Forslag til "centerpiece" i selskabsakvarium

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Pandora — 20. august 2008, 21:30

Jeg har fået mit nye 130 liters akvarium op at køre godt med div. maller på bunden samt titteya og sort neon. Nu vil jeg gerne have et par fredelige, større fisk, som kan ses helt henne fra sofaen 😛. Har tidligere haft skalar og ville egentlig gerne have sådan nogle igen, men jeg synes, de er liiiige friske nok over for de andre. Men det var måske, fordi jeg fik dem som voksne? Er de bedre til at indordne sig, hvis jeg køber "babyer"?

Ellers vil jeg gerne have forslag til en anden art, hvor jeg kan have 1, maks. 2 par, som ikke kræver særlig vandkvalitet eller graver hele bunden op. De behøver ikke ville yngle.

Brain — 20. august 2008, 22:23

Nu ved jeg ikke helt hvor langt din sofa står fra akvariet, men det er jo lidt begrænset hvor store fisk man kan holde i et 130 liters 😉
Jeg synes ikke at scalarer passer til den størrelse akvarie. De skal mindst have 250 liter hvis jeg skal bestemme 🙂

Af lidt "større" fisk jeg kan komme i tanke om er der Kribensis. Det er en rigtig køn fisk, men den har et lidt heftigt temperament når den yngler - og det gør den tit! Der kan være et par i 130 liter. Min favorit 😀

Ellers er der perleguramier. De kan også være ret livlige, så ved ikke om det er sådan noget du er ude efter.

Sejlfinnemollyer er også en mulighed.

Luna — 21. august 2008, 00:02

Synes også at Scalare skal have større akvarie. De bliver jo ret høje.

Men hvad med et par nøglehulcichlider. Har dem selv og det er også smukke cichlider, der har en rimelig størrelse. http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Cleithracara_maronii

MAHON — 21. august 2008, 00:27

Mit bud ville være et par bolivianske sommefuglecichlider, de er meget hårdføre, bliver gamle, ret store og hvis de har det godt er de utroligt flotte at se på.

SogneprQsten — 21. august 2008, 02:00

Vil give helle ret.

Nøglehul cichliderne passer meget godt ind.

ellers er der paradis fisk 🙂

altså makropode

Pandora — 22. august 2008, 20:27

Efter artsbeskrivelserne er det nok især nøglehulcichlide og perlegurami, evt. kribensis, der passer til mig og mine øvrige fisk. Jeg vil ta' ud og se på dem i virkeligheden.

Tak for alle forslagene!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.