Europa

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

sejrup — 17. februar 2009, 19:20

Jeg spørger nok dumt , men findes der ingen cichlider i den europæiske natur ?

spim — 17. februar 2009, 19:43

God spørgsmål. Det har jeg aldrig tænkt over og aner det heller ikke..

Akvarie West — 17. februar 2009, 19:44

Kun udsatte arter. Australoheros facetum findes i det sydlige Portugal. Oprindelig kommer den fra Uruguay.

Akvarie West — 17. februar 2009, 19:52

Cichliderne findes i det område som engang var et samlet stykke land, og som vi kalder Godwanaland. Det er Sydamerika, Afrika, Madagaskar og Indien.
http://www.fossilmuseum.net/Geological_History/PaleozoicGelogicalHistory.htm

sejrup — 17. februar 2009, 19:54

jeg synes bare at have hørt at cichlider er en aborre fisk , eller aborre lignene fisk 🙂

Peter B — 17. februar 2009, 20:21

Det er rigtigt og man kan med en vis ret sige at abbore (Perca fluviatilis) og gedde (Esox lucius),ihvertfald udfylder den niche som cichlider ville ha udfyldt i europa.

Jeg vil tillade mig at gætte på at i nordamerika, hvor den eneste naturlig forekommende cichlide er Cichlasoma cyanoguttatum, udfylder de forskellige Lepomis , Centracus og Enneacanthus former, cichlidernes plads?

sejrup — 17. februar 2009, 20:31

man blir klogere hver dag ..jeg prøvede lige at google Godwanaland og fik da et interresandt kort frem som så leder til et ? mere australien hvad er der så der af cichlider ?

Peter B — 17. februar 2009, 22:25

Umiddelbart ikke nogen men når man kikker lidt rundt i bøger og andet er det meget sjovt at se hvor varieret Australiens fiske fauna er, der er bla. maller, lungefisk, ferskvandsrokker og en masse smukke fisk, feks. de forskellige Melanotaenia, Iriatherina werneri , Pseudomugil connieae osv.
Jeg faldt over to der måske kan gøre det ud for "cichlider" ? Terapon jarbua og Scatophagus argus ?

Peter B — 17. februar 2009, 23:04

http://watershed3.tripod.com/gondwana.html

sejrup — 17. februar 2009, 23:23

Ja det forklare jo lidt ,den er jeg ikke stødt på , har du sat og ledt hele aftenen 😀

Akvarie West — 17. februar 2009, 23:31

#7 Nej, for det er et spørgsmål hvornår det store kontinent begyndte at falde fra hinanden. Jeg mener at huske, at Antarktis og Australien er de første dele til at løsrive sig, og at Indien er den del der har haft mest fart på under bevægelsen væk fra Afrika. Madagaskar og Australien har begge en meget anderledes fauna med hhv. Halvaber og Pungdyr.
Cichliderne i Indien, 3 arter af slægten Etroplus, er tættest beslægtede med cichliderne på Madagaskar, Paretroplus slægten. Og cichliderne på Madagaskar betragtes som de mest primitive cichlider. Med det menes dem der har den mest oprindelige adfærd. Paratilapia polleni lægger f.eks. klæbrige æg, som den kan finde på at hænge på trærødder i klaser, eller klæbe til loftet i en hule, eller fastklæbe på en fast overflade f.eks. en sten, eller også bare ligge dem i bunden af en grubbe gravet i sandbunden, hvorved de klæbrige æg, i vandstrømmen, rulles sammen til en større bold, med flere lag af æg ind til midten af bolden.
Den cichlide der betragtes som stamfar til de øvrige, troede man var uddød, men den er fundet for nogle år siden af Heiko Bleher langt inde i Zaire (tror jeg det var). Det er kun cirka et år siden at jeg så en artikel med billeder af denne store afrikanske flodcichlide, som var blevet indført til hobbyen.

Cichliderne var oprindelig saltvandsfisk, som vandrede fra havet op i floderne for knap 100.000.000 år siden. Det kan man blandt andet finde frem til, pga. cichlidernes udbredelse. Når cichliderne ikke findes i Australien betyder det, at de er udviklet efter at Australien rev sig løs.

En af de cichlideslægter der har en stor (unaturlig) udbredelse er Tilapia, som bruges i dambrug i Australien, Sydamerika og andre steder, desværre med det resultat, at de er sluppet ud i naturen i disse lande. I Australien har Tilapia været et stort problem, og man har på et tidspunkt været nød til at udsætte større rovfisk i områder, hvor Tilapia fuldstændig tog over. Tilapia var faktisk ved at ødelægge vandforsyningen til byen Brisbane.

sejrup — 17. februar 2009, 23:36

Det var et meget fyldes gørene svar på de ? mange tak jeg skal nok stille flere mærklige ? efterhånden som jeg støder på 🙂

stausholm — 18. februar 2009, 07:34

meget interessant debat i har her.. jeg lytter med 😎
[citat]Jeg mener at huske, at Antarktis og Australien er de første dele til at løsrive sig,
[/citat] helt ærlig Tonny.. hvor gammel er du lige ????😀:D:D:D:D:D

allan

Dan — 18. februar 2009, 09:35

Yes - endelig en tråd, som ikke handler om nystartet akvarium med døende fisk eller for mange snegle! Lad os endeligt få nogle flere af dem!

nyberg — 18. februar 2009, 09:57

[citat]jeg synes bare at have hørt at cichlider er en aborre fisk , eller aborre lignene fisk 🙂[/citat]

Cichlider tilhører den orden, der hedder Perciformes (abborelingnende fisk), som omfatter næste halvdelen alle arter benfisk. Under samme orden findes også fisk som kutlinger, slimfisk, tun, makrel, torsk, labyrintfisk og mange, mange flere.
Af andre benfiskordener kan nævnes Salmoniformes (lakselignede fisk), Siluriformes (maller) og Anguilliformes (ålefisk)

Cichliderne tilhører samme underorden som jomfru- og anemonefisk samt gylter/læbefisk. Så dens nærmeste slægtninge i Danmark må vi ud til kysterne for at finde.

Akvarie West — 18. februar 2009, 10:19

#13 Jo, jeg føler mig efterhånden også gammel, men det er nu bare 15 år siden at jeg undersøgte en masse, for at kunne holde foredrage om cichliders adfærd og udbredelse. Så, når jeg jeg siger at jeg mener at kan huske, så er det bare, at jeg mener at huske at jeg har læst 😀:D

#14 Lige mine ord 🙂

Et eksempel på sammenkædningen med saltvand er Zeus scalaris som vi i dag kender under navnet Pterophyllum scalare. Den blev navngivet i 1823, og tilknyttet slægten Zeus som er en slægt af saltvandsfisk. I 1831 blev den i øvrigt flyttet til slægten Platax, som også er en saltvandsslægt.

sejrup — 18. februar 2009, 10:20

jeg synes da det er fint med de andre tråde også 🙂

Akvarie West — 18. februar 2009, 12:10

#17 Ja, der skal være plads til det hele. Men denne tråd er nok et frisk pust for en nørd.

sejrup — 18. februar 2009, 12:16

ja det er jo rart at få en god forklaring så jeg takker mange gange 🙂

elisabethen — 18. februar 2009, 13:08

Enig enig... Fantastisk, dejlig nørdet tråd 🙂 Det synes sådan en kommende evolutionsbiolog som mig i hvert fald 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.