ilten i vandet. lidt forklaring iforhold til temp.

jeg smider denne under genneral da jeg ikke lige vidste hvor jeg ellers skulle.

efter der har været mange disskutioner omkring hvordan og hvorledes med ilten når vandet er varmt vil jeg lige påtage mig at skrive lidt.

Lidt forklaring angående ilten i vandet.


Vandet får sit indhold af til dels fra luften, dels fra vandplanternes fotosyntese.

I rindende vand vil strømhvirvler og styrt bringe vandet i god kontakt med luften, men i mere stillestående eller langsomt flydende vand får planterne den afgørende betydning for iltningen.

Da planternes fotosyntese og dermed iltproduktionen standser i døgnets mørke timer, mens det biologiske iltforbrug forsætter falder vandets iltindhold ofte om natten og stiger om dagen.

ved 15 grader c. er ferskvand mættet når det indeholder 7 milliliter opløst ilt pr. Liter. Ved 5 grader c. 9 ml/l og ved 25 grader c. 6 ml/l.

i praktisk kan vandet indeholde mere ilt (overmætning).

Fiskens gæller består af tyndhudede blodrige gælleblade, der sidder på stive gællebuer. Åndings vandet sluges gennem munden. Derefter lukkes munden, og gællelåget presses indefter, samtidig med at mundhulens gulv løftes. På den måde pumpes vandet forbi gællebladene og ud under gællelåget, hvis bageste bløde del fungere som ventil. Undervejs optager blodet en del af den il, der er opløst i vandet.

På den indvendige rand af gællebuerne findes gællegitterstavene, et sigte-aparat, der kan tilbage holde fødepartikler o. l. hos planktonædere blandt fiskene, f. eks. hos helten, er gællegitterstavene særligt veludviklede.

foruden gælleåndedrættet optager mange fisk en del ilt gennem huden, og samtidig udskilles kuldioxid fra stofskiftet. Dyndsmerlingen dækker over halvdelen af
sit iltforbrug gennem huden og kan desuden sluge luft, hvorfra ilten optages af særlige folder i tarmkanalen.

I køligt hurtigt rindende vand er iltindholdet ofte højt og ligger på 7-12 ml pr liter vand, her finder man laks, ørred, smerling, elriste og ferskandsulk.
Fisk, der er vante til at leve i dette milieu, tåler ikke væsentlig lavere iltindhold.

I vegetations rige, stillestående og lavvandede søer, opstår der ofte periodevis iltmangel. Her trives kun de allermest hårdføre fisk, der for et tykke tid tåler iltindhold i vandet helt ned på ½ ml ilt pr l. Karpe, Karuds, suder og ål.

Ved iltmangel snapper fiskene i vandoverfladen.

fiskens iltbehov er især afhængigt af temperaturen, men også af ernæringstilstand og alder.

ved 20 grader C. foretager karpen ca 100 åndedrætsbevægelser i minuttet. under vinterdvalen kun 3-4. Velnærede fisk har større iltbehov end magre, og yngre mere end ældre.

De bakterielle nedbrydningsprocesser foregår under særligt stort iltforbrug. Hvor planteproduktionen er rig og mange plantedele rådner, opstår der iltmangel om natten. Ligeledes ved forureninger med organisk materiale, og ved langvarig stillestående vand.


info, er fra bogen; Europas Ferskvands fisk, ved Bent J. Muus og preben Dhalstrøm (gads forlag)

god læsning men saltvand og ferskvand kan ikke samlignes da saltvand er tungere og derfor har sværre ved at optage ilt.😀

[citat]god læsning men saltvand og ferskvand kan ikke samlignes da saltvand er tungere og derfor har sværre ved at optage ilt.😀[/citat]

hehe ved jeg 😛 var nu også til ferskvands folket ^^ der har været en del tale om ilt. så fandt jeg min gamle bog frem, og syntes at jeg ville give lidt info.

genneral en rigtig god bog omkring fiskens farver ja alt hvad der angår anitomi. og rigtig gode beskrivelser billeder osv osv.

men mange tak tetra 🙂

okay men jeg syntes bare der var tale og saltvands fisk derfor forstod jeg det som om det handle om saltvand 🙂

det er nu ferskvand ^^ hehe. det siger bogens overskrift ihvertfald hehe.

hov den overså jeg lige*rødmer*

Rigtig god læsning. Takker. 🙂

#6 ^^ det også skrevet helt til sidst.


#7 mange tak 🙂 det er en god bog ^^

Tror jeg vil en tur på biblo. Har du flere forslag til bøger der er gode?

hmm ikke lige på stående fod desværre.

når du først er det teoretiske igennem af bogen dvs. hvorfor fisk har de farver de har osv. (rigtig god læsning) og sidelinje funktionen og opdelen (alle dele er meget beskrivende, måske ikke så langt så mere beskrivende).

så kommer du til hvor de beskriver en række fiske arter, her er der jo ikke tale om direkte akvarie fisk, kun karudsen (guldfisken) og enklte tandkaper nævnes, men der er lagt mere vægt på fisk man fisker ^^

men stadig mange gode informationer jeg syntes man kan trække på

Den må jeg da låne.... Spændende at høre om hvordan fiskene virker.

ja det syntes jeg ihvertfald 🙂