Hjælp til fiskefolket

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

malu-1985 — 23. august 2008, 19:32

Jeg kom til at undre mig over, hvad er forskellen mellem Cichlider, Tandkarpe, Tetra, Barbe og alle de andre typer fisk?
Det er sikkert bare fordi jeg ikke er så skarp i akvariefisk, men gad da godt vide hvad forskellen er *rødmer*

Dixen — 23. august 2008, 19:34

Forskellig arter. Ligesom Golden Retriever, Terrier og Bulldogs.

KimJ — 23. august 2008, 20:33

#1
Faktisk er det forskellige familier.

Cichlidae (cichlider) er en familie inden for ordenen Perciformes (aborrelignende fisk), som igen er en del af klassen Actinopterygii (strålefinnede fisk) - Superklassen Osteichthyes (benfisk) - Gnathostomata (kan lettest oversættes til "kæbedyr") - Vertebrata (hvirveldyr) - Chordata (dyr med rygrad) - Animalia (dyr).

Går man tættere på, d.v.s. ind i "Familien" cichlider, deler man først op i slægt, hvor navnet angives som den første del af fiskens videnskabelige navn, og til sidst arter, som angives som den sidste del af det videnskabelige navn.

#2:
Golden Retriever, Terrier og Bulldogs er racer, ikke arter.

Akvarie West — 23. august 2008, 22:37

Navne på fiskefamilier har endelsen dae (eks. Cichlidae=Cichlider, Callichthyidae=Pansermaller, Loricariidae=Sugemaller).
En familie beskrives på samme måde som en art. Der laves en videnskabelig beskrivelse af familiens kendetegn, for eksempel er nogle af cichlidefamiliens kendetegn den brudte sidelinie, antallet af næsebor og antallet af pigfinnestråler i finnerne. Nogle af de træk der beskrives, kan selvfølgelig gå igen til andre familier. Men det drejer sig om fiskens opbygning, og ikke dens adfærd. Og så fremkommer der nogle gange grænsetilfælde som f.eks. Taeniacara candidi, som ikke overholder beskrivelsen af familien Cichlidae, men alligevel tilhører familien. Taeniacara candidi har ikke en brudt sidelinie, som ellers er en af kendetegnene for cichliderne.

Faktisk er Cichlider en familie, mens Tandkarper og Tetra ikke er familier. Barber kan jeg ikke lige overskue.
Tandkarper er en betegnelse som indeholder både æglæggende tandkarper (killifisk) og de levendefødende tandkarper. Indenfor de æglæggende tandkarper findes der der flere familier f.eks. Rivulidae som indeholder sydamerikanske killifisk, og Cyprinodontidae, som indeholder nogle af de europæiske og nordamerikanske killifisk. En af de familier der tales meget om med hensyn til de levendefødende tandkarper er Goodeidae som kendetegnes ved at føde unger med navlestreng.

jensp — 24. august 2008, 00:45

#2:

JA, mere præcist kan det vel dårligt beskrives!!!!!

😎😉😛

KimJ — 24. august 2008, 10:09

#5
Hvordan kan det være præcist, når det er forkert?

Akvarie West — 24. august 2008, 12:00

#6 Det er vel præcist forkert. Hvilket er godt, for hvis det var upræcist forkert, kunne man ikke helt præcis vide hvor præcist forkert det egentlig var. 😀

jensp — 24. august 2008, 13:18

#5:

Det var en joke!

malu-1985 — 24. august 2008, 13:45

Jeg siger mange tak for hjælpen 😎

KimJ — 24. august 2008, 13:58

#8
OK, den gik lige hen over hovedet.......😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.