Hvilken sygdom dør mine maller af??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Billybean — 2. september 2008, 14:12

Jeg har mistet 3 maller. Alle med godt en uges mellemrum. Tidligere troede jeg det var bugvattersot, men det tvivler jeg på det er.

Jeg kan prøve at beskrive forløbet for den sidste malle, for der var jeg meget opmærksom.
Da jeg opdagede den, sad den på bunden som den plejer, men med en meget tyk mave. Jeg fangede den op i en fødekasse for at observere den. Den fortsatte med at blive tyk, men havde ingen afføring. Øjnene var udstående og der var små blæner ved rygfinnen og en på hver side af fisken ved bagpartiet. Den spiste ikke og efter 1½ døgn, valgte jeg at aflive den, da der ikke var tegn på forbedring.

Den sidste malle der dødede havde en lille gelebobbel ud af endetarmen men ellers de samme symptomer. Den havde nok levet længere og var kommet videre i sygdomsforløbet.

Det er indtil nu kun mine maller der bliver ramt. Det er vel og mærket maller jeg har haft fra helt lille (nyfødte) og har haft dem i flere måneder. Det er svært at gennemskue hvad årsagen er, for ikke at tale om hvad sygdommen er.

Jeg har søgt på nettet og læst en del, men kan ikke finde en sygdom der passer. Min dyrehandler kan ikke hjælpe mig, for sygdomsbeskrivelsen har hun aldrig hørt om før... Derfor håber jeg I kan hjælpe, inden alle mine maller dør.

Jeg har et 325 liters akvarium og skifter 80 liter vand hver uge. Jeg har en spandpumpe i den ene ende, en fluval 104 og en indvendig pumpe i den anden, en fluval 2 plus. Det giver bevægelse i hele akvariumet og vandet er synligt rent. Jeg har to guramipar, to scalara, to balihajer, to pragtsmerlinger, ti neon fisk, 7 sværdrager og en stor malle (20 cm), to mellem maller (12 cm) og nogle ungmaller (5 stk tilbage, tror jeg) i mit akvarium. Jeg har lys tændt ca 11 timer dagligt, fordelt over to gange, for at jeg kan komme til at fodre morgen og aften (tænder når vi står op, og slukker til middag. Tænder igen kl. 15 og slukker kl. 20). Jeg fodre med både flagefoder, mallechips, piller, myggelarver og levende foder (når jeg har det hjemme). Jeg giver til tider mallerne agurk, men de er ikke så vilde med det (kun økologiske agurker).
Jeg har en luftpumpe der kører altid og forskellige planter i akvariet + en stor rod til mallerne, som jeg har haft i 5 månder.

Jeg håber det er informationer nok til at kunne hjælpe mig...

Tak 🙁

GuppyMolly — 2. september 2008, 15:47

Bugvattersot !

jery — 2. september 2008, 17:07

Kan du oplyse, hvad det er for nogle maller?
Hvis det ex. er Ancistrus, og hvis de ikke har en trærod, kunne det være fordøjelsesproblemer.

Billybean — 2. september 2008, 18:10

#3
Det er Ancistrusmaller og de har en stor trærod, som har været i vandet i 5 måneder.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.