Jordspiser og adfærd

Hej med jer,

jeg har nu besluttet mig for at jeg vil have jordspisere i mit ene 900 l.

Hvilke har det mest spændende adfærd og flotte farvespil?

Er der problemer med at sætte forsk. slægtsgrupper sammen?

mvh
Esben

det er et svært ? du stiller der jeg har selv en del jordspisere
for mig er det hygge fisk som alt efter hvad det er har en spændende adfærd yngel pleje er nok det der tiltaler mig mest
farve spil har red head Geophagus sp.
og Thorichthys ellioti
synes jeg har flote farver men det er jo en smags sag .
men personligt har jeg den holdning at alt fra den del er verdnen er spændene fisk mang gange held og lykke med dit 900 l

jeg har haft leucosticta sammen med steindachneri og brasilienses i en 720l og var nødt til at tage steindachnerien fra da hannen blev for territorial men eller er der ikke noget med mine.. de går fint sammen.

Jeg har ikke bemærket problemer med at sætte forskellige slægtsgrupper sammen. Jeg sørger "bare" for ikke at sætte arter sammen, der ligner hinanden alt for meget. (F.eks. findes der mange altifrons-varianter. Jeg sætter aldrig to varianter sammen.)
Men udover det kan du jo bare vælge fra hylden - selvfølgelig begrænset af, hvad du kan finde. Når du skriver spændende adfærd, så tænker jeg nok mest på yngleadfærden, og her kan du jo også vælge nogle, der "gør det" på forskellig måde og så få variation den vej rundt.

I mit 1350-liters har jeg følgende arter:

G. altifrons Tapajos, Den kender du fra billedet. Mundruger, hvor fiskene skiftes til at have æg/unger i munden. Lysegrøn/blå med et fantastisk metallisk farvespil.

G. proximus "Tefe". Præget af en stærkt rustrød/orange farve på kroppen. Finnerne helt fantastiske: Lyseblå/hvide/røde ligesom på den mere almindelige G. sp. Orange Head. Proximus deler allerede fra æglægningen æggene og går med halvdelen hver.
Mine proximus er desværre ved at blive gamle. Jeg får her i april nogle G. megasema. De ligner meget, og så er de larvfile mundrugere. Pas på. Der findes nogle forhandlere - jeg har set et par stykker her i Jylland - der sælger G. sp.Orange Head som proximus.

G. argyrostictus. Det er den fisk, som flest folk stopper op ved mit akvarium og siger "Waaugghhhh" til. Den er i bund og gund grå; på forkroppen er dette dog mere olivengrønt. Så har den nogle diamantagtige pletter rundt om sidepletten. Og så har den et par metallisk blå streger i hovedet, der har fået tyskerne til at kalde den Tränenstreich Erdfresser. Og så har den de fantastiske blå-røde finner. Argyrostictus er én af de få jordspisere fra de varme områder, der er substraktlegere - altså lægger æg på en sten og aldrig tager dem i munden. Substraktlegere tilraner sig lidt territorium i yngletiden og graver noget, men i et 900-liters lægger man ikke så meget mærke til det.

G. taeniopareius. Èn af de mindste Geophagus, Den er primært gul, hvilket kommer til udtryk i nogle tynde striber på langs af kroppen. På den forreste del af kroppen hen til midterpletten har den et omfåde, hvor disse striber er helt orange. Finnerne er de sædvanlige hvide/lyseblå/røde. Jeg fik dem som unger, men nu har det største par lige haft æg to gange. Jeg var ikke klar over, at de fik den orange farve, så jeg er faktisk meget overrasket over, hvor flotte de er. De er også substraklegere, men ser helt anderledes ud, end argyrostictus. Taeniopareius er nok endda en lille smule mere agressiv, end argyrostictus, men den er jo også mindre, så...

Og så har jeg altid en Satanoperca-art, for de ser jo helt anderledes ud. Mine er Satanoperca sp. Rio Jaru. I min verden er der to grupper af Satanoperca (det her er på ingen måde videnskabeligt, men bare min egen tommerfingerregel): Den gruppe, der er forholdsvis let at holde: Jurupari, leucosticta, pappaterra, Rio Jaru, Red Lips, mapiritensis o.s.v. Disse arter kræver ikke nødnvendigvis helt ekstremt vand for at overleve. Og så er der de svære: Daemon, lillith, acuticeps, som er meget sarte, og som kræver meget blødt og surt vand, hvis man skal have en chance.

Men der findes selvfølgelig MANGE flere arter. Blandt de flotteste og ikke alt for vanskelige er; G. winemilleri, G. dicrozoster, G. sp, Pindare er også fantastisk flot og meget anderledes i farverne, G. sp. Orange Head, som ikke er så sjælden, men det er vel fordi den er en af de allerflotteste.... Der er alle Guiannacara-arterne, som er hulelegere og også lette at have med at gøre. G. steindachneri-komplekset med G. pellegrini og G. crassilabris er fantastiske fisk.

Jeg ville bare IKKE putte hverken Gymnogeophagus eller fisk fra brasilensisgruppen derned. De første - som rummer nogle af de allerflotteste jordspisere - har meget specielle temperaturkrav, og brasiliensiserne er meget agressive og graver helt vildt. (Noget andet er så, at det er en fin og flot fisk, hvis man vil indrettet akvariet efter dem...)

Og så er der jo Retroculus-arterne, som nu også begynder at dukke op enkelte steder herhjemme. Fantastiske fisk, men de kræver altså et special-akvarium med stømmende vand, meget blødt og surt vand, et specielt bundlag og selv hvis disse faktorer er opfyldt, kan man risikere, at de bare dør tilsyneladende uden grund. Og det er jo en skam, når det er så hammer-dyre fisk. Men sjove, det er de.

Så Esben, der er masser at gå i gang med. Jeg er desværre ikke den store fotograf, men prøv at slå navnende op i Google eller Yahoo (undlad gerne lokalitets-betegnelserne, for de er ikke SÅ vigtige i din søgning, og de begrænser nok hits-ene). Og spørg endelig, hvis du støder på spørgsmål....

Tusind tak for info.

Jeg har da en lille bog om jordspisere, jeg må lige gå den igennem og se hvad jeg vil have og hvad der er til at skaffe. Jeg tager mig nok en lille Tysklandstur for at finde lidt fine fisk, jo mindre der er nogle fine ungfisk at finde et sted herhjemme 🙂

mvh
Esben