Blege pletter på L183

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

TO — 30. april 2008, 18:17

Hej malleeksperter!

Jeg har en flok L183 gående, som egentlig ser ud til at trives rigtig godt. De går i blødt vand og får en kost bestående af frostfoder og mallepiller (Hikari og JBL). Nogle få af eksmplarerne har en del blege pletter/områder på ryggen, især lige foran rygfinnen. Andre i flokken har den flotte dybsorte farve. Er der nogen der har et bud på, hvad det kan være? Svamp, pigmentfejl, eller hvad?

Thomas

Mr.Frog — 30. april 2008, 21:25

#1
Det er nærmest umuligt at sige noget om uden et billede 😐

Bruger #946029 — 30. april 2008, 23:40

Samme svar som #2, men det kunne godt lyde som "stress-pletter"

Se f.eks. dette billede af en L048

TO — 1. maj 2008, 08:05

# 3: Ligner meget dem mine fisk har. Men det undrer mig noget, at de skulle være stressede. Det er længe siden, der er blevet rokeret i tanken og de har masser af gemmesteder. Vandkvaliteten er også i top. Måske skyldes det, at nogle af fiskene bliver stressede af de andre. Det kunne vel forklare, hvorfor det kun er nogle af fiskene, der har pletterne.

Tak for tippet, Jesper.

Thomas

stonny — 1. maj 2008, 08:15

Det er almindeligt, at Ancistrus får disse pletter med alderen. Et par mine gamle, har det samme. Spm du selv er inde på, er det formentlig manglende pigment.

Bruger #946029 — 1. maj 2008, 11:41

Hej Steen

Jeg siger ikke, det ikke kan være ændringer i pigmenteringen pga. alderdom, men jeg finder det alligevel meget påfaldende, hvordan disse lyse pletter har kunnet observeres som følge af stress hos mange af de forskellige L-maller jeg har holdt.

Den afbilledede L048 havde normalvis sin mørke grundfarve over det hele, men udviklede tydelige lyse pletter/plamager, når der blev rodet i tanken. Det var ikke ualmindeligt, der gik mange dage, før den fik sin normale farve tilbage.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.