UV mod alger i overflade?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

raster — 1. april 2008, 20:18

Jeg har store problemer med alger i overfladen

Det er sådan et papirtyndt lag som klæber på alt!
Jeg monterede min hjemmelavede baggrund for ca. to måneder siden, da jeg fik akvariet. Baggrunden rager et par cm op over vandet og er også "tapeseret" med det blå/grønne algelag.

Jeg har discusfisk, blå guramier, rød neon og et par maller i akvariet - vandet er 28/29 grader. Jeg tror at årsagen kan være de relativt store mængder foder som discusfiskene skal have. Altså det høje næringsindhold i vandet?
Derudover kan det skyldes de ca. to cm af baggrunden som ikke er dækket af vand, men som stadig er en smule fugtig af fordampningen. Kunne være noget for alger?
Sidste mulighed er den relativt ringe cirkulation der er i overfladen?

Det kan også være en kombination af ovenstående?! Jeg vil gerne høre jeres bud på årsagen, men er mest interesseret i at vide hvordan jeg slipper af med problemet. Det ville være rart hvis kunne klares, eller bare blive lidt bedre med et UV-filter, for så er det jo sådan et jeg skal have.?

vh Rasmus

Esben — 1. april 2008, 21:10

Hej Raster,

UV fungere kun imod svævalger.

mvh
Esben

raster — 1. april 2008, 21:40

OK - så får jeg jo ikke meget ud af det... Har du ellers nogle bud på hvordan jeg slipper af med algerne i overfladen?

Bruger #946029 — 1. april 2008, 21:48

Hej Rasmus

Jeg kan ikke se nogen alger på billedet og ifølge din beskrivelse lyder det mere som om, dit problem skyldes for meget protein i vandet.

Det kan løses ved at reducere fodermængden (hvis du fordrer meget med frostfoder kan det være svært at undgå) eller, som du selv skriver, have mere cirkulation i overfladen.
Dog ser det ud som om du har mange planter i overfladen og i det tilfælde hjælper en øget overflade-cirkulation nok ikke meget. Det vil desuden også drive co2'en ud af vandet, hvilket ikke er ønskeligt i forh. til dine planters vækst.

Prøv at læse denne tråd, hvor jeg (med lidt vanskeligheder 😛) får henvist til en artikel, der handler om, hvordan problemet kan afhjælpes http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=710161

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.