aktivt kul i spandpumpe

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

mic6100 — 7. september 2008, 21:46

Vi har købt en Eheim 2224 spandpumpe, kunne det være en fordel at have lidt aktivt kul i den, hvis man kan få plads til det.. ?
Har et 250L akvarium..

stonny — 7. september 2008, 22:16

Nej, du skal kun bruge aktivt kul efter medicinbehandling, da det kan fjerne medicinrester. Ved normal drift er der ingen grund til at benytte det.

mic6100 — 7. september 2008, 22:26

Ja så er der jo ingen grund til at bruge penge på det.. takker for svaret..

M.Ploug — 7. september 2008, 22:57

Jeg havde lidt problemer med at vandet var brunligt og sikkert pga rødderne og så læste jeg at kullet ville fjerne den irriterende farve så jeg ladge noget i pumperne og vupti, dagen efter var vandet krystalklart.

mic6100 — 7. september 2008, 23:02

Måske det slet ikke er nogen dårlig ting at have liggende man kan jo aldrig vide hvornår man få brug medicin, og er lidt vild med træ rødder så dem kommer der nok flere af i.. og de går jo ikke til hvis man ikke lige får brug for det..

Bruger #680200 — 8. september 2008, 07:04

Det skal lige bemærkes at det aktive i kullet ophøre med at virke efter ca. 14 dage, herefter er det bare et almindeligt filtermateriale!

Panda+ — 8. september 2008, 10:35

Aktiv kul er et meget fint og porøst materiale der fjerner rigtig mange af de større molekyler fra vandet. Medicinrester, diverse kemikalier, bl.a. klor, farvestoffer og mange andre ting.
Problemet med kul er at det osse kan finde på at afgive disse stoffer igen. Det virker på den måde at kullet binder et givent stof og hvis der senere skulle komme et andet stof, der "passer bedre i hullerne", så fortrænger dette stof det der sidder der i forvejen.

Det er grunden til at aktivt kul skal bruges med omtanke... hvis overhovedet. Og aldrig i længere tid. Og brugt kul bør ikke genanvendes.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.