Søger hjælp fra Ascistrus kyndig akvarist :)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

digeridoo — 30. marts 2008, 09:53

Jeg har et 250ltr akvarie, der går en flok Guppy, RCS og en flok ancistrus yngel 5 albino og 5 almindelige, jeg havde tænkt mig at når de blev større vil jeg sortere til 2-1 albino og 2-1 almindelige, er mit akvarie stort nok til de 2 hanner?

Derefter vil jeg høre, om ancistrus huler absolut skal være på bunden? for i akvariet hænger der en stor trærod, og i den er der plads til at jeg kan bore en hule, på ca 10cm dyb og 4cm diameter, så det ville være en fed dekorativ løsning på en hule, og så i min hjemmelavede baggrund, er der også plads til en hule af samme størrelse, den vil jeg også gerne have plaseret ca 10-20cm over bunden, for jeg har i tankerne at anskaffe mig en flok Corydoras Sterbai, og så vil Ancistruserne nok blive en del forstyrrede, hvis de også har bund huler..

Det var så min søndag morgen ide, alt for meget kaffe og så kører planerne jo 🙂

Nå men jeg håber en med erfaring vil hjælpe lidt. P.S. jeg lægger lige et billede så i bedre kan bedømme.

MVH Ian.

digeridoo — 30. marts 2008, 10:06

Jeg glemte lige at tilføje et spørgsmål mere, er det en god ide at lave hullet, med en ganske lille hældning ud mod mundingen af hullet? bare så lort og snavs lige som vil trille ud når mallen bevæger sig, eller vil æggene også trille ud?

Ian..

Ryan — 30. marts 2008, 12:14

Det er da muligt at få dem til at yngle over bunden. Men de vælger nu selv hvor de yngler:P
Den ene han jeg har har sin hule ca 20 cm over bunden i en sprække i roden.
Om hullet skal hælde ind eller ud a´ er lige fedt da han nok skal holde det fri for skidt
Ellers en flot opsætning;)

digeridoo — 30. marts 2008, 12:58

Tak 🙂 Og tak for svaret, godt de rydder op efter sig selv!

issas — 30. marts 2008, 13:46

Jeg vil sige dit akvarie er stor nok til 2 hanner man diu ska joo også selv lige holde øje med dem.'

Men 2.1 er altså 2 hanner og 1 hun.

chk — 30. marts 2008, 14:02

#5 Tror du ikke der vil blive slagsmål om fruens gunst, når der kun er en hun?

fnal — 30. marts 2008, 14:37

Ang. sterbai, så behøver du ikke at være nervøs her....sterbai bruger ikke huler men afsætter æggene på overfladerne..eks. sten, akvariets sider osv...og de kan snildt gå sammen. Ville være en god kombination...

Ang. ancitrus, så ville jeg personligt vælge 1.2 af kun den ene slags.. Ancitrus (gold/albino og alm.) kan yngle indbyrdes..så med mindre du har nogle etablerede par, kan du lige så vel risikere at 1.0 gold yngler med 0.1 alm. ancitrus...hvis du forstår...og det synes jeg ville være synd...

Ang. hulerne, så ville jeg skaffe nogle af ler/alfix og stoppe det meste af hulen ned i sandet, så kun åbningen er oppe...det ville de stortrives med...og så med nogle planter omkring, så de skjuler evt. noget af rørene.. Men læg rørene således at du kan lyse ind i dem med en lommelygte, så kan du holde øje med ynglen..😉

Så lige et par tip herfra ang. opsætningen, hvis du er interesseret i det...

Jeg ville skråne gruset op mod baggrunden..det ser meget plant og fladt ud pt...og formindsker en evt dybde virkning..men så skal du bruge noget mere grus...hvilket dine ancitrus til gengæld ville være glade for...
Så ville jeg skaffe nogle flere planter og gerne nogle høje lange stængler ala vallisneria eller hammerslået (men hvis du absolut vil beholde flydeplanterne, som jeg egentlig godt kan lide..så skal det være vallisneria..for dem kan du klippe/rive hvis de bliver for lange...
Akvariet virker bart i mine øjne og rodet grundet de forskellige slags plantevalg..algekugle, nymphea, hornblad, javabregne og flydeplante (pistia?).. Hellere (synes jeg) enkelte planter, men flere af dem...

Men nogle planter op af de rødder du har, ville også have en god effekt... Dine rødders placering virker unaturlige (som om de bare er dumpet i)..sæt dem evt sammen i et hjørne eller 2/3 del fra siderne af...med eks. planter voksende op af...evt. den nymphea (ligner det) du har i venstre hjørne...men den ville jeg ikke sætte helt foran, den vokser jo til...men ca. midt i akvariet og en 2/3 fra siden...og som sagt..gerne op ad en rod..

Din rod du har i venstre hjørne foroven, ville jeg vende så rødderne stikker ned i akvariet og ikke vandret...igen en mere naturlig virkning...evt skaf noget mos og sæt på den...

Hmm..ja, det var så lige lidt herfra med udgangspunkt i hvad du har..med få tilføjelser af nyt.....håber du kan bruge det til noget, ellers ser du bare bort fra dette...😉 Ved det er rodet godt rundt i fortællingen...men jeg skrev efter hvad jeg kom i tanker om...*rødmer*

digeridoo — 30. marts 2008, 19:32

Hej igen, og ja det var selvfølgelig 1-2 jeg vil have, altså 2 hunner til hver han. Jeg vil også sige tak for svarene/kritikken, det er jo altid noget man kan bruge, nu kan jeg så lade mit lille projekt køre videre 😉

Tak skal i ha Mvh Ian..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.