Pludseligt døde og syge guppyer
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Henrikss — 23. januar 2009, 08:51
Desværre vågnede vi i dag op til to døde guppyer (de voksne) og to andre guppyer, som ser ud til at have det svært. Jeg kan ikke se nogle ydre tegn, men de ligger beggge to og kæmper det meste af tiden. Den sidste huppy ser ud til at have det fint. Jeg har skiftet vandet for en sikkerheds skyld her til morgen
Jeg tog den guppy, som havde det værst, op, men efter at have skiftet vand satte jeg hende tilbage. Straks blev hun angrebet af et par platyer, hvilket jeg ikke har set før. De skubbede til hende og nippede til hendes hale. Jeg har nu taget hende væk igen. Den anden syge guppy ligger og kæmper ved bunden. Den tager jeg også op.
Jeg forstår ikke helt denne pludselige sygdom. Det eneste, jeg har gjort anderledes, er at jeg i går dryssede algefjerner (fra akudim) i akvariet, men det burde vist ikke gøre noget? I øvrigt fejler ungerne tilsyneladende intet. De svømmer glade rundt i fødeakvariet, som jo er i det samme vand. Og Platyer og sugemaller ser heller ikke ud til at fejle noget. Er der nogen, der kan hjælpe/komme med gode råd?
Mange hilsner
Henrik
Kåre — 23. januar 2009, 09:26
I så tilfælde kan det tænkes at de har spist lidt af det og derved er blevet forgiftet.
Jeg vil i enhver forbindelse fraråde kemiske algefjernere, da de som regel indeholder diverse giftige stoffer (både for fisk og planter). Problemerne med disse kemikalier er sjældent synlige ved normal brug og når man følger doseringsvejledningen, men derfor kan de alligevel slå både planter og filter ihjel på meget kort tid, ligesom fiskene heller ikke har godt af det.
Find istedet årsagen til dit algeproblem (for mange fisk, for få planter, forkert belysning, lys fra et vindue, for sjældne vandskift osv.) og gør noget ved denne istedet.
Men som råd til dit akutte problem vil jeg sige at du skal skifte 1/3 af dit vand dagligt de næste 3 dage og se om der er flere fisk der bliver dårlige. Hvis de gør det er problemet nok ikke algefjerneren eller en nitritforgiftning forårsaget af denne, men sygdom.
Henrikss — 23. januar 2009, 09:33
Et tillægsspørgsmål: Bør jeg nu rense filteret?
Mange hilsner
Henrik
Kåre — 23. januar 2009, 10:04
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.