første besøg i saltvandsverdenen - specialbyg

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Hyldager — 31. juli 2008, 16:26

Jeg havde egentlig lavet en weblog herinde, men jeg syns ikke der er nok fokus på det punkt, så valgte at oprette den her istedet. (kan man slette sin weblog?)

Ja, nu jeg efterhånden lavet en del researh om mit projekt, og i går er akvariet så blevet bestilt.
Akvariet bliver 60x45x60 cm, leveret fra tropeakvarier.
Det bliver med indvendig sump, da jeg af plads mæssige grunde (og efter komprimis med kæresten, alt indvendigt eller intet akvarie), ikke kan have noget teknik udenfor.
Der er ca 3 ugers leveringstid på akvariet, og da jeg skal på ferie sidst i august, kommer projektet først rigtigt i gang i løbet af september.

Teknikken er også bestilt, den kommer fra saltvandfyn.
Der kommer en sunsun 150watt hqi, med 2xt5 samt månelys
berlin 90 skummer
tunze nanostream 6045

Jeg regner med at overløbet skal laves i glas. Første tanke var egentlig acryl, men har hørt fra flere kilder det ikke hæfter så godt. Nogen har godt nok gode erfaringer, men vil sq hellere være på den sikre side.

Akvariet kommer til at stå i et hjørne, så ville beklæde de to ruder mod væggen med noget sort hyldepapir. Min tanke er at den sorte farve giver en god kontrast til farverne?

Bordet det skal stå på, er nøjagtig 60x45 som akvariet, og med 4 ben. Regner med at smide en plade under, for at fordele vægten på plankegulvet. Ville der derudover være en god ide at ligge et stykke flamingo under akvariet? Og evt. en træplade ovenpå flamingoen?

Putter i noget i bunden af jeres akvarier, inden i ligger de levende sten i, for at beskytte bundglasset?

Lomholt — 1. august 2008, 15:18

Hej Hyldager
ang. weblog så prøv at sende en PB til Kviller hvor du linker til den.

man kan vist aldrig researche for meget, for der er næsten hele tiden noget nyt at lære, men på et eller andet tidspunkt skal man jo også igang med det praktiske "arbejde/fornøjelse" 🙂

Man må næsten gå ud fra at dine mål på 60x45x60 cm er længde x bredde x højde? Det ville nok have været at foretrække hvis akvariet var breddere i stedet for højere, men fra tidligere skriverier kan jeg forstå at det ikke lader sig gøre pga. placering af akvariet i rummet (og pga. kæresten 😉 ). Det skal nu nok blive rigtig godt alligevel, tvivl ikke på det.

Synes din teknik er velvalgt - i hvert fald bliver du nok glad for HQI lyset, som jo giver en flot finnish i form af fiskenes skygger der bevæger sig over alt og korallernes farver.

Har selv haft en tunze nanostream til at give vandcirkulation og den er bare super den formålet (og billig i drift) og så fylder den jo ikke særlig meget i forhold til et stort powerhead, som faktisk ikke altid er ligeså effektivt. Så den vil jeg da varmt anbefale andre der læser med her i tråden.

Det er korrekt at akryl ikke hæfter så godt på glas. Jeg vil under alle omstændigheder også anbefale dig at bruge "glas på glas" for overløbet er en ganske vigtig enhed i akvariet og der skulle jo nødig ske nogen uheld her (udsivninger, vandskader mv.).

At du vælger sort som baggrundsfarve synes jeg kun er godt, ja faktisk så synes jeg sort har en tendens til at fremhæve korallernes farve endnu bedre end den blå/violette farve som mange bruger som baggrundsfarve. Håber ikke jeg får alle på nakken nu? 😉 - det er jo smag og behag. Hvis man bruger blå, så gør man det ofte for at efterligne et rev og for at skabe en dybde i revet, men det er bare de færreste der formår at lave det så pænt at man ikke synes det ser "falsk" ud. En ting som du skal være opmærksom på er at det kan være lidt sværre at fotografere ind i akvarier med sort baggrund, da man får en del genskin tilbage i kameraet, men det finder du nok ud af hen af vejen. En anden ting med den sorte baggrund - og den blå for den sags skyld - er, at der med tiden vil gro lyserøde kalkalger på ruderne og hvis de gror lige i det perspektiv hvor man ville have skabt fornemmelsen af en klippehule eller et dybt langt rev (som eksemplet med den blå farve), så brister illusionen meget hurtigt efter min mening. Så jo, det er smart at man kan komme til at gøre ruderne ordenlig rene med barberbladsskraber, svamp, creditcard eller hvad man nu bruger, så overvej din aquascaping nøje og placer de levende sten så du kan komme til de rigtige steder.

Ang. vægten og gulvet.
Dit akvarie fyldt med vand komme til at veje ca. 170 kg. og hvis du fordeler det ud på 4 bordben så er det 42 kg. pr. bordben. Det vil derfor ikke være nødvendigt at lægge en plade under for at skåne selve akvariet, men mere for at skåne gulvet. Du kan risikere at der kommer nogle små mærker i gulvet, men det afhænger altså af hvor stor diameter dine bordben er, hvad for noget gulv der er tale om (hårdhed) og om det er et gammelt eller nyt byggeri I bor i. Hvad str. er benene da?

Jeg vil helt sikkert anbefale dig at lægge en flamingoplade under dit akvarie. Du kan købe dem meget billigt i det lokale byggemarked. Flamingopladerne er med til at forhindre at akvariet vrider sig og glasset går itu. Når du stiller det op så bare sørg for at langsiderne er parallele og i vatter - og det samme gæller siderne der går på tværs, dvs bredden. Brug et godt vatterpas til opstillingen.

Har bordet ikke en flad plade i forvejen, siden du ønsker at lægge endnu en plade på? Hvis det har det, så burde det ikke være nødvendig med en ekstra plade, men er det blot en ramme, så læg en plade oven på rammen, dernæst flamingo og så akvariet oven på flamingoen.

Normalt lægger man ikke flamingo i bunden af saltvandsakvarier, som man kender det fra fx. cichlideakvarier. I så fald skal nok være et meget tyndt stykke kan holdes nede af de levende sten. Jeg tror roligt du kan lægge levende sten direkte på bundglasset, lave en god og solid stensætning og så komme sandet i til sidst.

Hyldager — 1. august 2008, 19:59

Hej Kviller
Det vil jeg prøve.

Jeps, længe x bredde x højde. Og ja, er også ærgelig over jeg ikke har noget mere areal at arbejde med. Men tror tilgengæld det kan blive fedt med en god stenopsætning. Den vender jeg lige tilbage til senere.

Mhb på teknikken, så ja, nu er det jo et dybt akvarie, så hqi'en var et minimum. Men samtidig kan det måske give mig mulighed for at have nogen koraller i den nedre region som ikke kræver meget lys, så jeg kan få noget variation.
Jeg har bestilt 3x nanstream 6045. Jeg er godt klar over at specifikations mæssigt vil det give mig kanon meget gennemstrømning. Men har prducenter det ikke generelt med at overdrive? Og så er streamens stråle ikke så voldsom som fx et powerhead. Og hellere for meget, end for lidt, hvis man tænker på døde zoner i akvariet. Om ikke andet, har jeg en opstartsfase til at eksperimentere, og så kan jeg altid skrotte den ene hvis det bliver for voldsomt.

Benene er ca 5x5 cm. Det er et blødt plankegulv på 1. sal, så vil hellere ligge pladen for at være sikker.

Der er en flad plade på møblet, men det jeg tænkte var møbel, flamingo, plade. Så akvariet ikke stod direkte på flamingoen. Men det er måske spild? Og hvor tykt skal flamingoen være? 10mm?

Jeg regnede med at stenopsætningen skulle være 2 søjler, hvor jeg borer hul i stenene og placerer dem på nogen plastic(pvc) spyd. og så evt. en sten eller to løst i bunden, afhængig af pladsen.

ronny — 2. august 2008, 00:43

Du ved godt at du ikke fordeler vægten mere ved at ligge en extra plade på. hvis du har 4 ben. er de dine tryk flader og det er dem der fordeler din vægt.

Park — 2. august 2008, 01:16

Du skal lægge pladen under benene/møbel, hvis du vil have fordelt trykket fra akvariet over pladens areal!!! Hvis du lægger den oven på flamingoen, vil det ikke hjælpe på gulvet! 😉

Under mit ferskvandsakvarie har jeg brugt et gammelt liggeunderlag, samme princip - meningen er, at den virker som "buffer" for trykket, så hvis der er ujævnt tryk vil den "udligne", men hvis du lægger flamingo på møbel og lægger plade oven på flamingo ryger fidusen lidt... Den vil hjælpe lidt, men... 😉

Hyldager — 2. august 2008, 14:47

Det er jo også det jeg har skrevet i det føreste indlæg? Jeg vil have en under møblet. Det mine overvejelser gik på, var om det var en fordel at ligge en plade oven på flamingoen også, så akvariet ikke stod direkte på dette. Hvis der var nogen fidus i det. Men det kan jeg forstå på park der ikke er.

Park — 2. august 2008, 15:56

Sorry det havde jeg ikke lige læst!!! 😉 Læste det kun som du ville lægge den oven på flamingoen!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.