Kloaklugt og slimede alger...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

bendsen — 11. oktober 2008, 22:02

Hej.

Vi har startet vores 54 liters op igen for at få lidt ro i 250 literen og have et sted til platy- og molly-yngel.

Sten og trærødder er blevet kogt, nye planter og 2 stk. indvendige filtre dimensioneret til 63 liters sat i. Akvariet er startet op med 40 liter vand fra det store og resten nyt. Vandet er rimeligt klart, fiskene ser ud til at trives, men det lugter lidt af kloak, filtrene bliver fyldt med nogle brune, slimede gevækster, og der sidder et tyndt lag (1mm ca.) begroning (se billedet) på sten, rødder og planter. Desuden kommer der alger på glasset efter et par dage.

Bestanden er 6 pansermaller, 2 pragtsmerling, 2 algeædere, 1 ancistrus og diverse yngel.

Vi overvejer at mørklægge det (eller kun 2 -3 timers lys dagligt) og minimalfodre en uges tid, men er det det rigtige at gøre?

bendsen — 11. oktober 2008, 22:18

Skal måske lige tilføje, at det kun har kørt en uge p.t. ogbillederne er fra i aften *rødmer*

Ullits — 11. oktober 2008, 22:32

det er det groveste grus jeg har set siden jeg var på Bornholm...

faktisk tror jeg aldrig du får det til at fungere ordentligt ... dit bundlag er en væsentlig del af det filtersetup, der skal være i akvariet og jo større overflade jo bedre er det... i det setup ville jeg helt klart vælge noget grus i størrelsen 0,8-1,2 mm...

bakterier osv. der netop skal nedbryde forskellige stoffer i akvariet opererer i stor udstrækning her og de vil komme ekstremt på overarbejde hvis der sætter sig nogle få...

bendsen — 11. oktober 2008, 23:00

Det er granitskærver model Jem&Fix.

Men akvariet har kørt problemfrit fra oktober '07 til maj '08 med samme bund. Det har så stået uden vand frem til september.

Stenene blev skyllet grundigt (desværre ikke kogt) for en måned siden, en ny trærod lagt i og en kombination af gamle og nye planter samt vand fra det store + nyt til opstart.

Det kom aldrig godt op at køre trods mange vandskift, vandet forblev mælket og lugtede *uhh*

Efter 14 dage blev stenene kogt, akvariet smadret som beskrevet i en anden tråd, et andet indkøbt og startet på samme måde, med gammelt og nyt vand, men med de samme planter. Træroden var desværre for stor til vores suppegryde, så den blev ikke kogt.

Det skal lige siges, at vi ikke har lignende problemer i det store, hvor vi stjæler vand, når vi starter det lille op.

Det blev heller ikke godt denne gang, stadig mælket vand trods 20 liter frisk vand hver 2. eller 3. dag.

Så sidste weekend fik det den helt store tur, alle fisk over i et lille 5 liters, kun med vand fra det store, alt ud af 54 literen, roden savet over og kogt 2 timer, stenene samme tur, planterne ud og nye ind, filtersvampene kogt (ved godt, der skal være bakterier i, men regnede med at vandet fra det store satte gang i kulturen).

Og som sagt, fiskene ser ud til at trives (også panserbasserne, trods bunden), men vi kan se og lugte at der er noget skævt *blink*

jery — 11. oktober 2008, 23:22

Der kommer ikke bakterier fra vandet til det klinisk rene filter. Når du har kogt alting, bortset fra fiskene, så er der 0 og nix baktusser til at klare balancen.
Hæld lidt bactozym eller lignende enzymstarter i og skift en pæn gang vand hver anden dag, til dit filter er i omdrejninger.

bendsen — 11. oktober 2008, 23:47

Har lige netop skiftet 15 liter vand 🙂

Og vil fluks i morgen glæde os over at Bonnie (deres nye, flotte butik i Hundige) har søndagsåbent og hente en gang Bactozym.

Men kan nogen fortælle, hvad det er for noget snask, der har forelsket sig i vores tank? Har som sagt ikke problemer i det store, og de får nogenlunde lige meget lys. Bunden i det store er en blanding af granit (samme størrelse som i det lille) og grus/sten fra Stevns Klint (mest flint, ingen kalk), og det kører som sagt fornemt.

Som nævnt i første indlæg - vil det hjælpe at lave nat og kartoffelkur en uges tid?

jery — 11. oktober 2008, 23:51

#6: jeg tror ikke, det har noget med gruset at gøre - og jeg tror faktisk heller ikke, det hjælper at slukke for lyset.
Det kunne måske være nogle brunalger af en art; kan komme i nystartede akvarier og går væk igen. Du skal nok ikke fodre for heftigt, eftersom akvariet skal betragtes som nyopsat.

bendsen — 12. oktober 2008, 00:07

#7:

Ok, takker for indspark.

Henter Bactozym i morgen, skifter 15 liter igen inden tilsætning og igen hver 3. dag, fodrer minimalt i en periode og håber, algeæderne og ancistrussen kan få bugt med det. Og lover, aldrig at koge filtersvampene igen (det var også kun for at blive af med problembakterierne én gang for alle).

Det er altså et kanon forum, det her, at man kan få svar på det meste en lørdag aften omkring midnat 😉

jery — 12. oktober 2008, 00:12

#8: skift hver 2. dag den første uges tid, så spring 1 dag over, og efter 14 dage går du over til normalt ugentligt vandskifte.
Skift godt 1/3 hver gang.

bendsen — 12. oktober 2008, 00:22

#9:

Det er noteret. Vil finde sengen om lidt, men takker mange gange for hjælpen 🙂

stonny — 12. oktober 2008, 01:06

Der er ikke grund til at koge noget som helst, du skal have i akvariet. En skylning og eventuelt skrubning med en stiv børste i rindende koldt postvand er tilstrækkeligt. Som du selv har konstateret har kogning ikke hjulpet 😉 Algesporerne kommer svævende gennem luften, så de skal nok finde ned i akvariet, uanset om indholdet er kogt eller ej.

Her du en sten eller en rod med en meget fastgroet algebevoksning, kan du fjerne bevoksningen ved at overhælde den med klorin, lade det virke i et par minutter, og derefter skylle indtil al klorlugt et fjernet. Så er roden/stenen som ny.

En anden grund tilat skifte til noget finere bundlag er hensynet til pansermallerne. De afsøger bunden for foder, og dertil er et finere bundlag, som Ullits forslår meget bedre.

For at begrænse algeopblomstring er det en fordel at have nogle hurtigtvoksende planter. Det er de Alternanthera, du har, ikke, med mindre de får tonsvis af gødning og lys.

Ullits — 12. oktober 2008, 01:38

måske ikke lige tonsvis, men noget ville da hjælpe på væksten...😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.