EasyLife / HappyLife?!?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #996334 — 7. januar 2009, 23:24

Der er en del forskellige rygter omkring de to produkter. Nogle mener at vide at HappyLife er dobbelt så koncentrerret som EasyLife, men i flg. andre skulle dette absolut ikke være tilfældet. Eksempelvis har to af de steder jeg handler hver sin mening - HVAD ER RIGTIGT?

De fleste steder koster HappyLife sådan lige godt under det dobbelte af EasyLife, og er således billigere i længden, hvis det faktisk er dobbelt så koncentreret. Hvad siger Jeres forhandlere??*blink*

Mr.Frog — 8. januar 2009, 02:13

#1
Efter hvad jeg har forstået skulle det være 2 forskellige produkter, så sådan kan man vel ikke lige sammenligne det.
Poodukterne lugter ihvertifald ikke af det samme.

Easy Carbo´s egen doseringsvejledning siger:
1ml pr 50L vand dagligt, med et absolut maximum på 2ml pr 50L dagligt, ved mange planter.
Der må ikke overdoseres.

Happy-Life Carbo´s etikette siger:
1ml pr 100L vand ved normal plantebestand med et maximum på 2ml pr 100L vand ved mange planter.
Der må ikke overdoseres.
Men går man hen og kigger under det franske flag på samme etiket, står der:
2ml pr 100L vand og maximum 4ml pr 100L vand

Mr.Frog — 8. januar 2009, 02:20

#1
De prisforskelle du nævner her, kan jeg ikke genkende *uhh*

Berdel — 8. januar 2009, 02:34

[citat]#1
De prisforskelle du nævner her, kan jeg ikke genkende *uhh*[/citat]

Nok fordi du snakker om noget helt andet... Jørgen snakker om et vandbehandlings produkt imens du snakker plante gødning.

http://www.petgrossisten.dk/product.asp?product=9720

Bruger #996334 — 8. januar 2009, 02:40

#3 Jepper 😛

#2 Ikke Carbo, bare den almindelige 😉

Mr.Frog — 8. januar 2009, 03:14

Agh!
Det er også fordi de navne ligner hinanden så meget. Og så havde jeg lige en anden tekst fra Akvarie West i baghovedet.
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=4065
Her i teksten bliver produkterne også kun omtalt som Easy Life og Happy Life, selvom det er Carbo *blink*

Bruger #996334 — 8. januar 2009, 03:20

#6
Hehe, det er blandt andet Tonny jeg har diskuteret produkterne med. Jeg vil ikke sige mere - Tonny skal selv bestemme hvad han vil sige hvor og hvornår. Men selvfølgelig vil jeg gerne opfordre ham til at sige noget 😛

gibson — 8. januar 2009, 08:10

Jeg sælger begge mærker som grossist. Produkterne er helt ens i sine egenskaber, men Happy-Life er i dobbelt koncentration. Husk at ryste Flydende Filter Medium kraftigt inden det doseres. 250ml Easy-Life rækker til 750L vand og Happy-Life 250ml rækker til 1500L. Produkterner er lige gode. Normalt koster de ca. det samme, og derfor spare man penge ved at vælge Happy-Life. Dertil laver begge firmaer en gødning og en carbo. Når man blot skriver Easy-Life eller Happy-Life så tales der generelt om FFM produktet (Flydende Filter Medium).

Dem der prøver at mystificere FFM er dem der ikke ved hvad det er. Det er et uhyre simpelt produkt. Den vigtige ingrediens er et specielt zeolit pulver der er mikroskobisk i størrelse. Dette zeolit pulver har nogle fantastiske egenskaber for et akvarium og dets filter. Hvert mineral i blandingen har bestemte egenskaber. Problemet med at lave det er, at man skal finde det rigtige zeolit pulver og der findes vist omkring 30.000 slags. Både Easy-Life og Happy-Life bruger det rigtige pulver med de samme egenskaber for akvariet.

I rest my case 😎

Ullits — 8. januar 2009, 10:10

Karl Henrik ved du om Happylife Carbo også er lavet på basis af gluteraldehyd, som Easy Carbo...
der er en væsentlig forskel i f.eks. at Easy har en gennemtrængende lugt, det har Happylife ikke, derfor kunnde det bl.a. være interessant at vide hvilke indholdsstoffer der bliver anvendt i produktet?

gibson — 8. januar 2009, 10:28

Hej Ullits,

Gluteraldehyd er som du nævner et kradsbørstigt stof man bruger til disinfektion. Jeg er ikke sikker på at jeg har tilladelse til at gå i detaljer med producenternes produkter, men jeg kan fortælle at der på markedet meget snart kommer et carbo produkt med samme effekt der er lavet på:

Se billede (det er et mere naturligt produkt)



Jeg skal nok sende dig en flaske når det kommer 😉

gibson — 8. januar 2009, 10:32

[citat]Agh!
Det er også fordi de navne ligner hinanden så meget. Og så havde jeg lige en anden tekst fra Akvarie West i baghovedet.
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=4065
Her i teksten bliver produkterne også kun omtalt som Easy Life og Happy Life, selvom det er Carbo *blink*
[/citat]

Nu læste jeg lige Mr. Frog's link. Den her burde jeg egentlig afholde mig fra at kommentere, men da det en løgn, og at mange kunne læse det som om, at jeg har begået en ulovlighed, så må det være på sin plads at korrigere det:

I linket skriver Akvariewest:

Har du hørt dette rygte i en forretning, kan du regne med at forretningen er interesseret i at sælge dig et produkt, som forretningen kan indkøbe billigere, og på grund af aftalt pris skal sælge til minimum 104,- kr.

Det er selvfølgelig ikke korrekt at dyrehandlerne har lavet ulovlige prisaftaler på Happy-Life. Jeg er grossist i Danmark på Happy-Life og jeg har ikke dikteret nogen priser til dyrehandlerne. Jeg antager at over 80% af de butikker der sælger Happy-Life i Danmark køber det af mig, og dermed kan man kun læse Tonny's påstand som om at jeg fastsætter ulovlige priser på markedet.

Nu ved jeg ikke hvor West køber sit Happy-Life, men om en udenlandsk grossist har opfordret ham til at sælge til en vejledende pris skal jeg ikke kunne sige. Men det er en udokumenteret løgn fra AkvarieWest (Tonny) at danske dyrehandlere har indgået prisaftaler hvis de sælger til mere end 104,-. Derfor forventer jeg at Tonny også fjerner påstanden fra sin hjemmeside.

Akvarie West — 8. januar 2009, 10:38

#7 Tak for din pb.
Jeg fik første gang kendskab til Happy-Life gennem tyske tidsskrifter for snart et år siden. På en tur til Tyskland så jeg produktet i en forretning i Tyskland. Her talte jeg med en person, som kunne give mig en historie om hvorledes Happy-Life skulle være opstået. Jeg vil undlade at fortælle historien, da den er usand, og helt sikkert ikke skal gå som en vandre historie indtil endnu flere tror på den. Da jeg kom hjem fra Tyskland kontaktede jeg www.smf-aquaristik.de, som har Happy-Life. Fra dem fik jeg prislister, og en besked om, at jeg skulle holde mig til deres "vejledende" salgspriser, hvilket var 104,- kr for en Happy-Life Carbo 500 ml.. Jeg droppede tanken om at handle med produktet, da jeg er imod prisaftaler, men jeg har senere fundet produktet et andet sted, hvor der ikke kræves prisaftaler. Jeg kontaktede også Easy-Life, på grund af den historie jeg havde hørt i forretningen i Tyskland, og svaret fra Easy-Life lyder. Den historie er komplet usand. Det er helt klart måden hvorpå de giver folk det indtryk, at produkterne er næsten identiske, pga. ligheden i navnet. Ligheden i produktnavnene giver ligeledes forvirring blandt nogle forretninger og akvarister. De køber Happy Life og tror at det er det samme som Easy Life. Jeg kan ikke fortælle dig mere i øjeblikket, men vi håber at sagen bliver løst meget snart. Produktet og produktkvaliteten på Easy Life og Happy Life er meget forskellige fra hinanden. Jeg har ikke mulighed for at kommenterer yderligere, men håber selvfølgelig at du fortsat vil købe vores produkt.
Af Happy Life fremgår det "Made in Germany SMF-Aquaristik", og på Easy Life står der "Made in EU Easy Life Int. BV".
Det kan altså godt være, at det er meningen at de to produkter skal bruges til samme formål, men ud over det har de intet med hinanden at gøre.
Hvem siger også at et produkt er dobbelt så koncentreret, det kan jeg da ikke læse nogen steder. Alt hvad jeg kan læse er at et produkt anbefaler 10 ml. per 100 liter og et andet 5 ml. per 100 liter. Så vil jeg da til at sælge vand på flaske og anbefale 2,5 ml. per 100 liter, så må det være dobbelt så koncentreret som Happy Life. Wow sikke vand vi har i Vorbasse.

gibson — 8. januar 2009, 10:54

[citat]
Hvem siger også at et produkt er dobbelt så koncentreret, det kan jeg da ikke læse nogen steder. Alt hvad jeg kan læse er at et produkt anbefaler 10 ml. per 100 liter og et andet 5 ml. per 100 liter. Så vil jeg da til at sælge vand på flaske og anbefale 2,5 ml. per 100 liter, så må det være dobbelt så koncentreret som Happy Life. Wow sikke vand vi har i Vorbasse.[/citat]

Meget seriøs udlægning! *rødmer*
Ja det har man jo opgjort ud fra redox målinger. Nogle putter 70 gram pulver i per liter og en anden putter 140 gram pulver i per liter eksempelvis. En given mængde pulver øger redox potentialet. Men den diskussion kan vi ikke gennemfører da vi ikke ved nok.

En metode til at være konkurrence dygtig er at hæve koncentrationen i en flaske da det er en bedre forretning end at sænke prisen på flasken.

Jeg forstår slet ikke at diskussionen er interessant nok til at vi skal lave konspirationsteorier på nettet, samt at omtale det ene firma for værende dårligere end det andet. Begge produkter er glimrende, og jeg får fantastisk feedback på både Easy-Life og Happy-Life. Jeg synes derfor det er tåbeligt af dig Tonny at forsøge at tale dårligt om den ene og den anden. De virker jo lige effektivt, så om der er agurkesalat i den ene og ketchup i den anden kan i princippet være ligegyldigt når effekten er ens.

elisabethen — 8. januar 2009, 11:03

Nu gider jeg ikke lige blande mig i hele diskussionen om vandbehandlingsmidler...

Men vi har jo også fået den der serie produkter på jobbet, og efter at have gloet på trådalger længe nok i mit 180 liters herhjemme, besluttede jeg at tage en flaske Happy-Life Algin-regulator med hjem.. Nu kunne jeg jo få det billigt, og det er også meget fedt, at kunne sige til kunderne, at man selv har prøvet produktet 🙂

Produktets aktive stof er salicylsyre, som er et plantehormon, og iøvrigt det aktive stof i aspirin. Det sjove er desuden, at algemidlet imod "alle alger" og imod cyanobakterier indeholder det samme stof, så hvorfor lave to flasker? Og min bio-hjerne kan heller ikke helt regne ud hvad effekt et smertestillende stof skulle have imod alger 😀

Men ikke desto mindre ser det ud til, at skidtet har virket. Algerne er ikke kommet retur i samme grad, som de plejer, og er også begyndt at smuldre af stenene flere steder. Akvariets få planter har det forsat fint. Plejer ellers at mene, at alle disse vandbehandlingsprodukter er penge ud af vinduet, men blev glædeligt overrasket her.

Akvarie West — 8. januar 2009, 11:06

#11 Jeg påstår ikke at du fastsætter ulovlige prisaftaler, og jeg har et brev fra din advokat, der forbyder mig at skrive noget nedsættende om dig og Petgrossisten på internettet. Men når du kan skrive
[citat]Men det er en udokumenteret løgn fra AkvarieWest (Tonny) at danske dyrehandlere har indgået prisaftaler hvis de sælger til mere end 104,-. Derfor forventer jeg at Tonny også fjerner påstanden fra sin hjemmeside.[/citat]
Derfor forventer jeg selvfølgelig at jeg må kommenterer når du skriver nedsættende om mig. Du vil gerne se dokumentation, og det har jeg da. Jeg har ikke sagt at prisdiktatet kommer fra dig. Jeg har i efteråret kontaktet SMF før du begyndte at handle med Happy Life, og jeg fik besked på at sælge til en bestemt pris. Jeg gjorde opmærksom på, jeg så ikke var interesseret i produktet, fordi det allerede blev solgt væsentlig billigere i Danmark. Dertil fik jeg følgende svar:
Regarding Happy-Life and prices: If you are surfing on the webpage of XXXXX you will see that they corrected prices. This was because we ask them to do so. So it is our concern that nobody is selling our products below the suggested retailer prices. And so we will take care that our Happy-Life-Products are not sold as rummage sale. Based on this every body will have the same chance to have success on the market. So all the files we sent and the facts told inside are valid.
Mit freundlichen Grüßen / Greetings
H.-Rudi Lenz SMF-Aquaristik


Må jeg i øvrigt gøre opmærksom på at jeg for 1-2 år siden købte en æske Symbiont fra dit firma Petgrossisten, og allerede samme dag som jeg lagde produktet op på min internetside fik en skriftlig henstilling om at hæve prisen. Du sendte mig oven i købet en formel hvorefter jeg burde udregne mine salgspriser. Du skrev til mig Jeg har vedhæftet de vejledende priser. Hvis du indtaster dem som grundpris, og så laver et tilbud på 25% så sælger du til 97,50 hvilket vil være den billigste pris i DK :-) Det var ikke et prisdiktat, men kun et foreslag, som jeg modtog to gange i løbet af en weekend, og som ledte til at vi blev eneige om ikke at handle sammen.
Jeg syntes vi skal lade det ligge hven der mener at hvem lyver, jeg er ikke interesseret i at genstarte den ballade der var for 1-2 år siden. Jeg har befundet mig meget fint på Akvariesiden og Cichlide det seneste lille år, og vil nødigt smides ud igen fordi vi har vores uoverensstemmelser. Jeg syntes du skulle holde dig for god til at kalde mig for en løgner, så længe du ikke ved hvem jeg har talt med. Jeg har intet med dig og Petgrossisten af gøre. Det eneste jeg har købt af Petgrossisten det seneste år er 2 stk. banneraftaler til siden her. Og det har jeg det meget fint med.
Måske vi skulle tale sammen i stedet for at komme med beskyldninger om løgne. Det vil være noget nemmere, og ikke ødelægge dette forum. Du bor trods alt jo kun omkring 15 km fra hvor jeg bor.

Akvarie West — 8. januar 2009, 11:17

#13 Jeg gider ikke kommenterer mere i denne tråd. Jeg har sagt mit, og jeg mener at det er imod Akvariesidens regelsæt, at tale nedsættende om forretninger og brugere. Det gør du ved at sige at jeg kommer med "udokumenterede løgne".
Jeg syntes hellere du skulle få din advokat til at skrive til mig igen, frem for at komme med mere grundløs tilsvining af mig og min forretning her på siden. Det er siden for god til, og du er trods alt sidens medejer.

gibson — 8. januar 2009, 11:24

Jeg skal ikke kunne sige hvordan det var før jeg blev grossist på Happy-Life. Men jeg må fastholde at det er usandt det du skriver på din hjemmeside om, at der er indgået prisaftaler på det danske markede. Mine kunder kan sælge Happy-Life til det de ønsker. Derfor er en forhandler som du skriver ikke tvunget til at sælge 500ml carbo til en minimums pris, og derfor er det en usand påstand.

Jeg ved ikke lige hvorfor afsnittet om Symbiont kom med. Der er ikke tale (som du selv skriver) om dikterede priser. Der var tale om en diskussion om generelt at drive en lønsom virksomhed. Det er rigtigt at vi senere afsluttede samarbejdet, og årsagen til vi afsluttede det var en anden grund, og den fik du per brev fra min advokat.

Har du ikke mere, så har jeg heller ikke 😉

benchmark — 8. januar 2009, 11:45

den emne er jeg meget inresseret i fordi jeg selv bruger de 2 produkter. Jeg har lige et par kommentare vdr det (masser stave fejl, skrevet hurtige på mobilen *rødmer* )

1.Altsa common, 10 ml per 100ml og 5 ml per 100ml kraver ikke noget Einstein til at regn det ud
Det her er EU produkter med EU godkendelse og ikke noget (ikke ondt ment) Asiatisk kopivar.

2. @ Akavrievest . Easy-life er ikke Tysk, det er baseret i Holland. Det er lidt underlige at du tror mere på et Tysk grossist forklaring som ender med "selvfølgelig at du fortsat vil købe vores produkt" ,
over forklaring frå et Dansk grossist som konfirmere nu offentligt at der er ingen pris aftale med de diverse fisk forhandlere.

Nu er jeg ikke forhandler, men jeg har bemærket at det er anden gang at du basere dit reklame med at indirekt kriticisere andre forhandlere og deres methoder.
(den første er dit signatur sætning du bruger her på forums fohandere sektion)

Jeg synes er et darlige vane! Gør bare dit fortrukket forhandlings methoder til dit beste evner og lade OS kunder besteme for sig.

Akvarie West — 8. januar 2009, 12:26

#17 Jeg har slettet teksten om prisaftale fra min web-shop. Det er et forhold med SMF i Tyskland, og jeg kan godt se, at nogle kan læse det og tro at det er Petgrossisten det omhandler. Det var ikke hensigten, og det undskylder jeg.

Grunden til teksten på min side er, at jeg hører fra kunder at også forretninger i Danmark kalder produkterne identiske, men Happy Life mere koncentreret, og det kan jeg da godt forstå, når jeg kan indkøbe Happy Life billigere end Easy Life. Jeg kan jo sådan set være lige glad med hvad folk handler ud fra, men hvis de udelukkende handler ud fra, at en forretning anbefaler et produkt med en større fortjeneste på, og som de samtidg kan påstå er dobbelt så godt, så syntes jeg at jeg har grund til at informerer på min internetside. Jeg kan ikke informerer mine kunder i butikken i samme grad som andre forretninger, da 70% af mit salg er net salg.

Jan Persson — 8. januar 2009, 12:36

Jeg skal ikke deltage i den aktuelle debat - blot konstatere, at jeg har fået at vide i en akvarieforretning i Østjylland "at det var nøjagtigt det samme - happy life var blot dobbelt så koncentreret", så forvirringen er altså reel og det er som forbruger ikke let at forholde sig til *uhh*.

Jeg endte så med at købe Easy life, som var det kendte produkt - i øvrigt helt tilfældigt hos Akvarieforretningen.dk

Akvarie West — 8. januar 2009, 12:40

[citat]2. Akavrievest ,Easy-life er ikke Tysk, det er baseret i Holland. Det er lidt underlige at du tror mere på et Tysk grossist forklaring som ender med "selvfølgelig at du fortsat vil købe vores produkt" [/citat]Det er IKKE en tysk kommentar, som det også fremgår af mit indlæg #12.

[citat]Nu er jeg ikke forhandler, men jeg har bemærket at det er anden gang at du basere dit reklame med at kriticisere ander forhandlere og deres methoder.
(den første er dit signatur sætning du bruger her på forums fohandere sektion)[/citat]Nu har det intet med tråden at gøre, men jeg vil da gerne kommenterer det. Jeg kriticerer ikke andre forhandlere, for så ville jeg være blevet udelukket. Jeg gør i den tekst du henviser til, opmærksom på at en pris er en pris, og at alle handler til samme pris (ens behandling). Jeg har INGEN rabataftaler. Selvfølgelig kan jeg finde på i ny og næ at smide en spontan rabat, en ekstra Guppy eller lign., det gør vi vel alle når der er en årsag til det. Forhandlerannoncer er til for at gøre opmærksom på forhandlere, jeg betaler for det, og så længe annoncerne ikke overtræder gældende lovgiving (og forumregler) på området, så er det vel op til mig hvad jeg vil skrive. Hvis forretninger syntes det er god reklame at skrive at de giver 4% til deres kunder, så er der vel heller ikke noget i vejen for at jeg skriver at jeg ikke giver rabat, hvis jeg finder det er god reklame. Jeg forstår helt ærlig ikke at du som kunde kan være stødt af reklametekster. Ideen til netop den reklametekst ikke engang min egen. Den kommer fra en af mine konkurrenter som har rabatordning. 😀

Hvis der er flere der gerne vil komme med angreb på mig og mine forretningsmetoder, vil jeg bede om, at det gøres via min e-mail. Det er en overtrædelse af dette forums regler, og det er som sådan også på kanten af en overtrædelse, når jeg svarer fordi jeg er forhandler.

gibson — 8. januar 2009, 14:54

[citat]...at jeg har fået at vide i en akvarieforretning i Østjylland "at det var nøjagtigt det samme - happy life var blot dobbelt så koncentreret", så forvirringen er altså reel og det er som forbruger ikke let at forholde sig til *uhh*.
[/citat]

Det er jo også en fin-teknisk debat om produkterne er identiske, og jeg kan godt forstå hvis en dyrehandler siger de er identiske. Jeg vil gerne prøve at udrede misforståelserne.

Der er tale om 2 forskellige virksomheder. Alge produkterne som Elisabeth nævner fremstilles kun af Happy-Life og ikke af Easy-Life. Easy-Life har også produkter som Happy-Life ikke laver, fx Nitro for dem der vil tilsætte Nitrat. Firmaerne har kun 3 sammenfaldende produkter. Et Flydende Filter Medium, en gødning og et carbo produkt.

Disse 3 produkter er så sammenfaldende ens at man godt kan forsvare at kalde dem identiske. Men egentlig er det ikke særlig relevant. Mange i denne tråd vidste næppe at FFM er baseret på et zeolit pulver før jeg skrev det. For dem der anvender det er det effekten der er interessant, og hvis der evt. skulle være bivirkninger. FFM fra det ene eller det andet firma består af dette pulver, og dette pulver har de samme egenskaber uanset om det er Easy-Life, Happy-Life, Zeolife, Easycell og hvad de ellers hedder. Forskellen ligger i koncentrationerne. Happy-Life er den mest koncentrerede og Easy-Life er den 3. mest koncentrerede. Men alle de 4 produkter jeg nævner virker, og man bør have den samme succes med dem alle. De er alle 4 lavet af 4 forskellige virksomheder, men de kan have samme levendør af ingredienserne. Jeg kan ikke, og jeg forstår heller ikke hvordan andre kan, fremhæve det ene produkt fremfor det andet. Det er klart at hvis produkterne koster det samme, så må man kigge på koncentrationerne. Her kan den mindst koncentrerede godt være den mest interessante hvis den er væsentligt billigere end de andre. Så man må lige selv regne ud hvilket produkt der i virkeligheden er billigst.

Som det lige umiddelbart ser ud, så får man mest for pengene i denne rækkefølge:

Happy-Life
ZeoLife
Easy-Life
EasyCell

Den producent der er dyrest kan naturligvis prøve at tale sit produkt op. F.eks. ved at sige at deres zeolit er 99% rent i stedet for 98,5% rent. Eller at kornstørrelsen er <20 micron i stedet for <50 micron. Men det er en absurd diskussion og som akvarist bør man ikke mærke forskel.

[citat]#17 Jeg har slettet teksten om prisaftale fra min web-shop. Det er et forhold med SMF i Tyskland, og jeg kan godt se, at nogle kan læse det og tro at det er Petgrossisten det omhandler. Det var ikke hensigten, og det undskylder jeg. [/citat]

Tak for det :-)

Jan Persson — 8. januar 2009, 15:03

[citat]

Det er klart at hvis produkterne koster det samme, så må man kigge på koncentrationerne. Her kan den mindst koncentrerede godt være den mest interessante hvis den er væsentligt billigere end de andre. Så man må lige selv regne ud hvilket produkt der i virkeligheden er billigst.

Som det lige umiddelbart ser ud, så får man mest for pengene i denne rækkefølge:

Happy-Life
ZeoLife
Easy-Life
EasyCell

[/citat]

Nu er der jo også andre ting end prisen, der kan være afgørende. F.eks. var en af årsagerne til at jeg fravalgte Happy Life, at den vil være svær at dosere til min 8l aquacube og risikoen for en overdosering vil jo være størrer jo mere koncentreret produktet er.

Min pointe mht. forhandleren var blot den, at han tilsyneladende var af den opfattelse at det var samme producent og identiske varer - hvilket vi jo netop har fået bekræftet ikke er tilfældet *blink*

gibson — 8. januar 2009, 15:14

[citat]Nu er der jo også andre ting end prisen, der kan være afgørende. F.eks. var en af årsagerne til at jeg fravalgte Happy Life, at den vil være svær at dosere til min 8l aquacube og risikoen for en overdosering vil jo være størrer jo mere koncentreret produktet er.

Min pointe mht. forhandleren var blot den, at han tilsyneladende var af den opfattelse at det var samme producent og identiske varer - hvilket vi jo netop har fået bekræftet ikke er tilfældet *blink[/citat]

Nu er det ikke særligt problemtatisk at overdosere FFM. Fx anbefales der at bruge 2-3 gange dobbelt dosis ved opstart af et akvarium. Blot for at folk ikke tror de render rundt og forgifter deres akvarier. Når det er sagt, så skal man vælge det produkt man helst vil have, og har man kun 8L vand, så spiller det ikke nogen rolle om man har et produkt til 750 eller til 1500 liter vand. Har man et alm. akvarium og doserer regelmæssigt er der selvfølgelig forskel på prisen.

Akvarie West — 9. januar 2009, 00:48

Jeg syntes lige jeg vil bringe en afslutning på denne tråd i form af et svar jeg har fået på en forespørgsel jeg har stillet til Easy Life på grund af tråden her. De skriver at Happy Life har fået forbud mod at bruge navnet ProFito til deres plantegødning. Easy Life henviser til Happy Life's internetside, hvoraf det fremgår at Happy Life Profito har skiftet navn til HappyPlant og Happy Life Carbo har skiftet navn til HappyCarbo. Easy Life skriver også at Petgrossisten A/S fra november 2008 ikke længere er deres forhandler af Easy Life i Danmark, forhandlingen af Easy Life i Danmark er overgået til Eldorado A/S. De skriver også, at det i Tyskland ikke er lykkedes, at få kunderne til at tro at det er identiske produkter, og Easy Life forventer at det samme vil ske i Danmark. De slutter mailen med følgende bemærkning Anyway, the products are totally different, and I hope that this nonsense will stop soon.

-kasper- — 9. januar 2009, 01:14

#25

Det Karl Henrik skriver er (som jeg læser det) jo heller ikke, at produkterne er ens!
Han skriver, at de bruger det samme zeolit pulver, bare i forskellige mængder.
Personligt ville jeg nok købe det billigste.

Derudover er det selvfølgelig klart, at Easy Life prøver at overtale os til, at købe deres produkter, er det ikke?
Det ville jo ligesom være ret dårligt for forretningen, at de indrømmer, at Happy Life er; ikke identisk, men virker ens.


West, har du personlige erfaringer, som gør du kan fastslå, at Happy Life ikke lever op til Easy Life?

gibson — 9. januar 2009, 11:12

Det er korrekt at Profito var et registreret varemærke i Tyskland, og derfor ændrede Happy-Life navnet fra Profito til HappyPlant. I Danmark var det ikke et registreret varemærme, men da man ønsker det samme navn alle steder hedder det nu HappyPlant i Danmark også. Der kan være butikker der ikke har fået de nyeste flasker endnu.

Jeg kan ikke kommenterer på grossist situationen i DK på Easy-Life. Jeg kan blot nævne at vi har fået endnu en stor portion Easy-Life her i januar. Happy-Life salget er dog blevet væsentligt større end Easy-Life salget nu.

[citat]De skriver også, at det i Tyskland ikke er lykkedes, at få kunderne til at tro at det er identiske produkter, og Easy Life forventer at det samme vil ske i Danmark. De slutter mailen med følgende bemærkning Anyway, the products are totally different, and I hope that this nonsense will stop soon.[/citat]

Egentlig ville jeg helst ikke skulle sidde og tage forsvar for det ene frem for det andet. Omvendt er det også urimeligt at den ene er under beskydning. Jeg vil igen bare opfordre akvaristerne til at købe det produkt de synes bedst om.

På et tysk website var der et laboritorium der analyserede Easy-Life. Eller rettere, der var en akvarist som arbejder på et laboriatorium som testede det. Her fremgik det hvad der var i Easy-Life. Da jeg har fået oplyst af Happy-Life hvad der er i deres produkt, så er min konklussion at der ikke er tale om et "totally different" produkt. Jeg har også fået oplyst det præcise indhold af Easy-Life fra et medicin firma. Det skyldes de analyserede Easy-Life for at se dets virkning på medicin rester. På den baggrund føler jeg, at det kan forsvares at kalde de to produkter tæt på identiske. Det er ok hvis Tonny er uenig, men jeg føler at jeg har sat mig mest ind i produkterne.

Dertil kan jeg oplyse at der om 3-4 måneder kommer et nyt Easy-Life lignende eller Happy-Life lignende produkt om man vil, der er meget interessant jf. #10. Især inden for gødning og kulstof dosering er det meget interessant da resultaterne er imponerende.

Akvaristerne skal købe det de vil, og butikker skal sælge det de vil. Min opgave er at finde nye spændende produkter til akvariehobbyen. Jeg synes Easy-Life er spændende og derfor blev jeg grossist på det. Jeg synes Happy-Life er spændende og så blev jeg grossist på det. Senest har jeg fundet en rigtig spændende medicin serie, og derfor er jeg blevet grossist på det. Jeg mangler lige at få produktet oversat til dansk. Det samme gælder den nye serie beskrevet herover.

Jeg vil ikke bruge mere tid på butik, grossist og producent debatten da jeg finder den irrelevant for akvaristerne her på siden. Jeg vil gerne besvare spørgsmål vedr. produkterne.

benchmark — 9. januar 2009, 11:27

anden produkt ? cool! Kongurrence er godt fordi market monopol altid et ulemp for køberne. . Det lyder spændede 🙂

Ulrik H — 9. januar 2009, 11:53

nogen der har erfaring med de 2 produkter?
tænkte om der ikke var en der kunne skrive, hvis de havde oplevet samme vækst med det ene som det andet?
vh ulrik

gibson — 9. januar 2009, 13:03

Jeg bruger selv begge dele, og jeg kan ikke mærke den mindste forskel. Det ville undre mig meget hvis nogen kan se større eller mindre vækst med det ene frem for det andet.

lgb — 9. januar 2009, 13:05

#30 hvorfor bruger du begge produkter, hvis udbyttet er det sammen, og prisen ikke er? er indkøbsprisen den samme? eller?*uhh*

gibson — 9. januar 2009, 14:46

#31 Jeg får dem "gratis", og min største hobby er at afprøve forskellige produkter :-)

lgb — 9. januar 2009, 14:51

#32 havde jeg godt rengede ud, men jeg mener bare hvis du ikke kan mærke forskel, hvorfor så bruge/sælge det dyre? *uhh

gibson — 9. januar 2009, 14:55

Altså jeg bruger dem ikke på 1 gang. I lang tid brugte jeg Easy-Life og så bruge jeg Happy-Life. Lige nu bruger jeg EasyCell. Resultatet er det samme.

jery — 9. januar 2009, 15:08

#32: du er da velkommen til at sende en vareprøve af passende størrelse af begge produkter, så skal jeg nok deltage i den gratis afprøvning.

benchmark — 9. januar 2009, 15:14

jeg har brugt de 2 produkter selv og der var ingen forskel(uden over pris selvfølge) bemærket med Easylife FFM og Happylife FFM

Men jeg noteret forskel med Easylife Carbo og Happy life Carbo. Mit Echindorus planter fik huller i bladene, samt valisneria set lidt underlige ud . Efter jeg nedsætte mit daglige dosis af til Ca halv, var alle nye blader fisk igen. Og jeg er nu glade med HappyCarbo.

Se historien her- http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=862910

brib — 9. januar 2009, 16:07

[citat]#32: du er da velkommen til at sende en vareprøve af passende størrelse af begge produkter, så skal jeg nok deltage i den gratis afprøvning.[/citat]

Vi får nye pengesedler pr. 01-04-09 , Der melder jeg mig omgående som testperson til gratis varerprøver. :-)

Iøvrigt er jeg ikke god til at huske noget som skal tilsættes dagligt , så defor gik mit Easy carbo projekt ikke så godt .

Origon — 9. januar 2009, 17:10

The Easy Life Isn't Always the Happy Life 😀

Mr.Frog — 9. januar 2009, 17:13

#38
Godt skrevet 😉

Akvarie West — 9. januar 2009, 17:20

og The Happy Life Isn't Always the Easy Life 😀

#37 Brib gamle ven, du skal da bare give carbo i forbindelse med at du selv tager vitaminpille 😀
Ps. hvis du kan arrangere nogle varerprøver, så vil jeg gerne hjælpe med en eller flere tests, det gælder jo om at være grundige.

brib — 9. januar 2009, 17:37

#40 : Alene morgenfodringen tager en pæn sjat tid , det er jo ikke kun fiskene der skal passes , men også 22 høns - 9 katte og 2 hunde .

Jeg har iøvrigt sendt en email til Nationalbanken .Vedr. Testperson . i skrivende stund har jeg kun fået en automail retur hvor der står : Vi har modtaget deres mail og vil besvare den hurtigst muligt . 😀

lgb — 9. januar 2009, 18:04

jeg er også klar til at teste div produkter 😀

Ullits — 10. januar 2009, 07:10

Karl Henrik det lyder godt med en test...

men ud af det her som jeg læser det og hvad du skriver om produkterne så er det FFM det drejer sig om... hvordan ser det ud med Carbo produkternes indhold er det det samme... er det det, er det stadig lidt interessant at vide hvad der gør at happylife er uden "duft" men easy carbo har en faktisk ret kemisk en af slagsen...

jf — 10. januar 2009, 07:45

[citat]Iøvrigt er jeg ikke god til at huske noget som skal tilsættes dagligt , så defor gik mit Easy carbo projekt ikke så godt . [/citat]

En nem måde at dosere og huske på:
Køb to 5-10 ml pumper/sprøjter på Apoteket og fyld dem med henholdsvis Carbo og gødning. Læg dem f.eks. på dækglasset og giv dagligt akvariet den ønskede dosering, når du alligevel fodrer. Så slipper du for at bøvle med flaskerne hver dag.

Esben — 10. januar 2009, 08:01

#44 Er det nogle pumper der kan skrues på, Jan? Eller er det engangssprøjter du mener? Happylife har en dosingssprøjte, som jeg dog ikke har set endnu, men jeg håber at det er en der kan skrues på deres 5 l. dunk, da den er lidt besværlig at dosere med, når at den er så stor. Jeg har nemlig kun de store dunke her, så det vil være dejlig nemt, hvis at det er den str. at den passer på.

jf — 10. januar 2009, 09:46

#45
Ja, det er engangssprøjter jeg har, de fås også som flergangsudgave...

brib — 10. januar 2009, 10:14

# 44: Fint tip til de lidt halvsenile som mig :-)

Anti-Pjerrot — 10. januar 2009, 11:57

Karl Henrik

Det produkt du linker til i # 10 indeholder ingen kulstofkilder.

Med undtagelse af magnesiumsulfat og protein hydrolysate - så er alle stofferne hjælpestoffer til planternes optagelse af mikronæring. Protein hydrolysate er peptider/aminosyrer som menes at have en gavnlig effekt på planternes gendannelse efter beskæring. Et andet produkt som er tilsvarende er ADAs Green Gain.

Så det er ikke et carbo stof, men er "kosttilskud" til planter.

gibson — 10. januar 2009, 12:56

Anti-Pjerrot,

Her er lidt om produktet. Det er meget forkortet og hurtigt oversat.

Biotilgængeligt kulstof samt stimulator af Citronsyrecyklussen (Krebs cycklus) for planteakvarier.

Egenskaber:

En koncentreret kilde af biotilgængeligt kulstof, citronsyrecyklus mellemprodukter, humus og amino syre samt naturligt forekommende phytohormoner.

Kan bruges som det primære supplement af kulstof/carbo, men kan også anvendes sammen med co2 tilførsel.

Tilfører nøglekomponenter til citronsyrecyklussen. Disse biokemiske reaktioner er ultimativt ansvarlige for konverteringen af komplekse organiske molekyler til energi i alle aerobe organismer. Fordelen er et mere effektivt stofskifte/forbrænding af foder og tilgængeligt næring fra fisk og organiske materialer.

Tilfører naturligt forekommende humus substanser som hjælper planterne til bedre at optage vigtigt næring i form af jern, kalcium, magnesium etc. Det kan endda øge tilgængeligheden af disse i akvariet.

Anti-Pjerrot — 10. januar 2009, 14:22

Jep - men igen. Det er ikke et kulstofholdigt produkt. Det hjælper på dannelse af nye celler vha. tilførsel af essensielle stoffer. Eks. citronsyren. Den er som som sagt en del af processen.
Jeg har f. eks. også citronsyre i min gødning.

Men kort fortalt så er det ikke et produkt som kan sammenlignes med EasyCarbo, Flourish Excel og. lign.
Det er ikke en kulstof kilde (I såfald mangler der noget ud af indholdsfortegnelsen), men den hjælper på dannelsen af nye celler og fremmer optagelsen af gødningen.

gibson — 10. januar 2009, 15:02

Anti-Pjerrot,

Jeg skriver til ham der laver det. Han er i øvrigt Moleculær-biolog med speciale i planter.

Det eneste jeg har fået forklaret vedr. carbo i produktet er:

Det leverer en stabil kilde af carbo (som kommer fra naturligt forekommende forbindelser i stedet for "preservatives") og det kan vi vist oversætte med imprægneringsmidler eller konserveringsmidler.

Men det er en virksomhed der generelt er meget informativ omkring hvad der er i deres produkter, så jeg har skrevet til dem. Men det er et carbo produkt.

Ullits — 11. januar 2009, 09:09

det glæder vi os til at høre mere om.... endelig... så vi ved hvad vi kommer i vore akvarier... det burde være en menneskeret...

gibson — 11. januar 2009, 09:42

Jeg er helt enig. Jeg kan godt forstå at producenter nogle gange tilbageholder informationer hvis deres produkt er nyt og det er meget nemt at kopiere. Det nye firma her er ret nørdet så deres produkter er kompliceret og ikke lige til at kopiere. Derfor vil der være dansk indholdsfortegnelse på alle produkter. Der vil være en gratis folder med beskrivelse af hvilken effekt del-komponenterne har og til sidst vil der være en hjemmeside med yderligere information. Det er derfor det ikke er lanceret endnu. De har rigtig mange produkter at oversætte :-)

Der kommer i første omgang 6 flasker til planteakvarier. Det være sig f.eks. kalium, nitrogen, makro og mikro præparater.

Nu når vi er i plante verdenen.... Hvilket af følgende bundlag ville I smide i et planteakvarium? (der er kun de her valgmuligheder):

Eco-complete Planted
Floramax

? Jeg tror jeg vil have det i farven Red da det passer til mine baggrunde.

www.caribsea.com (Jeg havde egentlig tænkt på Flourite men det er ikke så nemt for mig at få fat i som det andet.)

Ullits — 16. januar 2009, 23:47

ingen af dem ... jeg ville sgu smide noget af mit rødler under.. du får ikke noget med mere jern 2 i... det kan jeg i det mindste ikke forestille mig og så kan det opsuge både nitrit og ammonium.. kan det du henviser til det?

Tippemor — 18. januar 2009, 13:06

Jamen hvad er så bedst når nu alt kommer til alt! Jeg har brug for at vide noget om jeres erfaringer med de forskellige produkter! Vi har et hvidt slør i vandet! Hvad kan evt hjælpe på det??

Anti-Pjerrot — 18. januar 2009, 13:15

Eco-complete er det mest udbredte af de to ift. internationalt, ADA Aqua Soil på en klar førsteplads. Jeg ville self. vælge ADA Aqua Soil Amazonia - det er jeg yderst tilfreds med og vil vælge fremover. Mørkt bundlag er generelt mere populært og Eco-complete har da også nogle fordele frem for ADAs...

brib — 18. januar 2009, 14:03

Indlæg 55-57 er skjult , da det var dobbetlindlæg.

Esben — 18. januar 2009, 15:25

#58 Der har jeg gode erfaringer med både Easylife og Happylife FFM, begge to giver ret hurtigt klart vand.

Tippemor — 28. januar 2009, 12:36

#61 Tak for hjælpen 🙂

bvk12 — 15. juni 2009, 12:42

Tager lige denne tråd op igen.

# 27 - gibson

Der omtales et nyt "lignende" produkt, er det på markedet nu, og er der nogle, der har erfaringer med det?

9/1-2009

Dertil kan jeg oplyse at der om 3-4 måneder kommer et nyt Easy-Life lignende eller Happy-Life lignende produkt om man vil, der er meget interessant jf. #10. Især inden for gødning og kulstof dosering er det meget interessant da resultaterne er imponerende.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.