Om at gemme akvarie vand i forbindelse med omlægning

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Gooey — 18. oktober 2008, 22:07

Er i gang med at planlægge en total omlægning at mit 576L
Der er pt discus, neon og en masse maller.
Jeg har indkøbt en stor murebalje som midlertidig bolig. Men den er "kun" på 90 l og jeg vil gerne gemme så meget vand som mulig så vi kan komme hurtigere i gang igen. Men så kommer spørgsmålet, kan vand bruges efter et par dage i en balje hvis der hverken er fisk, planter eller pumpe i ?

Så et tillæge spørgsmål. Jeg har lavet en baggrund som jeg skal sætte i. Den er jeg med på hvordan skal indsættes, tørretid, dekoration mv er jeg også med på. Men så når jeg til det med påfyldning af vand og isætning af fisk. Vand er når baggrunden er limet fast efter de der 24 timer, men fisk ?? Og især nu hvor jeg genbruger en del vand.
Jeg har købt 100 kg ovntørret sand som skal i. Tror og håber at det bliver GODT!

På forhånd tak

Park — 18. oktober 2008, 22:15

Hvis du bare holder dit filter kørende burde der ikke være noget problem med "kun" at have 90 l. vand!?! Der er også mange, der køber "bedrollers" til at have fisk i midlertidigt, har jeg læst... Men ved ikke om de bliver for lave til discus???

Jeg har før gemt vand i en dags tid eller 2 i store plast dunke... Men jeg satte filteret til, for at holde det i gang...

Gooey — 19. oktober 2008, 07:46

Problemet er så bare så de 90 liter fiskene går i jo skal over i akvariet før fiskene da de jo ellers skal gå hanevand eller ingenting...
Nogle forslag ?

Bruger #687873 — 19. oktober 2008, 09:33

En murerbalje koster altså ikke mange kroner.... dine fiske er sikkert meget dyrere 🙂 Så en eller to baljer mere kan vel hjælpe lidt.... Jeg har ikke forstand på discus, og ved ikke, om de er sarte overfor pludselige skift i vandværdierne... bare lige et lille hint, hvis det er tilfældet. Men held og lykke med det - billeder senere er jo altid dejligt for os lidt nysgerrige 🙂

Gooey — 19. oktober 2008, 09:37

Jeg har skam også tænkt mig at anskaffe flere murebaljer, men problemet er jo at jeg kun har en pumpe og kan umuligt holde gang i flere baljer med den ene pumpe. Så igen er mit spørgsmål, er det nødvendigt at have pumpe i de baljer uden fisk for at kunne genbruge vandet i akvariet ?

Bruger #687873 — 19. oktober 2008, 09:45

Jeg tror bestemt ikke (der gives selvfølgelig ingen 100% garanti), det har nogen betydning, at vandet står i baljer uden pumpe de par dage! Til sammenligning kan jeg da fortælle, at folk der har brug for meget surt vand, har osmosevand til at trække et par uger på spaghnum, blade eller hvad man ellers kan syrne det med - ved godt, osmosevandet er ubelastet, men alligevel... Det vand du vil gemme, bliver jo ikke udsat for yderligere belastning mens det venter, som jeg forstår dig? Jeg ville gøre forsøget 🙂

Gooey — 19. oktober 2008, 09:48

Nej det vand jeg vil gemme vil bare skulle stå og vente uden nogen form for påvirkning. Og så er det kun baljen hvori fiskene går der er pumpe til. Men jeg tror jeg giver mig i kast med det i morgen.

pangasius — 19. oktober 2008, 10:09

[citat]Men så kommer spørgsmålet, kan vand bruges efter et par dage i en balje hvis der hverken er fisk, planter eller pumpe i ? [/citat]
Nej, "gammelt" vand kan kun genbruges, hvis der kører et veletableret filter deri. Alt efter hvor beskidt vandet er bliver det i løbet af kort tid til en gang ajle-suppe. Jeg vil til enhver tid foretrække at fylde din 90 l beholder med frisk vand, helst forsynet med en luftsten.

nordbakken — 19. oktober 2008, 10:15

måske det var en mulighed, at sætte en alm. luftpumpe på de andre baljer, der kun er vand i så det bliver iltet?
og lader den etablerede køre i den balje fiskende skal være i
ved det ikke med sikkerhed, men går ud fra, at det er en spandpumpe du har kørende? for så kunne du bare lade den fylde de andre baljer, så burde det vand der kommer deri da være renset?
men som sagt bare en idé, ved ikke om det dur

Hugo — 19. oktober 2008, 10:45

[citat][citat]Men så kommer spørgsmålet, kan vand bruges efter et par dage i en balje hvis der hverken er fisk, planter eller pumpe i ? [/citat]
Nej, "gammelt" vand kan kun genbruges, hvis der kører et veletableret filter deri. Alt efter hvor beskidt vandet er bliver det i løbet af kort tid til en gang ajle-suppe. Jeg vil til enhver tid foretrække at fylde din 90 l beholder med frisk vand, helst forsynet med en luftsten.[/citat]

Så skal han da belyse baljerne kraftigt!! Alger skal jo have lys og næring for at gro, ligesom andre planter:)

pangasius — 19. oktober 2008, 11:56

[citat]Så skal han da belyse baljerne kraftigt!! Alger skal jo have lys og næring for at gro, ligesom andre planter:)[/citat]
Det har du fuldstændig ret i, men jeg skrev ajle og ikke alge. Ajle = affaldsstoffer fra dyr. Ajle har et højt indhold af organiske stoffer og ammoniak. Hvis du hælder akvarievand i en beholder uden et indkørt filter, vil det hurtigt forandre sig til gulligt og ildelugtende væske. I akvariesportens barndom slæbte akvaristerne rundt på den slags beholdere med gammelt vand, populært kaldet ajle-tønder, f.eks. ved flytning og lignende.

Hugo — 19. oktober 2008, 12:04

Ajle er urin iblandet lidt møg fra kreature! Det løber i ristene som er i møggraven bag kreaturene og ud i ajlebeholderen, som bondemanden , så køre ud på markerne, hvor det bliver anvendt som gødning.
Pore og tomater er specielt gode til at udnytte det og kan tåle rigtig store mængder, de fleste andre planter bliver let overgødet og dør af det, hvis de får for meget.

Derfor regnede jeg helt sikkert med at det var en stavefejl:)

Brian C — 19. oktober 2008, 12:23

[citat]Ajle er urin iblandet lidt møg fra kreature! Det løber i ristene som er i møggraven bag kreaturene og ud i ajlebeholderen, som bondemanden , så køre ud på markerne, hvor det bliver anvendt som gødning.
Pore og tomater er specielt gode til at udnytte det og kan tåle rigtig store mængder, de fleste andre planter bliver let overgødet og dør af det, hvis de får for meget.

Derfor regnede jeg helt sikkert med at det var en stavefejl:)[/citat]

mig bekendt hedder det gylle hvis der iblandet møg, men bortset fra det så er vi da på vej væk fra trådens emne

hvis du vil gemme lidt vand så i nogle baljer og en luftsten i.

når jeg selv laver en kraftig omlægning, så plejer jeg at tage så meget vand fra som er nødvendig for opbevaring af fiskene, og fylder så rent vand i tanken, hvilken type vand har du i akvariet, alm hane vand eller blødt vand?

Bruger #687873 — 19. oktober 2008, 12:40

Det vil altså sige, at der ikke rigtig er afklaring på, om det kan stå uden filter, kun med filter eller kun med en luftsten.... Hmm.... luftstenen fjerner vel ikke affaldsstofferne?

Er der ikke noget med, at Discus kræver meget rent vand? I så fald er det vand, der skal opbevares vel ikke belastet i nævneværdig grad, og ville godt kunne holde et par døgn uden noget som helst pumpe- eller filterværk? Det kunne egentlig være interessant med et lille eksperiment 🙂

Gooey — 19. oktober 2008, 14:01

Jeg bruger alm hanevand i mit akvarie.
Men jeg kan sagtens bare fylde et par baljer op med alm hanevand og lade det stå et par dage. Går ud fra at det er for at gøre vandet klar til at putte over i akvariet, eller kunne jeg lige så godt fylde vand direkte i akvariet?

Egentlig havde jeg jo tænkt at lade mine discus gå i den 90l balje med spandfilter, og så bruge vandet derfra, men så kommer problemet med at tage vandet fra baljen, for enten skal fiskene over i helt rent vandhane vand, ellers skal de gå i meget lidt vand mens jeg tømmer baljen de går i for vand som jo skal over i akvariet.

Hugo — 19. oktober 2008, 14:06

#13 Gylle er når det hele render ned i samme kanal!
Ajle får man kun, når det er et anlæg hvor fast møg fjernes og urinen løber til ajlebeholderen, der er jo altid lidt møg som bliver opløst i urinen, derfor den forklaring:)

#14 Med alle muglige andre fisk end dicus, har jeg tit prøvet at have et akvarie til at stå med brugt vand og uden noget filter.
Det har aldrig givet problemer. Om vandet er i et akvarie eller i en balje, kan jeg ikke se forskellen på.
At jeg ikke har prøvet det med dicus, skyldes at jeg aldrig har haft den art:)

Bruger #687873 — 19. oktober 2008, 14:21

[citat]#14 Med alle muglige andre fisk end dicus, har jeg tit prøvet at have et akvarie til at stå med brugt vand og uden noget filter.
Det har aldrig givet problemer. Om vandet er i et akvarie eller i en balje, kan jeg ikke se forskellen på.
At jeg ikke har prøvet det med dicus, skyldes at jeg aldrig har haft den art:)[/citat]

OK - jamen det er da til at tage og føle på, Hugo, så er dén jo opklaret 🙂

Gooey — 19. oktober 2008, 14:29

Jamen det prøver jeg så ! :-)Tak

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.