Saltvandsakvarium: skal -skal ikke
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
elisabethen — 23. december 2008, 17:17
Har fået nogle penge i julegave, og nu går jeg så og grubler over, om man kan starte noget fornuftigt saltvand op for 5000 kr...
Vi har luret lidt på RSM 130 L ... Kan formentlig få det til en fordelagtig pris via mit arbejde.
Var inde i Klovnfisken idag for at snakke lidt om sagen...
Mit største "men" er, at de siger, at man ikke kan have mange af de fine, forgrenede stenkoraller i det. Sandt/falsk? Er det ikke bare noget med, at sætte dem højt oppe, tættest på lyset?
Er RSM 130 iøvrigt af OK kvalitet og rimeligt funktionelt? Ifht. prisen altså 🙂
Hvor mange kg levende sten skal man bruge, og hvad lægger de i sådan prismæssigt?
Umiddelbart kunne vi godt tænke os "mange" små fisk fremfor nogle få store... Klovnfisk er det must, selvom de er så almindelige 🙂 Og mandarinfisk ser jo fantastiske ud, men der er noget med, at akvariet skal have kørt længe så de har noget at leve af, ikk?
Hos klovnfisken idag så vi en lillebitte sort/hvid muræne. Sådan nogle så vi jo i Thailand, så det kunne være superfedt, hvis der findes en art, som bliver ved med at være ret lille og ikke hapser alle fiskene 🙂
Nå, har bestilt bogen "Reef secrets", og så må vi se hvad det bliver til 😛
Alexcpdk — 23. december 2008, 18:39
Først og fremmest vil jeg sige at jeg har været super glad for mit RSM, men det er ret småt, så men finder hurtigt noget større.
Der er en række stenkoraller du godt kan have, men du vil miste det meste af farven på dem.
Hvis du vil have stenkoraller i RSM kan du opgradere lyset, ved at købe en HQI lampe og sætte over, det giver også et super flot lys 🙂 men der er mange andre flotte farverige koraller du kan have under det lys der er standard i RSM.
Af levende sten, skal du have så mange som muligt ( ca. 17kg ) og de ligger på en 100kr/kg.
Med hensyn til den lille muræne du har set, så er det en snowflake muræne og den bliver op til 1meter lang!
Men du kan nok godt have en lille en i en kort periode ( 15-20cm )
Med hensyn til mandarinfisken, så er du inde på noget af det rigtige. man siger gerne at akvariet skal have kørt minimum 6måneder, men alt i alt er et RSM faktisk for lille til mandarinfisken ( minimum 200L siger man )
Men held og lykke 😛
elisabethen — 23. december 2008, 18:45
Men ellers lyder det RSM jo ganske ok... 🙂
Murænen tror jeg bare, at vi dropper. Det er ikke noget ved at løbe en fisk, som man på forhånd ved bliver for stor 🙂
chris2500dk — 23. december 2008, 19:04
Om det så er noget der fænger i længden ved du jo først når du har prøvet, så hvis du ikke har noget imod at bruge de penge det koster er det klart det værd.
KimJ — 23. december 2008, 20:24
Jeg vil dog sige, at med de akvarier I er vant til, vil et RSM måske on være noget i underkanten rent størrelsesmæssigt, idet det begrænser de kreative muligheder i indretningen. Måske var det en ide, at lure lidt på nogle af de mange brugte ting der er til salg?
En del af alt det spændende tekniske ragelse man kan få, er jo ikke noget man behøver at tænke på fra starten, så hvis man kan skrabe sammen til en lampe, et akvarium med bord, en skummer og nogle levende sten, er man faktisk godt kørende....
Et akvarium på 250-400 liter er, efter min mening, det bedste kompromis mellem pris og anvendelighed.
elisabethen — 23. december 2008, 20:29
Brugt kunne være en mulighed, men så skal det væres minus fisk... Levende sten og lidt koraller er ok, men jeg gider ikke noget stress med at skulle flytte og nyindrette en saltvandsbalje på én dag.
Og så er det også lidt svært, at købe brugt, når man ikke har en bil :S... Så skal de hjælpsomme AS-folk i hvert fald i sving igen.
KimJ — 23. december 2008, 21:15
Jeg har faktisk siddet og kigget lidt på annoncer, i den tid der er gået, fra jeg købte mine egne ting hjem, til akvariet var klar; havde jeg haft lidt tålmodighed, og købt ind efter de annoncer jeg har set her og på saltvandsforum, kunne jeg have sluppet med at betale 1/3 af det, jeg har måtte slippe nu!, hvilket vil sige, at den komplette pris for mit akvarium (350L m. 144L sump) ville være endt et godt stykke under 10000,-.
Når det er sagt, er de fleste som har købt et RSM, tilsyneladende glade for det, og det er uden tvivl den letteste måde at få startet op på. Risikoen er så, som andre har nævnt, at man hurtigt bliver irriteret over begrænsningerne.
M.h.t. transport, plejer der jo nok at kunne arrangeres noget. Jeg stiller da gerne op med 406`eren:) hvis det passer ind i skiftet.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.