Sort slim æder alle planterne!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

mieogkim — 7. november 2008, 19:40

Vi beøgte noget familie og så dette skrækkelige syn i deres 54 ltr akvarie..



Dette sorte fedtede stads så ud til at have ædt samtlige planter ind til stænglen.
Man kunne ligeledes ane det som en sort tåge i vandet og en smule på glasset hist og her.

Jeg tænker, at det sikkert er en form for bakterie eller alge... Er der nogen som har set dette før?

Ito-Frederiksen — 7. november 2008, 20:21

Jeg må indrømme at jeg selv har prøvet det engang:( Det er på grund af ubalance i akvariet at det kommer. Det var oprindelig klasificeret som blå-grøn alge (bga); men de kloge folk er nu blevet enige om at det rent faktisk er cyanobakterier. Der kan læses mere om dem (på engelsk) på denne Internet adresse: http://www.aquariumalgae.blogspot.com/ De er beskrevet allernederst på siden.
Ilt nivauet i akvariet i for lavt; så en bedre iltning af vandet ville være godt. Det kan også tilrådes at prøve at fjerne al bga mekanisk og forhøje NO3 nivauet i akvariet til 10-20 ppm og derefter lave en mørklægning af akvariet med sorte sække og hold det fuldstændig mærkelagt i 4 døgn. Det vil også være tilrådeligt at finde nogle hurtig voksende planter såsom vandpest eller Ceratophyllum demersum, disse planter skulle udskille nogle anti-bakterielle stoffer som virker hæmmende på bga.
Jeg fik gjort kål på mine bga'er ved en flytning og omlægning af akvariet. Da akvariet alligevel skulle flyttes, kunne jeg lige så godt omlægge det. Jeg lagde et lag Tropica ler/gødningsgranulat i bunden og derefter lagde jeg gruset over. Nu havde planterne noget at leve af uden at det var i kontakt med det cirkulerende vand. Jeg har ikke set det mindste til bga efter denne behandling. Det er nu et år siden. Og nu må jeg jævnligt udtynde i planterne, hvor jeg ellers tidligere skulle købe nye planter hver 2-3 måned.
Mvh
Sven

Hugo — 7. november 2008, 20:25

Det vil hjælpe at fylde nogle vandpest i pytten, de afgiver et antibiotikum som modvirker cyanobakterier:)
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/planter/show/?id=1

Ullits — 7. november 2008, 23:21

altså ud fra hvad jeg kan se, er jeg ikke helt enig... men billederne er så heller ikke tæt nok på til at jeg kan se hvad det helt nøjagtigt er...

men det kan også ligne en overdosering af mikronæring der har medført en udfældning af fosfat...
det giver netop sådan et sort look på planterne som så bliver overgroet af grønne pletalger kort efter og bliver slimede, da der ikke længere er fosfat tilgængelig for planterne, vil de også efterfølgende få en misvækst med forkrøblede blade osv...

men du skriver jo ikke noget om at de gøder overhovedet... men som sagt for mig ligner det det omtalte fænomen...

mieogkim — 9. november 2008, 19:49

Tak for svarene...

Der bliver ikke anvendt nogen former for gødning..
Med hensyn til iltning af vandet, så bliver der anvendt et invendingt filter med luftdiffusor.. Der er god bevægelse i vandoverfladen.
Jeg vil anbefale familien at mørklægge deres akvarie i 4 døgn, og derefter købe en god portion vandpest.

Ullits — 9. november 2008, 23:15

det er desværre ikke det eneste der skal til hvis der er tale om blågrøn alger... så skal man også hæve nitratindholdet til 20 mg/liter og holde det der ellers kommer de formentlig igen...

og en gødskningsplan er en rigitg god ting til et akvarium, nitrat er en af bestanddelene.. men ellers vedbliver dette fænomen at optræde enten på denne måde eller tilbagevendende alger... af andre slags..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.