Hvad fejler mine guppyer?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

poe — 16. marts 2008, 17:05

Hej,

Jeg ved godt at jeg får tæsk, men vi købte akvarie i går og forhandleren fik fortalt min datter at hun kunne få fisk med det samme, bare det var guppyer. Vi købte så 5 og det var de eneste fisk som fik lov til at komme med hjem. 4 hunner og 1 han. Den ene hun begyndte at "logre" med kroppen i går og hendes hale peger automatisk nedad, hvis hun ikke kæmper sig til vandret stilling. Hun kan ligge på blade eller bunden og står helst i vandoverfladen.

Nu begynder hannen at vise sammen tendens. Er det stress eller simpelthen forbi at den er gal med vandet og nu får jeg straffen for at lade mig overtale?

Håber at I kan hjælpe - vil gøre alt for fiskene og min datter *uhh*

/Peter

jery — 16. marts 2008, 17:11

Ingen panik, og du får i hvert fald ikke smæk af mig. Jeg har gennem 40+ år puttet fisk i med det samme og aldeles uden problemer. Du skal bare være meget nøjeregnende med vandskift de første 8-10 dage - skift 10-20% hver anden dag og sørg for, at vandet er nogenlunde tempereret, så temperaturen ikke hopper for meget rundt.
Skal ikke kunne sige, hvad gupserne fejler. Det kan enten være skidtfisk, eller nok snarere forskel i vandværdierne fra forhandleren til dig.
Jeg tilhører også den del af akvaristikken, som mener, at ex. AquaSafe er godt.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.