Hjemmelavet baggrund
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
KTR — 6. februar 2009, 23:40
Nu må det være min tur til at give tilbage. Er nystartet og har i den forbindelse brugt AS meget for at finde gode råd. Tråden her er ment som en opmuntring til dem der gerne vil prøve at lave en baggrund selv. Det er nemlig ikke så svært fandt jeg ud af. Here we go:
Jeg købte en 50 mm flamingoplade i den lokale tømmerhandel og skar den til så den passede i akvariet. Tegnede derefter "stenene" op med en sprittusch. Brig fri fantasi eller google nogle andre baggrunde/billeder til inspiration. Det gjorde jeg. Skar derefter mellemrummene mellem stene ud med en hobbykniv. Pas på med at det ikke bliver for perfekt. Mange former i naturen er netop tilfældige.
Så vidt så godt...
Derefter har jeg varmebehandlet overfladen og fugerne mellem stenene med en lighter. ADVARSEL ! Flamingo brænder særdeles godt og dette arbejde bør kun gøres udendørs. Der er vist også noget med giftige dampe. Der hvor du varmepåvirker flamingoen trækker den sig sammen. Det gør de skarpe kanter og udskæringer mere bløde og naturlige at se på synes jeg.
Så har den fået første lag alfix. Alfix er fliseklæber som fåes i de fleste tømmerhandler, Jem & Fix osv. Jeg gav den 4 lag som fik lov til at tørre hver for sig. Bland den så tynd at den kan males på med en pensen. Brug ca. dobbelt så meget vand som foreskrevet. Det lille ekstra stykke flamingo skal hjælpe med at skjule mit HMF filter.
I den lokale farvehandel købte jeg oxal farve i prøve portioner. Fåes også på tømmerhandlen. Det er pulverfarve der blandes i Alfixen, og du kan på den måde farvelægge baggrunden. Jeg kom desværre til at give fugerne mellem stenene en enkel gang tynd alm. alfix da jeg syntes kontrasten var for stor mellem farverne. Det skulle jeg ikke have gjort. Kontrasten bliver mindre i vand og selv tynd alfix dækker forbavsende godt 🙁
Så er baggrunden gennemtør og limet forsvarligt i med akvariesilicone. Husk at affedte glasset med acetone inden. Efter påføring af silicone lå den i pres i et døgn. Den sidder nu urokkeligt fast.
Det færdige resultat incl lidt planter og fisk. Der er kommet flere til siden. Akvariet har nu kørt upåklageligt i 2 mdr og der er ingen problemer med baggrunden. Som sagt er det meget nemt og kan kun anbefale dem der måtte have lyst, til at forsøge.
Bruger #271284 — 6. februar 2009, 23:47
kenneth løf — 6. februar 2009, 23:58
KTR — 7. februar 2009, 00:35
Fandt lige et billede af de 2 lister + sandfang der holder det. Filteret er lidt i overstørrelse i forhold til rammen og holder dermed sig selv i spænd. Alle 3 lister er i plexiglas og det holder fint. Filteret er luftdrevet og stigrøret er i 32mm sanitetsrør (tømmerhandel), så alt i alt en billig og effektiv løsning. Det kommer i den næste balje også🙂
#3 - Det ser voldsomt ud filteret, men efter 2 mdr er det nu brun-grønlig og planter foran er vokset godt op omkring, uden at forhindre et godt flow i vandet.
Tak for kommentarerne begge 2.
Bruger #271284 — 7. februar 2009, 00:40
KTR — 7. februar 2009, 00:47
De mere tekniske forklaringer med liter i timen osv har jeg fundet ved at søge på HMF filter her i debatten.
Bruger #271284 — 7. februar 2009, 00:52
KTR — 7. februar 2009, 00:58
Google hjælper dig videre hvis du er nysgerrig. Prøv også denne http://akvaforum.no/text.cfm?id=1992 eller denne http://aquainfo.dk/teknik/hjemmelavet_filter_af_blaa_filtermaatte.html
Bruger #271284 — 7. februar 2009, 01:01
KTR — 7. februar 2009, 01:04
Bruger #271284 — 7. februar 2009, 01:08
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.