Syg Platy

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Marian190382 — 30. januar 2009, 14:53

Jeg har en Platy som er oppustet/opsvulmet som om den er gravid (men det er en han, så det kan den jo ikke være, det troede jeg nemlig selv før jeg fik kønsbestemt den), og med udstående skæl. Finner og hale ser fine og normale ud, den spiser og svømmer ok normalt rundt og har ingen andre tegn på sygdom. Der er ingen synlige sår eller svulster eller andre overfladiske forandringer, så vidt jeg kan se.
Den har været sådan omkring 3 uger nu, og jeg har haft den i karantæne i næsten to, uden forandringer.
Er der nogen der kan sige mig hvad der er i vejen med og hvad jeg kan gøre?
Tak.

helene — 30. januar 2009, 15:11

😉 hmm.. ja, symptomerne lyder ikke så godt, det lyder som en alvorligt sygdom, som hedder bugvattersot, - men jeg vil så sige hvis den har set sådan ud i tre uger og den spiser almindeligt og svømmer almindeligt rundt, så tror jeg ikke det er det. Ku det tænkes du fodrer for meget ?
Eller at det alligevel er en hun??

Mr.Frog — 30. januar 2009, 15:57

#1
Jo det tyder som om det helt sikkert er bugvattersot.
Undlad at fodre fisken i 1 uge og lav 2-3 vandskift i samme uge.
Hvis ikke det aftager, så dør fisken.

helene — 30. januar 2009, 16:00

#3 Det er rigtigt det lyder som bugvattersot, men hvis fisken har gået i karantæne i to uger og spiser og svømmer normalt, er det mon så rimeligt at tro det er det... ?
Synes bare det er interessant at finde den rigtige diagnose her, derfor jeg spørger lidt 😉

Mr.Frog — 30. januar 2009, 16:51

#4
Jeg har også haft fisk hvor det ikke er slået så voldsomt igennem.
Uanset hvilken sygdommen det er, så ville jeg stadig skifte vand og skærpe fodringen.

Marian190382 — 5. februar 2009, 19:30

Tak skal i have, den lever stadig og ser faktisk ud til at have fået det bedre, skællene har lagt sig pænt ned igen, hvis man kan sige det sådan, næsten over det hele, og den spiser og svømmer stadig normalt. Jeg har også gjort sådan som i siger, holdt igen med fodringen og skiftet vand ca. hver 3 dag.
Så tak for rådene!

Mr.Frog — 5. februar 2009, 20:34

#6
Jeg tror du var heldig, for det er sjældent at fisken overlever sygdommen 🙂
Det er rart med en tilbagemelding, flere af den slags tak 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.