PH værdier og nedsænkning af disse?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

fnal — 21. april 2008, 09:27

Jeg får 15 discus i denne uge og har lige målt mine ph værdier, som er oppe på 7.8 (plejer at være på 7.7)... Discussene kommer fra alm. ledningsvand, så de er tilvænnet dette fra starten af...hvilket er et bonus for mig (synes jeg selv)...men hvordan kan jeg sænke min ph, uden at bruge alverdens kemikaler som ph nedsænker osv...? Er der en naturlig måde?
Har forstået det sådan, at man ved tilkobling af co2 og ph meter, kan nedsænke sin co2 herigennem (ja, ikke helt naturligt, men egentlig ret uskadeligt for fiskene?)...forstår det således at så snart phén kommer over et vist punkt, tilføres mere co2 som nedsænker phén...men kan der blive tilført for meget co2 ved denne funktion? Er der ulemper i det?

Pyhh...ja, der er nogle spørgsmål kan I nok høre...håber der er nogen med gode indsigter i discus verdenen derude...

fnal — 21. april 2008, 09:30

I øvrigt har jeg tænkt mig at holde vandskiftene til en gang om ugen...ca. 30%...har siddet og læst en artikel om vandskift og ulemper ved hyppige skift....stress hormon ophobning i fiskenes kroppe (undersøgelse baseret)...men da jeg skal have ungfisk og disse skal fodres ca. 5 gange om dagen, er det så nok m. 1 ugentlig vandskift?

I akvariet er i øvrigt; 30 neon, 17 rosentetra, 2.2 ancitrus sp. og 1.1 nannacara anomala....overvejer at der er for mange...

Brian -Lyngby- — 21. april 2008, 09:33

CO2 er godt hvis du alligevel har mange planter. Jeg gætter lidt at du ikke kun vil have en lavere pH, men også blødere vand? Så er mit bud på de mest naturlige metoder at bruge regnvand eller osmosevand.

/Brian

Fam.Krebs — 21. april 2008, 09:36

Du kan nedsætte din pH ved at tilføre lidt tørv i dit filter ..

fnal — 21. april 2008, 09:37

Tak Brian...der var du sku hurtig;)😎

Jeg har et osmose anlæg, som jeg fik i forbindelse med et akvarie køb...jeg har dog forestillet mig at jeg vil sælge det videre...synes der er for meget spild ved det...

Hmm...har tænkt lidt på regnvandet...og snakkede med Paw herindefra ang. at filtrere det over kulfilter...inden jeg ploppede det i akvariet, ved vandskift...kan jeg så holde phén nede?

fnal — 21. april 2008, 09:38

#4
Tørv? Hvordan, hvor meget, hvornår og hvorledes....??????? Ikke nødvendigvis i den rækkefølge:D

Jeg har ingen erfaringer med tørv, så det må gerne skæres ud i pap..😉*rødmer*

fnal — 21. april 2008, 09:41

Forresten, så har jeg en del planter...ikke på billedet i webloggen...har ikke fornyet billederne endnu...men de er der...en del ech. arter...så bundlaget skal også have en omgang til juli når der skal omlægges...(baggrunden skal limes...og så må discussene op i et tomt 250l imens...og de andre fisk i 2x54l)...
Men ja, jeg skal have co2 på...snart...har et anlæg stående som kom med i købet, men jeg er i tvivl om indholdet, selvom jeg er blevet lovet højt og helligt at det er co2...men det er et o2 anlæg. Dog påstår pgl. at han selv har været op og fylde det med c02 i de 1½ år han har haft det....men herfra har vi viden om at man normalt IKKE tilsætter co2 i flasker der ikke er beregnet til det...😐

Brian -Lyngby- — 21. april 2008, 10:36

Min erfaring er, at ved almindeligt dansk hårdt vand, så skal der ret meget tørv til at gøre en forskel. Jeg havde en gang en nylonstrømpe med en god stor knytnæve tørv (eller spagnum *blink* ), og jeg kunne ikke måle forskel på mine vandværdier. Jeg har dog med held sænket både pH og hårdhed med oxalsyre.

fnal — 21. april 2008, 11:01

#8
Tak for genmælet Brian...rart med lidt god info og erfaringer...

Det der oxalsyre må du liiige forklare nærmere om....igen ingen erfaringer med produktet.*rødmer*

Brian -Lyngby- — 21. april 2008, 11:40

Så må jeg lige slå op i min gamle journal (nørd-alarm!!)

De tal jeg kommer med gælder KUN for mit vand, du skal måske bruge andre mål

Jeg kan se at jeg har lavet en stamopløsning af 900g demineraliseret vand + 100g oxalsyre (uha! giftigt!). Det ligger lige omkring oxalsyres opløselighedsgrænse, så det hjælper at bruge lunkent vand.

Jeg har målt mit hanevand til GH 21 - KH 18

Jeg hælder 12L hanevand i en spand og tilsætter 33g oxalsyre-stamopløsning. Det henstår natten over og det klare vand suges fra og bundfaldet hældes ud (GH 7 - KH 2 - pH 5,8) pH stiger til 6,6 efter kort tids omrøring. I processen med oxalsyre dannes der en del CO2, det er nok afdampning af CO2 der gør at pH stiger ved omrøring.

Jeg brugte det bløde vand til vandskift og skiftede 20L hver uge i mit 128L akvarium.
Efter 3 vandskift var mine akvarieværdier GH13 - KH 6 - pH 6,5-7,0
Efter 4 vandskift var mine akvarieværdier GH12 - KH 5 - pH 6,5-7,0
Efter 5 vandskift var mine akvarieværdier GH9-10 - KH 3-4 - pH 6,5

Det næste afsnit er mere lidt sjov kemi jeg underholdt mig selv lidt med... 🙂
Jeg ville herne tilsætte mere oxalsyre for at bringe min GH længere ned end 7, men på grund af den meget lave KH turde jeg ikke. Så prøvede jeg følgende:

21g NaHCO3 + 279g demineraliseret vand (carbonatstamopløsning)

Til 12L hanevand tilsættes 36g carbonatstamopløsning + 40g Oxalsyrestamopløsning. Det gav vandværdier GH 5 - KH 5

Puha, det var en længere beretning. Husk at være forsigtig med oxalsyren. Mål dine vandværdier efter du har tilsat oxalsyre. Der skal stadig være noget GH og KH for at være sikker på at der ikke er noget oxalsyre i vandet.

/Brian

fnal — 21. april 2008, 11:55

#10

Okay Brian, det er så her årsagen til at jeg er gift kommer....jeg stod allerede af i starten af forklaringen...er dog ved at fange den, meeeeeen tror lige gemalen skal kigge på det sammen med mig...😀

manby — 21. april 2008, 12:25

Der er absolut ingen grund til at sænke PH værdi eller micro siemens for den sags skyld, du kan sagtens have discus i almindeligt ledningsvand. Hvis du vil til at yngle er det en anden sag.
Hvis du virkelig vil opfodre 15 discus i et tilplantet akvarie skal du nok regne med at skifte 25-30% vand et par gange om ugen, men hold øje med dine vandværdier, discus sviner.

fnal — 21. april 2008, 14:21

#12
Tak manby...

Jeg har også forstået det sådan, men har til gengæld siddet og læst om hvor stor en forskel der er fra 6-7.7 (ph) ...og hvis det ikke er FOR besværligt ville jeg da gerne optimere forholdene for mine discus...
Hmm...ang. yngel, så er der altså nogen der har succes med opdræt i ledningsvand...men ja, chancerne er størst ved en lavere ph...
Går også og tænker over det med opfodring i et tilplantet akvarie...tja, planterne er der nu engang...men måske der skulle arrangeres sådan, at der var et større fri område i højre side, hvor jeg desuden har udsugningen siddende (for neden). Maden bliver alligevel "skyllet" derover....men ja, ved flere vandskift vokser de også mere...
Men jeg har ladet mig fortælle at andre har opfordret i planteakvarier før mig, så mon ikke det kan gå...så længe værdierne holdes øje med, som du påpeger...

Berdel — 21. april 2008, 15:00

Jeg er fuldstændig enig med Manby, lad for guds skyld være med at ændre dine vandparametre hvis ikke du har planer om at komme et par i et akvarie for sig selv og så lave ynglevand.

[citat]#12
Tak manby...

Jeg har også forstået det sådan, men har til gengæld siddet og læst om hvor stor en forskel der er fra 6-7.7 (ph) ...og hvis det ikke er FOR besværligt ville jeg da gerne optimere forholdene for mine discus...
[/citat]

Det kan på ingen måde anbefales at ændre ph imens der er fisk i akvariet, det er simpelthen for farligt. Nu kan jeg se i en anden tråd snakker du også om regnvand og at PH sænke regnvand med fisk i er ALT for farligt. Hvis PH'en ændre sig for hurtigt eller kommer for langt ned vil dine fisk dø

[citat]
Hmm...ang. yngel, så er der altså nogen der har succes med opdræt i ledningsvand...men ja, chancerne er størst ved en lavere ph...
[/citat]

Ja, men der ligger mange andre ting i det.
1. Discus par skal i et akvarie for sig selv og uden grus for ellers bliver ungerne spist af andre fisk eller de falder ned imellem gruset og dør.
2. For nogle skal microsiemens være under 200 for at æggene kan klække. Som du selv nævner kan man være heldig og her har PH'en en effekt
3. Så skal forældrene kunne udskille sekret og her er det bedst hvis ph'en ligger imellem 5,5 og 6,5.

[citat]
Går også og tænker over det med opfodring i et tilplantet akvarie...tja, planterne er der nu engang...men måske der skulle arrangeres sådan, at der var et større fri område i højre side, hvor jeg desuden har udsugningen siddende (for neden). Maden bliver alligevel "skyllet" derover....men ja, ved flere vandskift vokser de også mere...
Men jeg har ladet mig fortælle at andre har opfordret i planteakvarier før mig, så mon ikke det kan gå...så længe værdierne holdes øje med, som du påpeger...
[/citat]

Hvis du tænker på at det hele skal foregå i samme akvarie så glem det. Med opfodring er der sikkert ment unger i 4-5cm og op
Som du kan se er det faktisk kun punkt 2 og 3 hvor PH vil have en effekt så det kan ikke betale sig at ændre PH'en for dit vedkomne

fnal — 21. april 2008, 15:19

#14
Tak for det meget informative indlæg...der er styr over sagerne 😉

Ang. opfodring, så er det i forhold til de 8cm. individer (15 stk) som jeg får hjem i denne uge...og derved ikke 4-5 cm...tråden oprettede jeg seperat, så evt. andre interesserede ikke gik glip af noget...nogen gange så udvikler trådene sig (hvilket selvfølgelig er dejligt men besværliggører det for dem som vil have samme info...herved oprettes lignende tråde.. hvis du forstår)😉
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=725535

manby — 21. april 2008, 15:21

Ja jeg har også hørt om opdræt i ledningsvand men nu har al ledningsvand jo ikke samme ph værdi eller hårdhedsgrad.
Jeg har selv opfodret discus i planteakvarier så det kan lade sig gøre, men når man putter råt oksehjerte i tanken 5 gange om dagen får filtret altså noget at lave. Den hårde fodring kan desuden medføre ph styrt hvis dit vand er blødt og det er som Berdel skriver fatalt.
Jeg kan desuden kun anbefale dig at bruge discusforum.dk,det er her de virkelig erfarne er og hvor du kan få langt bedre rådgivning end jeg kan give.
Her taler jeg altså på egne vegne Berdel!!

fnal — 21. april 2008, 15:21

Ang. yngle muligheder...ja, så langt er jeg slet ikke nået...selvfølgelig ville det være fedt til den tid, men til den tid bor vi nok ikke her og så bliver mulighederne for et reelt opdrætsakvarie større....har nemlig et 250l stående tomt (på et værelse hos naboen), da vi ikke har plads til det...skal benytte det i forbindelse med omlægningen..

fnal — 21. april 2008, 15:22

[citat]Ja jeg har også hørt om opdræt i ledningsvand men nu har al ledningsvand jo ikke samme ph værdi eller hårdhedsgrad.
Jeg har selv opfodret discus i planteakvarier så det kan lade sig gøre, men når man putter råt oksehjerte i tanken 5 gange om dagen får filtret altså noget at lave. Den hårde fodring kan desuden medføre ph styrt hvis dit vand er blødt og det er som Berdel skriver fatalt.
Jeg kan desuden kun anbefale dig at bruge discusforum.dk,det er her de virkelig erfarne er og hvor du kan få langt bedre rådgivning end jeg kan give.
Her taler jeg altså på egne vegne Berdel!![/citat]

Tak manby...jeg er meldt ind i discusforum, men der er problemer med mit login...tommy er sat på sagen...så indtil da, suger jeg lidt viden til mig herfra....men læser dog inde på discusforum imens...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.