegelhusene op, når der er yngel, og de vokser videre i et andet akvarie.
Mallen er rigtig god til at holde "orden" i akvariet. Selv når jeg har kommet til at overfodre, er det helt ryddet dagen efter. Jeg kan fortælle, at alternativer som synodontis er ligeså slemme yngelrøvere ihht Leifs erfaringer.

Bruger #402792 — 6. marts 2008, 07:18

[citat]Da Kenneth solgte mig 5 stk selvfangede Phyllonemus Typus maller, glemte han at fortælle at det var en natrovmalle, som fortrinsvis lever af fiskeunger den fanger om natten.[/citat]

Måske man selv skulle spørge såfremt man falder for en fisk man ikke kender *rødmer* sælger må da regne med at køber kender til fisken såfremt han ikke spørger.

Og i det mindste bør man selv søge lidt oplysning om dem, når man komme hjem *rødmer*

Og så troede jeg iøvrigt ikke at det var tilladt at hænge navngivne personer ud her på siden *blink*, men det kommer måske an på hvem man hænger ud ?

pansermallen — 6. marts 2008, 09:17

[citat]Dynamit er din ven[/citat]

Eller en el-stav kl 03.00 . . . . bare sænk den i inden du går i seng,stil vækkeuret og tryk på fjernbetjeningen når uret ringer.
Ind og snup skidtet over i et andet akvarie og i seng igen...

jeg ser afgjort for mange actionfilm 😉 AAH!! ny titel: Phyllonemus Typus maller the silent predator 😎

Og #6 har helt ret i det han skriver om det med at hænge personer ud, og selv spørge til hvad man køber, også håber jeg da
du får fanget mallerne trods alt 😉

søren223 — 6. marts 2008, 10:16

Sjov historie.... god kamp med mallerne..😛. og iøvrigt synes jeg da ikke det er at hænge folk ud.. trådstarter nævner da bare hvor de er købt.. læser det bestemt ikke som et angreb på nogen...😉

men enig i at måske en god ide at undersøge lidt hvilke fisk man køber og hvad de kan sættes sammen med...

maswadub — 6. marts 2008, 17:18

Jeg synes heller ikke det er at hænge Kennerth ud, men når man i kælderen ser de maller for første gang, er det så som så med informationen. Iøvrigt SER den skide interessant ud.
Er ved at flikke en mallfælde sammen

THORLEIFDK — 6. marts 2008, 17:33

[citat]Jeg synes heller ikke det er at hænge Kennerth ud, men når man i kælderen ser de maller for første gang, er det så som så med informationen. Iøvrigt SER den skide interessant ud.
Er ved at flikke en mallfælde sammen[/citat]

det er vel et definations spørgsmål,men når du nu skriver som du gør i nr 1 så læser jeg det også som de andre*skeptisk*og egentlig burde du vel have taget kontakt til ham vedrørende dette???0g så er det jo heller ikke første gang du beklager dit køb!
http://cichlids.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=325393

Michael A — 6. marts 2008, 19:54

#1 - jeg vil også betragte dit "fejl køb" som dit eget ansvar.... google er opfundet *rødmer*

perniel — 6. marts 2008, 20:16

fiskekrog agnet med en rød neon kunne være et godt våben ellers køb kun billige fisk:P

Kiwa — 6. marts 2008, 23:27

Jeg kan nu ikke helt genkende denne adfærd, hos vores Phyllonemus typus maller.

#1 du har haft dem gående med Tropheus. Det er nok heller ikke det bedste valg man kan træffe, hvis man altså fodrer sine Tropehus med overvejende grøntfoder. Måske er det et spørgsmål om, at fodre dem korrekt, og i de mængder de har behov for.

Vi har haft vores siden sommeren 2006. Jeg har siden skrevet om disse maller her på siden op til flere gange, og i mine indlæg har jeg altid påpeget, at ryget siger at disse maller er rovmaller, som man skal have respekt for, når man vælger samboere til dem. Informationen i debatterne her på siden, har i hvert til fald været til stede siden 2006. Det var den til gengæld ikke inden vi fik vores. Dengang kunne man få 1 hit, ved brug af søgefunktionen på C.dk om denne malle.

Vores er også købt af Kenneth.Om det bare er mig der er unaturlig videnbegærlig, ved jeg ikke. Men jeg pumpede mildest talt Kenneth for oplysninger om dem, og jeg fik nogle ret hårrejsende historier, om hans oplevelser med mallerne.

Men det afskrækkede ikke os fra, at prøve kræfter med disse smukke maller. Vi valgte så også udfra det fodermæssige hensyn, at sætte dem i et akvarie, der skulle huse sandsild og fritsvømmere fra Malawi. I den tid har de gået med yngel ned til 1 cm. store som har overlevet fint. Til gengæld er der røget et par Lethrinops unger på ca. 3-4 cm udaf en "prøve" flok på 12 stk som blev sat i akvariet for et par måneder siden. Men reelt kan ungerne også være blevet stresset/jagtet af de andre fuldvoksne fisk, på op til 18 cm der også er i akvariet. Vi ved det ikke med sikkerhed.

Generelt er jeg ret kold overfor debatter, hvor der tales om det frygtelige i, at man mister yngel i opholdsakvariet. Vi mister vel omkring 60-80 nyspyttede unger i vores 960 L om måneden, og det er IKKE mallerne der når, at få disse friske godbidder - nej det er cichliderne selv der mæsker sig, og det går fa.... stærkt. Mallerne når aldrig at reagere på en spytning.

Derudover må vores Phyller være, yderst afvigende i deres adfærd. De er fuldt dagaktive, både om morgenen og især når lyset tænder i akvariet henad eftermiddagen. Vi har fuld glæde af vores, som er synlige i størstedelen af akvariet, det meste af vores vågne timer. Jeg nyder synet at dem, når de cruiser stille og roligt rundt overalt, på deres egen helt specielle facon.

Vi sover jo godt nok selv om natten, og kan af gode grunde ikke se, hvad de der foretager sig hver nat. Men enkelte søvnløse nætter, har dog givet mig mulighed for observation af akvariet kl. 2-3-4 om natten, og her sover vores altså. De er ihvert til fald ikke fremme, men ligger i deres foretrukne huler.

Måske er vores Phyllers adfærd givet udfra, at de går i et stort akvarie, og måske er det valget af samboere som gør, at vores er fuldt synlige, og vi dermed har større glæde af dem end andre har. Det er svært at sige hvori forskellen ligger, i erfaringerne med disse maller.

Men en efterskrift som "slagteren fra Tanganyika søen" bør denne fine malle i mine øjne ikke have. Disse maller er ikke rene slagtere, det er smukke, graciøse og rolige maller, som her hos os godt kan holde næbbet fra ynglen, sålænge vi sørger for optimal fodring af dem. At de så indimellem, kan få et uhyrligt flip overfor sine artsfæller, og med deres enorme mund, næsten kan klemme livet ud af en konkurrent, er en helt anden historie;)

Her et par billeder, som af gode grunde ikke ville have været mulige at tage, hvis Phyllonemus typus, kun var en "natrovmalle".

Disse billeder er taget dagen efter hjemkomsten, hvor de samtidig fik et par andre maller som samboere (Synodontis granulosus). Mallerne (ialt 10 stk.) var de første fisk i akvariet. Cichliderne kom stille og roligt til efterfølgende.

23 juli 2006





15 august 2006 - en lille måned senere, hvor akvariet løbende, er blevet fyldt op med sandsild og fritsvømmere.


29. november 2006 - der er stadigvæk liv, og masser af dagsaktivitet i disse maller.


Disse billeder viser ganske fint, hvad jeg ser i akvariet med disse maller. Vores er som nævnt fuldt aktive og svømmer frit fremme i store dele af akvariet. De har masser af huler og gemmesteder, men føler åbenbart ikke her hos os, at det er nødvendigt at leve størstedelen af deres liv gemt af vejen, for akvaristens øje.

Hvorfor andre ikke formår, at få det samme ud af dem som vi gør, er svært at sige. Det har jeg ingen forklaring på.

Mvh
Yvonne

lindum — 7. marts 2008, 14:11

rigtig rigtig fine maller Yvonne 😛 rent malle mekka

THORLEIFDK — 7. marts 2008, 14:12


det er sgu da heller ikke mange gemme-steder til jeres stakkels maller....DE må være blinde siden de ikke er overfølsomme for lyset:P

kwarrior — 7. marts 2008, 15:59

ved ikke hvor meget plads du har bag din baggrund.. ellers tage en cola flaske.. skær den over ca.1/3 oppe og og vende den så om og sæt ned i hullet igen.. så har du en lille ruse 😀 kan evt. skære halsen over hvis indgangs hullet ikke er stort nok.

Dan — 7. marts 2008, 17:07

Flot indlæg, Yvonne! Man får helt lyst til selv at prøve en flok små slagtere Lake Tanganyika! 😉 Men da jeg som bekendt sjældent fodrer mine fisk, burde de nok gå i en balje for sig selv for at undgå den store massakre.... *rødmer*

De bedste hilsner
Dan

Kiwa — 7. marts 2008, 18:54

#14 Takker

#15 haha - billedet er taget lige efter omlægningen. I dag har de skam meget fine udhulede malle sten. "Blinde"???😀:D

Stenene er nogenlunde af samme type som dem på billedet, den store forskel er bare, at der nu er boret store huler inden i. Det er de faktisk ret tilfredse med.

Vil sige, at især granulosus mallerne er uhæmmet glade for dem. Hvem har måske granulosus, som ligger i samme hule og hygger sig?? Nej vel?. Men det har vi nu, efter indkøbet af disse sten, på trods af at Granulosus generelt er en ret aggressiv fætter, overfor sine egne i akvariet.

Hvad der ikke er afprøvet af forskellige hule løsninger for, at tilfredsstille disse maller, er ikke småting. Det der åbenbart skulle til var rigtige sten, af den naturlige tunge slags.

#17 hahahaha - nej Phyllerne er nok ikke lige mallerne for dig - de skal altså have lidt at spise - bare en gang imellem.
1 gang om året er slet ikke nok til dem Dan.😀;)

Mvh
Yvonne

THORLEIFDK — 8. marts 2008, 00:33

#18 dvs,at der ikke har været udsigt til nogen unger på jeres Granulosus???ellers er det nok typus-mallerne som æder dem;)

mvh
Carsten

Kiwa — 8. marts 2008, 13:19

#19 haha - er der måske mere end en, måske to personer i denne verden, der har haft held med opdræt af granuen???

Før det lykkedes, skulle der vist også tilsættes, et tilskud af kunstige hormoner.*rødmer* Har læst om et eksperiment hvor hanner og hunner, blev holdt hver for sig i lange perioder, hvorefter de blev sat sammen, ret vildt projekt, men om der også var hormoner indblandet der, ved jeg ikke.

Men hvad kan man forvente, af maller der i søen lever og opholder sig det meste af tiden, på 40-60 meter dybt vand??

Jeg har pt. ikke plads til sådan et eksperiment med at holde vores adskildt, og jeg har også lidt bange anelser omkring, hvad en adskillelse ville betyde. De har et meget strengt hieraki indbyrdes, som jeg ikke tror man skal pille alt for meget ved. Det er bare en fornemmelse jeg har, og ønsker ikke at sætte terorien på en prøve. Vores fungerer fint indbyrdes, med lidt få kampe indimellem, og det ønsker jeg ikke at sætte over styr.

Nåh ja, akvariet har også ændret sig lidt siden opstarten. Her et lidt nyere billede, dog ikke som akvariet ser ud lige "dags dato". I mellemtiden er den store flade sten taget ud af akvariet, og 2 kunstige udhulede moduler ligger på den plads. For hvad?? Ja for at tilgodese mallernes behov.

Derudover er de førnævnte udhulede sten også kommet i. Vi har heldigvis en fin aftale med ham som laver disse udhulede sten, om at vi kan medbringe nogle af vores egne sten, så udhuler han dem for os. Så når tiden bliver til det, så skal der virkelig huler ned til dem, som ingen andre har;)

13.oktober 2007


Mvh
Yvonne

THORLEIFDK — 8. marts 2008, 18:24

Men hvad kan man forvente, af maller der i søen lever og opholder sig det meste af tiden, på 40-60 meter dybt vand??
tjae...det er måske lidt vanskeligt at vide,men hvem ville måske også afsætte en hel balje til den slaks finurligheder,da første skridt på vejen formentlig ville være at adskille dem fra de andre fisk i baljen så de gik alene i den....

mvh
Carsten

sølvpil — 25. maj 2008, 17:15

#13
Hvad hedder den sandsild/fritsvømmer der er under billedtekst: 15 august 2006.
Det er den hvide med sort streg ned gennem øjet og gul/orange hen over rygfinnen.

Patrick — 25. maj 2008, 17:37

Det ligner en elektra...

Kiwa — 25. maj 2008, 19:15

#22 Det er en Placidochromis electra "Likoma"
Mvh
Yvonne

Ras.killing — 25. maj 2008, 21:20

Lille sidespring 😀

Er der en der lige hurtigt kan sige hvort stort et akvarie de kræver?

brønderslev — 25. maj 2008, 21:44

Jeg vil sige minimum 325 l - men hellere 530 L hvis du har muligheden 😉

Du kan ikke holde den i dit 200 l 🙁

Ras.killing — 25. maj 2008, 21:57

Fint nok, så er det da på plads ;D

sølvpil — 25. maj 2008, 23:23

#24
Mange tak for svaret, den ser flot ud

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.