Beskidt vand - gode råd søges.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Billybean — 23. august 2008, 18:36
Mit vand er grøngult og grynet og jeg har en fluval 104 spandpumpe. Jeg har lige fået den, og har sat den til i torsdags. Jeg skifter vand jævnligt og bruger slamklokke hver gang jeg skifter vand.
Jeg har tidligere haft to indvendige pumper i akvariet, men det var ikke optimalt. I går var jeg inde i en dyrehandler, for at få noget jeg kunne bruge, men kom desværre tomhændet hjem. Jeg fandt et flydende produkt der skulle samle skidtet, så det var lettere for filtret at fange det, men ekspidienten kendte ikke produktet, og kunne derfor ikke råde mig. Med hensyn til aktiv kul, nævnte hun det som en mulighed, men mente jeg skulle vente og se hvad spandpumpen kunne fjerne af sig selv.
Jeg har lys i akvariet fra kl 7 til kl 11 og igen fra 15 til 21. Det er et 325 liters akvarium og jeg har ikke overfyldt det med fisk. Jeg fodre med levende myggelarver eller frost foder om morgenen og flader og piller om aftenen. Maden er gerne væk i løbet af 5 minutter, så det skyldes ikke ovrefodring.
Nogle ideer?? Jeg vil nemlig gerne have et akvarium med klart vand, da det alt andet end lige, ser mere "sund" ud.
P.S. Jeg har et 70 liters akvarium med samme problem, men da jeg startede det op, tog jeg en spand vand fra det store akvarium, for at få de naturlige bakterie med. Jeg har skiftet vand der i to gange efter jeg startede det op for ca. 12 dage siden.
Kan lyset gøre at noget vand ser klare ud end andet??
kredez — 23. august 2008, 19:01
morten.
Andress — 23. august 2008, 19:33
Mange har sagt til mig at det er bedst hvis lyset er tændt 10 timer i træk.
Og det er ikke nødvendigt og fodre med malle piller hver dag en gang om ugen fodre jeg med dem ellers spiser de ikke ret meget andet som feks alger og lignene. Går ud fra det er maller piller du mener 😎 Med hensyn til aktivt kul mener jeg det kun fjerne medicin rester.
Billybean — 23. august 2008, 19:58
Nej jeg har naturligvis ikke taget højte for nitrit og nitrat 😀 Det har ikke slået mig det mindste...
Men jeg havde også problemet med de to indvendige pumper, så man kan jo sige at problemet bare er fortsat...
MEN.. at dække det af i 3 døgn uden foder... hvad skal jeg så give mig til om aftenen *blink*😀 Er det godt nok en løsning?? Hvad sker der med fiskene? Vil der ikke være flere der er døde så?
#3
Tja jeg har godt nok svært ved at se hvordan pumpen kan tage det hele. Der er kun de der bio-filter stykker og en stor grøn netsvamp, men måske skal jeg bare give det lidt tid.
Er det en god ide at få fat i sådan nogle måle strips og måle værdierne i akvariumet?? Kan det måske hjælpe med at finde en løsning på problemet? I så fald, hvilke værdier skal jeg måle??
Bruger #844477 — 23. august 2008, 20:07
Den pumpe du har købt er alt for lille til en 325L.. Du skal købe mindst en fluval304... Din pumpe skal kunne bytte vandet mindst 3 gange i timen...
SogneprQsten — 23. august 2008, 21:13
og så fremover 25% vandskifte to gange om ugen. indtil du har fået ny pumpe og den er kørt ind.
Troya — 23. august 2008, 21:30
Bruger #844477 — 23. august 2008, 21:34
Nu er det sådan at easy life ikke kan erstatte en pumpe, og da slet ikke gøre pumpen stor nok til akvariet.... så det må man mildest talt sige er et underligt råd at komme med. Easy life kan heller ikke fjerne svæv i vandet så det er ikke det #1 har brug for
Akvarie West — 23. august 2008, 21:51
Det er vigtigt at vandet ikke løber for hurtigt igennem filteret, og at der er en stor filtervolumen til biologisk filtermateriale.
Vil man have stor vandbevægelse, bør det gøres med ekstra pumper/powerheads, ikke gennem en ekstra fart på filteret.
Dog vil jeg også sige, at Fluval 104 er for lille til dit akvarium, men ikke med samme begrundelse.
Hvor tit og hvor meget vand skifter du?
Når du fodre med levende myggelarver og lign. må du ikke tømme vandet fra posen ud i akvariet.
Det produkt der samler små partikler til større, som filteret kan fange virker (tror det hedder Clearol). Der er sikkert også andre produkter, men du skulle gerne kunne få dit akvarium til at køre uden sådan tilsætning, der vil jo koste i længden. Hvis det bare er fnuller i vandet, kan det måske tages ved at forsynet filterets sidste kurv med noget filtervat. Misfarvning af vandet kan til dels reduceres/fjernes med aktivt kul, men hvis det "bare" er fordi vandet er gammelt, så kan det jo klares med vandskift. Jeg anbefaler altid minimum 25% vandskift hver anden uge (gerne mere).
Bruger #844477 — 23. august 2008, 23:02
Hvis det ikke er pumpen/filteret der holder vandet rent Tonny.. Hvad er det så..??
Hvis du ikke har en gennemstrømning af en vis str. og en pumpe af en vis str. vil man da aldrig kunne få en baterie kultur til at leve i sit filter..
Ullits — 24. august 2008, 05:26
Hvis vi nu starter med bundlaget, så er dette både en stor kemisk såvel som biologisk fabrik og har faktisk lige så stor indflydelse/virkning, som et godt mekanisk/biologisk filter...
Det kræver dog at der er en god iltmætning i akvariet, som kan opnås ved at man tilfører co2 til sine planter og samtidig har et godt lys, så fotosyntesen fungerer optimalt....
Herved opnår man...
At den overskydende fri ilt, som er i akvariet oxiderer adskillige stoffer i et akvarium og mange af disse bundfældes når lyset er slukket og her bliver det efterhånden omsat/nedbrudt i bundlaget på ligefod med et godt biologisk filter.
Er man den type, der har et rigtig godt underlag af ler (bundlags gødning(helst rødler)) så er leret i stand til at optage så godt som alle de stoffer der bliver oxideret, som har et plus på ionen, så vi taler om faktisk alle mikronæringsstofferne incl. jern... i forvejen er der masser af både jern I og II i leret, som er rent guf for planterne.
Leret, virker altså som en form for "buffer" overfor planternes behov for disse stoffer(vi taler om planter der hovedsageligt henter deres næring i bundlaget.. eks. er echinodorus og cryptocoryner)....
Hele denne process er også afhængig af at man har en god cirkulation i akvariet, så der ikke er nogle stillestående steder, hvor vandet ikke er i en eller anden form for bevægelse....
disse evt. steder vil være samlingssteder for snavs og vil efterhånden blive genstand for forrådnelse og efterfølgende/samtidig være et rigtigt godt "klækkested" for alger....
Selve filtret er ofte en kompromis løsning, da de fleste filtre arbejder både som mekanisk filter(tilbageholdelse af grove partikler) og biologisk filtrering, som beror på at man har en eller anden form for filtermateriale der har en kæmpestor overflade og som er god hæftebund for de bakterier der er med til at nedbryde f.eks. nitrit til nitrat.....
Et filter skal have en vis kapacitet for at fungere effektivt, en god pegepind, som jeg altid har brugt er, at filteret skal yde mindst det dobbelte af akvariets størrelse, idet kapaciteten går ned til ca. halvdelen af det filterproducenten opgiver når først det er blevet godt proppet med forskelligt filtermateriale...
Filtrets liter ydelse, fortæller så også noget om hvor meget flow der er/vil blive, dette er vigtigt på grund af cirkulationen/vandbevægelsen rundt i akvariet for at undgå de døde steder...
Disse ting hænger så sammen..
De bakterier der arbejder i filtret forbruger en hel del ilt i deres arbejde med at nedbryde f.eks. nitrit til nitrat... og har man meget iltrigt vand, er det faktisk en stor hjælp i denne process og man kan rent faktisk i den henseende klare sig med en betydelig lavere gennemstrømning, som egentlig også bevirker at vandet er længere tid i kontakt med de bakterier der nu engang er i filtret, med en større effekt til følge...
iøvrigt, er ler i stand til også at binde ammonium, som er aldeles uønsket i akvariet og kan være skyld i fiskedød/sygdom på lige fod med nitrit... leret kan binde ammonium, da det også har et plus på ionen... (der er dog grænser for hvor meget).
Både nitrat, som kommer fra filtret efter det er blevet omdannet fra nitrit og ammonium, optages af planterne som næring og fjernes på denne måde delvis fra akvarievandet(så planterne kan vist også godt regnes med i denne process)....
Nitrat optages i så store mængder af planterne, at det faktisk er nødvendigt at tilføre ekstra nitrat og for den sags skyld også fosfat for at give dem optimale betingelser, ellers skal man godt nok have mange fisk....
Når jeg nævner ilt, som en meget afgørende faktor, så er det i den form, som planterne er istand til at afgive og ikke i form af en luftpumpe der kører i døgndrift, da en sådan har den evne at den fjerner stort set alt co2 fra vandet og det er en af de vigtigste byggestene for planterne... og uanset, kan man slet ikke opnå en iltmætning med en luftpumpe, som bare tildels kommer på højde med den mængde planterne kan tilføre....
Med hensyn til vandskifte/bytte, hvor meget og hvor tit, afhænger helt af hvor mange fisk, hvor meget man fodrer og hvor mange planter man har.... og ikke mindst hvilken politik man har på gødningsområdet (der er adskillige måder)...
Det er i denne forbindelse også en god idè at man støvsuger bunden for det værste snavs der måtte ligge her, ca. 1 cm ned i bunden støvsuger man, dette er også med til at begrænse alger....
Får man disse ting til at gå op i en højere enhed(også kaldet balancen i akvariet), så har man det mest klare og iltrige vand der fås i et akvarium!
kredez — 24. august 2008, 09:54
Morten.
Billybean — 24. august 2008, 11:40
Vil det sige at jeg skal skifte bundlaget, for at få et sund akvarium?? Jeg har mest sand i mit akvarium og noget sort grus. Jeg har en luftpumpe der kører non-stop, og det kan jeg forstå ikke er så godt. Jeg er ikke klar over præcis hvad det er for nogle planter jeg har i mit akvarium, men jeg har i hvert fald den der på dansk hedder vandpest og 4 af dem der hedder Echinodorus bleheri + nogle flere, som jeg ikke kender navnet på.
Jeg støvsuger bunden ved hvert vandskift og har indtil nu skiftet 50 liter vand hver 14. dag. Det vil jeg nu sætte op til mindst 80 liter, men stadig hver 14. dag.
Hvis jeg skal måle værdier i mit akvarium, hvilke værdier er så vigtigst at have i orden??
Jeg vil frem over filtrer vandet fra, når jeg fodre med myggelarver. Det vil jeg gøre ved at hælde det over et net og så sænke nettet ned i akvariumet. Vil det være tilstrækkeligt?
Jeg suger alt visdom til mig, for jeg skal til at opstarte mit akvarium nr. 4 om kort tid, og der kan jeg så rette alle de fejl jeg har lavet i de forgående. Jeg påregner at de nye akvarium skal bruges til "opdræt" af guramier (jeg vil gerne prøve at få unger der). Derfor havde jeg overvejet et bundfilter, for at få minimum bevægelse i vandets overflade. Er det en bedre løsning end et spandfilet?
Jeg vil købe et nyt spandfilter til det store akvarium og bruge den lille til enten mit 70 liters eller måske i det nye 120 liters.
Tak for de gode svar jeg har fået. Det er dejligt at så mange er villig til at hjælpe, når der er brug for det 🙂
Akvarie West — 24. august 2008, 11:41
Hvis du ikke har en gennemstrømning af en vis str. og en pumpe af en vis str. vil man da aldrig kunne få en baterie kultur til at leve i sit filter..[/citat]
Det jeg siger er, at man ikke skal købe filter efter hvor hurtigt vandet suser igennem. Det nytter ikke, at sige at et filter til en 720 liter skal kunne pumpe 3x720 liter i timen. Det der er afgørende for en biologisk rensning er stor filtervolumen, godt biologisk rensende filtermateriale og en pumpe der ikke kører for hurtigt.
Jeg hører jævnligt fra akvarister, at deres filter virker rigtig fint. Vandet er krystal klart, og det mest kedelige eksempel jeg har hørt, er et 325 liters akvarium, hvortil der var sat en Fluval FX5, som giver 3500 liter i timen. For ikke at bremse pumpen, havde man IKKE fyldt filtermaterialer i de centrale kurve, som ellers kan indeholde 6 liter. Man havde konstateret, at de forfiltersvampe der sidder i filteret var nok, for som de sagde, man kan se at vandet er fuldstændig rent og klart. Jeg fatter ikke, at man giver så mange penge for et filter, og så ikke bruger det. Men det er desværre manges holdning, at bare der pumpes en masse vand hurtigt igennem en svamp, så er svampens størrelse underordnet. Svampens størrelse bestemmes af hvor meget lort svampen kan holde og hvor længe det kan kører, inden man behøver at rense svamp.
Et eksempel på det modsatte er en kunde, som benytter en Eheim 2226 (950 l/t) som forfilter til en Eheim 2260 spand (18 liter spand). Forfilteret er til keramikrør, svampe og vat, og det vand som er renset for snavs pumpes videre til spanden med 18 liter knust lava. Det er et eksempel på et filter, som ikke kører for hurtigt, men med en stor filtervolumen. Her kan sidde en masse bakterier og arbejde i en rimelig vandstrøm, og når filteret skal renses, så er det kun forfilteret der behøver at blive renset for alt det synlige snavs. Og det synlige snavs, kommer IKKE videre ind i den store spand, og tilstopper filtermaterialet der.
Man kan ikke se om vand er rent, man kan måle om vand er rent. Jeg har en kunde som laver kaffe af vandet fra egen borring. Vandet er fint klart, og under grænseværdierne, men hvis vandet bruges til akvariet, så dør fiskene. Derfor har kunden nu i 3 år, kommet her hver anden uge med dunke og henter vandværksvand hos mig.
Akvarie West — 24. august 2008, 11:45
Billybean — 24. august 2008, 11:54
Det lyder som et fuldtidsjob, hvis jeg skal skifte så meget vand. Jeg skiftede 50 liter i fredags og vil skifte 80 liter i dag, Men kan jeg så ikke klare mig med et vand skift i ugen til jeg har fået en ny pumpe?? Jeg tænker også på at hver gang jeg skifter vand, bliver fiskene stresset (mine scalara midster deres striber), og det kan jo ikke være det bedste for fiskene. Er det bare et valg mellem to onder, som jeg må opveje mod hinanden?
#7
Easy life lyder lidt som at tisse i bukserne for at holde sig varm 😀 Men det er et godt fif til senere brug, når jeg har fået bragt forholdende i orden. Jeg vil i hvert fald undersøge hvad det er.
Billybean — 24. august 2008, 13:03
Hvilken pumpe vil du anbefale jeg bruger til mit 325 liters akvarium, med henblik på at hjælpe med til at løse mit problem??
M.Ploug — 24. august 2008, 13:16
Du kunne evnt også prøve et uv filter som der er så mange der har haft gode erfaringer med.
MRKOHL — 24. august 2008, 13:22
Akvarie West — 24. august 2008, 13:23
Hugo — 24. august 2008, 13:29
Til samenligning har jeg også en fluvan 405, en jbl cristal 500, som er nogenlunde samme størelse.
Har også andre pumper, men samenligner ikke med dem, da de ikke er samme størelse.
Engtlig købte jeg den pga. prisen og kunne så bare bruge den som reserve, hvis jeg ikke skulle være tilfreds.😀
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=26&sub=0&page=1
Bruger #844477 — 24. august 2008, 13:44
Så forstår jeg dit indlæg og vi er helt enige, det var bare der der gik ud fra at når man købte et spandfilter, ja så fyldte man også filtermartriale i de kurve der er i sådan en spand men det kan jeg så forstå at det er ikke alle der gør det...😮
Ullits — 24. august 2008, 18:07
men der er mange måder at gøre det her på... for mit eget vedkommende, bliver der skiftet 50% engang om ugen og det hænger så sammen med min gødningspolitik, der kører efter et system, der hedder Det Estimative Index(EI) ... det går ud på at man tilfører gødning(makro og mikro) i ugens løb i et overskud, så man er sikker på at der er nok til planterne.... da der er et overskud og i mange tilfælde altså også ved ugens slutning, er for meget, nulstiller man gødningsværdierne ved at skifte de 50% og man starter så op forfra....
Dette system er for mig det nemmeste, der skal ingen måling til .. bare pøse gødning i gennem ugens løb(hver dag) og så det vandbytte typisk om søndagen...
al den måling på nitrit og nitrat .. ammonium osv osv er for mig at se spild af penge, da de fleste måletest er meget unøjagtige og i mange tilfælde er de ekstremt svære at aflæse... f.eks. om der 50 eller 20 ppm i akvariet.... og fiskene er ligeglade de kan sagtens trives i de koncentrationer uden problem....
Et lidt grovere bundlag er at foretrække af hensyn til cirkulationen i bunden, altså om der kan komme ilt med rundt i systemet til de fornødne processer... dermed ikke være sagt at man ikke kan bruge sand, man kan jo have det i bestemte områder, uden at skulle have hele akvariet fyldt med det.... men et 0,8 - 1,2mm fungerer fint...
Med hensyn til om du behøver skifte bundlag, så vil jeg sige nej, man kan tilføre ler i form af små stykker man stikker ned omkring planterne (du kan læse mere om det på min hjemmeside, link herunder)... det er selvfølgelig ikke så optimalt, som at lave det hele fra start .. men det er bedre end ingenting, og din plantevækst vil få et boost... i løbet af 2-3 uger...
Iøvrigt er jeg helt ening med Tonny omkring det med filtrene... det er en rigtig god løsning f.eks. at have et mindre filter der renses jævnligt og som kun fungerer som forfilter ... derved ødelægges bakteria-floraen i hovedfilteret ikke og det vil kunne holde rigtig længe....
Filterstart af en eller anden art, er kun anvendelig i forbindelse med opstart af et filter, det kan hjælpe filtret på vej med at danne den bakteria-flora der skal til lidt hurtigere... men normalt, skal man regne med at et filter skal bruge omkring 3 uger før det er oppe at køre optimalt...
Med hensyn til vandskifte, så får mit vand direkte fra hanen ... det kolde og fiskene morer sig med at stå i den kolde vandstråle, de søger selv derhen, og i nogen henseende, har det faktisk en bieffekt, da det godt kan minde om det naturlige forløb der er i naturen med regntid og tricke nogle fisk til at gå i leg, især hvis man fodrer godt umiddelbart efter og stopper et par af disse ler-vidundere i bundlaget samtidig... det består af ler og spaghnum, som der så vil blive opløst en lille smule af i vandfasen... duften af det, gør f.eks. pansermaller helt kulrede og igen, går jeg ud fra at minder om den regntid der af og til er, hvor materiale bliver revet med ned af vandmængderne på deres vej igennem flodsystemerne...
jery — 24. august 2008, 18:18
#17: på samme akvarium kører en gammel Eheim 2226 ganske og aldeles upåklageligt på 12. år.
Ullits — 24. august 2008, 18:22
min holdning er at man gør sig selv en bjørnetjeneste ved at have noget sådant kørende... hellere sørge for at der er nogle optimale forhold i akvariet, så godt man nu kan gøre det og få nogle stærke og modstandsdygtige fisk....
Billybean — 24. august 2008, 20:54
Ullits — 24. august 2008, 21:08
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.