112L med sump via udvendig overløbsboks

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

gibson — 1. juni 2008, 20:58

Jeg fik lige nasset mig en ny tingest af min kontakt hos Aquarium Systems - Antonio Freato. Jep he's italian :-)
Dette naturligvis i sammenhæng med at jeg gerne ville have noget nyt at se på, på mit arbejds-skrivebord.

Først tog jeg et billigt 112L glasakvarium made in Polen :-)



Herefter tog jeg "den nye tingest" - Tidepool



Pakken indeholder en "sump" med kassetter til filtermaterialer og så en overløbsboks der fungere via hævertmetoden. Jeg har aldrig set systemet herhjemme før.



Bio-hjulet indeholder et meget groftfiltermateriale. Det fungere som et slags rislefilter.

I sumpen er der forskellige kassetter som man kan placere filtermaterialer i. Der medfølger fin, grov og kul svamp.





Så er bio-hjulet sat i



..og filterkassetterne på plads



Her er overløbsboksen:



Så bliver den monteret på akvariet:



og sumpen kommer på plads:



Så skal der en pumpe til at pumpe vandet retur op i akvariet fra sumpen. Jeg har valgt en på 1700 L/t. En ting jeg er blevet opmærksom på er at de pumper med lavest strømforbrug også har den laveste løftehøjde, og løftehøjden er vigtig her da det er pumpens formål:



Så er pumpen samlet. Man kan sætte en engangshane på hvis den skal forbindes med slager i begge udgange. Det skal denne ikke. Den skal bare stå i sumpen og blæse vandet op i akvariet.



Jeg havde glemt at købe en slange, så jeg måtte løbe rundt med studsen for at se om der var noget slange i huset som passe :-)

....yeah, vandslange!



Når jeg glemte slangen glemte jeg naturligvis også et udløbsrør. I morgen scorer jeg et fra en spandpumpe og sætter på. Indtil da bruger jeg lige et indvendigt filter som holder. Kønt er det ikke, men det skal det nok blive når det andet er fremskaffet.



Så skal der filtermaterialer i sumpen. Jeg bruger 8L bioballs og 2 kg Symbiont. Så har jeg et aerobt filter der omdanner ammonium til nitrit som bliver til nitrat. Dertil er der et anaerobt filter der omdanner nitrat til nitrogen gas og dermed er alle skadelige stoffer elimineret. Jeg sætter ingen nogen skummer på systemet før jeg belaster det meget, for det her filter kan klare meget.





Så er det hældt i sumpen:



Så skal der noget bevægelse i vandet. Gerne med noget bølge effekt da det sker rigtig godt ud når Xeniaen pumper til alle sidder. Men det er kun lir, men lir er jo lækkert 😀

Her er en bølgecomputer. Man kan sætte 3 pumper på der kører asynkront således at der kommer bølgetilstande i akvariet. De 2 andre stik er permanente så dem kan man fx bruge til varmelegemet og returpumpen:



Så skal der pumper til. Jeg har valgt 2 stk. på hver 1000 L/t. Denne model kan bruges som en løftepumpe eller vendes rundt som i dette tilfælde og være en powerhead. Der medfølger en lille kurv man kan sætte på så der ikke kommer snegle mv. op i rotoren. Der er mange fordomme mod pumper der ikke har keramiske aksler til saltvand. Det er fordomme - de her Maxi-Jet eller Tunze's nanostreams fungere fint i saltvand. De skal bare være lavet i godt materiale og i god kvalitet så kan de kører år efter år.



Så er pumpen samlet og til højre kan I se en æske med en magnet. Jeg kan bedre lide at sætte pumper fast med magnet fremfor sugekopper:





så sidder de i akvariet:



og i bølgemaskinen:



Så skal der et varmelegeme i. Jeg har valgt det måske nok dyreste på markedet men jeg har prøvet et af de billigste der kogte indholdet i et af mine akvarier. Så dumt sted at spare :-]









Så kom der sand i akvariet. Jeg valgte en lidt grovere type denne gang på 2-3 mm.



Så skulle der blandet salt. Jeg bruger Red Sea salt, men det kunne også have været fx Instant Ocean eller Crystal Reef etc. etc.



Herover ses en 150W HQI lampe med T5 rør. Det er en billig SunSun lampe og det er et af de steder jeg gerne sparer på teknikken. Det er jo et personligt valg, men jeg synes ikke jeg får ret meget for pengene ved at vælge en der er 4 gang så dyr. Tilgengæld vil jeg bruge det bedste salt, sporestoffer, foder osv.



Herover kan man lampen hænge. Den vil ikke være særlig rar at arbejde ved siden af da lyset skinner ud i rummet. Heldigvis følger der klapper med:



og så skal der vand i akvariet:



Det var alt for denne gang, jeg smækker flere billeder op de nærmeste dage. Bare skyd hvis du har spørgsmål eller kommentarer :-)

lie — 1. juni 2008, 21:22

det ser rigtig spændene ud karl henrik glæder mig til at se det om nogen mdr og hører lidt til filter systemet men jeg forstår ikke rigtig hvordan hævert systemet virker den skal passe 110 % til pumpe kap. for ikke enten at suge overløbs kassen tom eller drukne sumpen...hvor stort et filter system kan man få og hvad pris klasse ligger det i...jeg er ikke hjemme den næste uges tid så jeg ser ikke svaret før jeg er hjemme igen men læder mig til at se nærmere

gibson — 1. juni 2008, 21:35

Filteret fåes kun i 1 model, men de kan kobles sammen til flere. Hvordan er beskrevet i den udførlige manual. Returpumpen skal naturligvis kunne følge med, men det kan de blot den yder mellem 300 og 600 gallon i timen - mener jeg manualen siger. Jeg ved faktisk ikke hvad den koster, men du kan få din forhandler til at undersøge prisen på en Aquarium Systems Tidepool.

crisse — 2. juni 2008, 18:52

Vil du ikk nok forklare hvordan overløbet fungere, og kan man godt bruge det til en almindelig sump??😀

Og hvor har du bestilt det fra?:DB)

jesper/aarhus — 3. juni 2008, 08:50

Hvad synes du om Aquarium Systems Natural Wave Wavemaker´en ?

Det virker jo umiddelbart som et billigt alternativ til "pumpestyring". Men ved du om den kan "skrue op/ned" for poweren til pumperne og dermed ændre flowraten. Eller er det mere som et almindeligt tænd/sluk ur, hvor pumperne simpelthen slukkes helt, for så at starte op igen på et senere tidspunkt? Såfremt det er sidstnævnte, vil dette så ikke tære meget på pumpernes levetid?

jesper/aarhus — 5. juni 2008, 13:03

??? Bum bummelum:D

gibson — 6. juni 2008, 20:50

[citat]Vil du ikk nok forklare hvordan overløbet fungere, og kan man godt bruge det til en almindelig sump??😀

Og hvor har du bestilt det fra?:DB)[/citat]

Den fungere som en hævert. Den løber bare altid fordi en returpumpe kaster det op i akvariet igen :-)
Der er en indsugning inden i akvariet (nede i den indvendige overløbsboks). Den løber over akvariet og ned i den udvendige overløbsboks. Den udvendige er længere end den indvendige.
Hvis du vil tømme dit akvarium for vand, så skal slangen uden for akvariet være længere nede end den oppe i akvariet. Ellers virker det ikke. Samme princip her. For at få det suget an, så er der et lille stykke luftslange. Med den suger man luften ud af det rør vandet skal løbe i. Lige så snart man har suge det ud, så begynder vandet at løbe ud. Ganske enklet i virkeligheden :-)
Det bliver så ved med at løbe fordi jeg pumper det op igen. Det virker super, og systemet støjer ikke :-)

gibson — 6. juni 2008, 20:54

[citat]Hvad synes du om Aquarium Systems Natural Wave Wavemaker´en ?

Det virker jo umiddelbart som et billigt alternativ til "pumpestyring". Men ved du om den kan "skrue op/ned" for poweren til pumperne og dermed ændre flowraten. Eller er det mere som et almindeligt tænd/sluk ur, hvor pumperne simpelthen slukkes helt, for så at starte op igen på et senere tidspunkt? Såfremt det er sidstnævnte, vil dette så ikke tære meget på pumpernes levetid?[/citat]

Ja det er et billigt alternativ. Jeg har haft en tidligere og den fejlede aldrig noget. Derfor har jeg købt en igen. Jeg tror den slukker og tænder. Du kan indstille om de skal slukkes og tændes hvert 20 sek (MEGET kraftige bølger i min balje) eller hvert 2 min. Jeg har sat den i midten og det kører rigtig godt. Det er muligt det slider mere på pumperne, men de koster ikke ret meget og de holder alligevel i mange år. Jeg har ikke eksempler på at de i princippet ikke holder altid. Skal de have en rotor hvert 5. år så er det jo en udskrivning på en 50'er :-)

gibson — 6. juni 2008, 20:56

Status på akvariet:

Jeg har sat gang i filteret med en halv flaske Easy-Life flydende filtermedium. Det gjorde vandet uklart i 1 time. Hvis det havde været belastet kunne det tage længere tid.

Vandet kører med den rette saltmængde og temperatur. På mandag tester jeg ammonium, nitrit og nitrat. Er de som de skal være hvilket jeg forventer, så skal der liv i akvariet :-)

chris2500dk — 6. juni 2008, 21:00

Maxi jet pumperne skulle være de mest robuste mht tænd sluk så det er et godt valg 🙂

Hvor meget larmer det filter? Det ligner lidt en risle model og det tror jeg ikke jeg kunne arbejde i nærheden af uden at skulle rende på potten hele tiden *blink*

gibson — 6. juni 2008, 21:19

[citat]Hvor meget larmer det filter? Det ligner lidt en risle model og det tror jeg ikke jeg kunne arbejde i nærheden af uden at skulle rende på potten hele tiden *blink*[/citat]

Det er ikke nogen risle lyd :-)
Der er en lille smule støj fra overløbet men det er minimalt. Returpumpen siger også kun ret begrænset. Systemet kan høres, men ikke noget der genere og ikke noget sammenlignet med mange andre saltvandsakvarier jeg har haft. Pumperne oppe i akvariet siger intet overhovedet.

thyme — 7. juni 2008, 15:34

Er der egentlig nogen sikkerhed skulle det ske at overløbet skulle stoppe? Eller det sker aldrig?
Og kan overløbet selv starte efter fx strømafbrydelse?

Du snakker om du har et anaerobt filter, hvilket er det?

gibson — 7. juni 2008, 18:03

Der er to udgange på overløbet så det er ret sikkert mod "forstoppelse". Men det er alligevel et 100% sikkert system. Det skyldes at vandstanden i sumpen kun lige dækker returpumpen. Skulle overløbet stoppe, så løber sumpen tør for vand inden det flyder over i akvariet.

Symbiont er et anaerobt filtermateriale efter sammen koncept som levende sten. Dvs. at porøsisteten i pillens kerne gør at vandet passerer så langsomt at det depleteres for ilt - hvorefter den anaerobe zone opstår.

thyme — 7. juni 2008, 22:39

Så ikke lige du havde symbiont.

Jeg har selv overvejet en overløbsboks. Men jeg er lidt nervøs ved de ting der kan gå galt. jeg ville bare være ked af at brænde en returpumpe af.

Har du din returpumpes luftindtag koblet på din overløbsboks eller anden måde at sikre dig at der ikke ophobes luft i overløbet?
Jeg er til tider væk fra akvariet 2-3 dage så det skal bare køre 🙂

Konge — 10. juni 2008, 04:14

Dejligt at se, der stadig er liv i dig:D

Spændende tråd og dejligt med en masse billeder;)

PS: Hvis du fylder akvariet helt op virker overløbet bedst:P

Jonas — 10. juni 2008, 15:05

Get to work!

gibson — 12. juni 2008, 19:23

Der er ikke sket så meget, faktisk intet! Jo jeg har hældt sporestoffer i ;-)

Produktet er Sea Elements. Alt i én flaske! Det er nemt, men det som er rigtig nemt er at det er vildt koncentreret. Man bruger kun 2 dråber pr. 4L én gang om ugen (4 dråber er max ved akvarier med rigtig mange koraller). Det er jo ingen ting sammenlignet med fx Salifert.




Det varer ikke sålænge inden jeg får tid til at købe nogle fx og Ricordea Florida én masse :-)
Alle værdier er perfekte. Jeg har ikke set så meget som skyggen af en alge endnu.

gibson — 12. juni 2008, 19:29

[citat]Jeg har selv overvejet en overløbsboks. Men jeg er lidt nervøs ved de ting der kan gå galt. jeg ville bare være ked af at brænde en returpumpe af.

Har du din returpumpes luftindtag koblet på din overløbsboks eller anden måde at sikre dig at der ikke ophobes luft i overløbet?
Jeg er til tider væk fra akvariet 2-3 dage så det skal bare køre 🙂[/citat]

Der er ikke flere risici ved det her end alle andre sump-systemet. Det kører bare :-)
....jeg har også lige været væk i 3 dage, uden at være nervøs!

Jonas — 14. juni 2008, 10:37

Kan man ikke bare købe overløbsboksen uden at skal have den grimme plastik kasse med?

elisabethen — 14. juni 2008, 11:27

Du får det til at se så nemt ud, det der med saltvand 🙂

gibson — 14. juni 2008, 12:21

[citat]Kan man ikke bare købe overløbsboksen uden at skal have den grimme plastik kasse med?[/citat]

Jo, man kan købe overløbsboksen særskilt :-)

[citat]Du får det til at se så nemt ud, det der med saltvand 🙂[/citat]

Det er ikke sværre end jeg gør det til i denne tråd :-)

Sådan som systemet er nu i denne tråd, så er det klar til fisk og koraller. Jeg må snart få købt noget så jeg kan fortsætte tråden :-)

elisabethen — 14. juni 2008, 12:22

Hvad tror du, at det har kostet sådan alt i alt?

Kæresten og jeg er jo godt nok blevet lidt varme på saltvand efter at have leget med fritgående klovnfisk i Thailand 🙂

gibson — 14. juni 2008, 12:51

[citat]Hvad tror du, at det har kostet sådan alt i alt? [/citat]

Uha...

Akvariet koster nok 500,- (alt kan bruges, og så kan man købe et MEGET brugt til 200,- til sump)
En overløbsboks koster omkring 1000,- (man kan lave et indvendigt overløbskammer i stedet, så har man sparet 900 = 100)
Retur pumpe: 350,-
Powerheads: 200,- pr. stk = 400,-
Bølgecomputer: 1000,- (ikke nødvendig)
filtermaterialer (8L bioballs, 1 kilo symbiont): 400,-
sand 7kg: 200,-
salt 7kg: 200,-
SunSun HQI lampe: 1900,- (Kan erstattes med en SunSun HSD-800C T% til 650,-)
10 kg levende sten: 600-900 = 750,-

Alt i alt i billigste version (Det med understreget tekst):

500 + 200 + 100 + 350 + 400 + 400 + 200 + 200 + 650 + 750 = 3750,-

Så runder vi op til 4000,- så man også har til noget foder og sporestoffer. Klovnfisk koster vist omkring 200,- for et par.

Lomholt — 1. august 2008, 08:50

Kunne det ikke uddybes lidt hvordan bioboldene er placeret i sumpen?

I øvrigt er det et godt eksempel på et saltvandsakvarie i den billige ende - og ja, når man tænker på at alt er splinter NYT, så synes jeg faktisk ikke at prisen er så gal igen.

KimJ — 27. november 2008, 23:07

Kunne vi få et follow-up?

Efter al den reklame, kunne det jo være rart at se, om det nu også virker efter hensigten....😎

gibson — 10. januar 2009, 14:31

Til salg her:

http://www.dba.dk/akvarium-112-liter-b-80-d/id-1013516973/

;-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.