54l saltvand?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

David — 14. juli 2008, 02:14

Jeg har haft ferskvand i mange år nu, men overvejer at omlægge et af akvarierne til saltvand. Det er et 54l jeg har i tankerne. Men jeg er helt på bar bund, så jeg får brug for noget hjælp. Hvad skal jeg i det hele taget bruge?

gibson — 14. juli 2008, 06:21

I første omgang kan du købe 2 kg salt som passer til 60L. De fleste mærker laver 2 kilo salt, herunder Red Sea.
Så skal du have nogle sporestoffer. Fx A & B fra Easy-Life (der findes mange mærker og alternativer), men de her er ret populære. Du skal bare dosere som der står på flasken.

Ja nu kan du faktisk allerede putte 2 små saltvandsfisk og et par lette blødkoraller i. Du skal have noget foder til dine fisk, og noget foder til korallerne. MarineSnow kan fx bruges til koraller.

Skift 20% vand ugentligt så du kommer af med bl.a. nitrat.

Belaster du akvariet yderligere, så skal du have en skummer på. Du kan få en lille luftskummer fx en Airlift 60 fra Red Sea som skal drives af en luftpumpe på 200 l/t. Det koster samlet måske 300,-

Som dekoration kan du købe levende sten i en saltvandsbutik. De er desuden et biologisk filter der på sigt reducerer nitrat.

En fod ide er at købe 3 testsæt: Amonium, Nitrit og Nitrat. Disse værdier skal der være så lidt af som muligt.

Jeg kan se du bor på sjælland. Du kan få de ting jeg har nævnt hos www.korallen.dk

Ellers synes jeg du skal kaste dig over nogle af artiklerne her:

http://saltvandssiden.akvariefisk.dk/article/show/?ID=Fra_ferskvand_til_saltvand

http://saltvandssiden.akvariefisk.dk/article/show/?ID=Byg_dit_eget_saltvandsakvarium

gibson — 14. juli 2008, 08:00

....altså når der er skummer på så kan du sandsynligvis nøjes med et månedligt vandskifte.

David — 14. juli 2008, 15:33

Tak for hjælpen gibson. Vil læse artiklerne i aften.
Jeg ville gerne have alm. klovnfisk. Har høt de lever i symbiose med søanemoner. Hvilken slags belysning kræver de? tænkte nemlig kun at ville have søanemoner og muligvis et par levende sten, og det skal helst laves så billigt og strømbesparende som muligt.

Klovn — 14. juli 2008, 16:52

#2 Er det virkelig ikke sværere Gibson?
Når man læser andre artikler, virker det jo som om det er pokkers til besvær*blink*

Brian C — 14. juli 2008, 17:33

[citat]#2 Er det virkelig ikke sværere Gibson?
Når man læser andre artikler, virker det jo som om det er pokkers til besvær*blink*[/citat]

hvor svært det er afhænger af hvad man ønsker at have i akvariet, og de ting Gibson nævner hører til i den lette kategori, men vil man have de sværere koraller, muslinger mm, begynder det at kræve lidt mere, da vandværdierne skal være i orden

lige pt. kører jeg selv med 2 saltvandsakvarier, et 128 liters akvarie kørt på den simple måde, med et par klovner, en muræne som venter på at blive solgt, rejer og eremitkrebs

og så et 600 liters med stenkoraller og alt det sjove indenfor teknik samt en heftig el-regning
det flotteste er da helt klart 600 liters udgaven, men det sjoveste og letteste at have med at gøre er 128'eren

så kort fortalt kan det gøres let og forholdsvis billigt, eller avanceret

kasap — 14. juli 2008, 19:14

gibson hvad med lys passer det ikke med 1w pr 1L *uhh*

Brian C — 14. juli 2008, 20:49

[citat]gibson hvad med lys passer det ikke med 1w pr 1L *uhh*[/citat]

selvom spørgsmålet er stillet til Gibson, så vover jeg dog at svare på det. det afhænger stadig af hvad du vil have i akvariet
hvis det bare er fisk, er det ikke nødvendigt med så meget lys, hvorimod det er temmelig vigtigt hvis man vil holde de lyskrævende koraller, bare tænk på ferskvand, hvis man har fisk og ikke lyskrævende planter, behøves der ikke meget lys, hvorimod nogle planter kræver meget lys

igen for at tage afsæt i mit eget så har jeg 100 watt lys over mit 128 liters og 850 watt over mit 600 liters

gibson — 14. juli 2008, 21:09

Jeg er enig med Brian.

Den metode jeg nævner her er ultra simpel. Så er I i gang og kan tage den derfra. Når I først er oppe og kører vil der melde sig nye spørgsmål. Men starter i helt enkelt, så er det nemt at have under kontrol, og så får I snust lidt til det uden det har kostet det store. Det er rigtigt der findes artikler om meget komplicerede saltvandsakvarier. Saltvand kan også være meget kompliceret hvis man vil gøre det til en videnskab. Det kan også være uhyre simpelt hvis man blot vil prøve at have lidt fisk og blødkoraller.

Mht. anemoner.... vent med dem. Prøv at købe en Sarcopython koral i stedet. Klovnfiskene er tit tilfredse med dem. De har ikke store lyskrav. De bliver hvor man placere dem. De er billige. Fanger interessen, så invester i mere lys og kast jer over anemoner og stenkoraller osv osv. :-)

Klovn — 14. juli 2008, 22:18

Kunne man eventuelt med fordel tage filtersvampen ud af en "almindelig" akvariepumpe og istedet komme Symbiont i den?
Men ok....så får vi jo ikke nitraterne ud af akvariet*uhh*

David — 14. juli 2008, 23:07

Gibson, den koral du nævner, Sarcopython, kræver den specielle lyskrav eller kan der bare køre med det lys der er til mit feskvand, og som fersvandsplanterne er tilfredse med? Og hvad med levende sten, kræver de specielt lys?

Vænge — 14. juli 2008, 23:52

Jeg har 2x18W T5 over min nano på 58 l og har en Sarcophyton, der har det rigtig godt og vokser uden problemer.
En MEGET let koral og dertil også ret flot at se på!

David — 15. juli 2008, 00:01

Super. tak

gibson — 15. juli 2008, 00:42

#10 jo det vil reducere nitrat på sigt
#11 du kan kører med alm. lys til sten og sarcopython
#12 nemlig 🙂

Madshjensen — 9. august 2008, 01:40

#2
skal der ikke et powerhead eller noget i til at lave strøm?
i de artikler jeg har læst forstår jeg det sådan at det er de levende sten som er ens filter..hvorfor skal der så ikke sådan nogle i når det er et lille akvarie på 54L?

går selv med en ide om at lave 64L om for lige at prøve det af..🙂

håber ikke jeg lyder som en total idiot*rødmer*

Vænge — 10. august 2008, 13:04

#15
Jo der skal en pumpe til at lave cirkulation - det kunne være Tunze Nano Stream 6025 eller en Hydor Koralia 2 eller 3.

Der skal levende sten i - det står der også i #2. Vil gætte på der skal omkring en 6-7 kilo sten i et akvarie på 54 liter.

Du kan sagtens lave et saltvandsakvarium på 64 liter, men jeg vil råde dig til at læse grundigt om emnet før du går igang.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.