fra hårdt vand til blødt vand

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

millemalle — 19. februar 2009, 20:46

Jeg søger igen fra alle jer kloge og garvede brugere 😉 et råd om hvordan jeg bedst og billigst gør hårdt vand til blødt.... Vi i præstø har desværre ekstremt meget hårdt vand og det har fiskene ikke så godt af heller mine maller... Jeg tænkte at købe-vand måske bliver lidt rigeligt dyrt i sidste ende.
Mit akvarie er 54 L så det er ikke fordi der er plads til kæmpe osmoseanlæg mv mv. smiler

På forhånd takker 🙂

Rahbek-Fisk — 19. februar 2009, 21:17

Jeg vil da anbefale et lille osmose anlæg, det koster 500,-kr også kan du også bruge vandet til din kaffemaskine, så er du fri for at afkalke den 🙂

Jeg kan anbefale dig at købe et her http://www.reeflife.dk han har altid de små hjemme og der er hurtig ekspedition.

Ullits — 19. februar 2009, 22:10

hvis i bor i hus... så vil jeg foreslå dig at anskaffe en regntønde og samle regnvand.. det er perfekt til formålet og koster kun investeringen i en beholder eller to...

problemet med osmose er at de 90 procent af vandet går til rent spild så ud af 100 liter kan du bruge 10... med vore dages vandpriser er det også en faktor at tage i betragtning og synes det er rent overkill til et 54 liter...

der findes også den mulighed at man kan afkalke ved hjælp af oxalsyre, mener der ligger en opskrift her et eller andet sted på siden, eller evt. en venlig sjæl der kommer forbi der kan guide i den retning.. jeg kan desværre ikke huske hvor meget der skal til og i hvilke forhold...

millemalle — 20. februar 2009, 07:03

Men hvis man bruger regnvand er der vel en masse bakterier i vandet og det kan fiskende vel heller ikke tåle... regnen kan jo også være sur....!
vi har baljer ude i haven hvor vi opsamler vand men det ser ikke altid lige rent ud.

Anti-Pjerrot — 20. februar 2009, 08:17

Fiskene i søerne kan godt tåle regnvand, så kan dine fisk i akvariet det også. Bakterierne er de samme som du har i akvariet.

Du kan evt. pumpe det gennem et fint filter inden det kommer i akvariet.

Rahbek-Fisk — 20. februar 2009, 08:49

#3 Regntønder koster også penge og muligheden for at få noget skidt med ind er noget større.

Osmose anlæg er i dag kommet ned i en pris som er fornuftig og forholdet 1 til 10 er nok lige i overkanten, i dag kan du få anlæg der laver 1 til 1, Det jeg har købt siger 1 til 3, så det koster mig 80L for at lave 20L rent osmose og min kaffemaskine er rigtig glad for vandet 😛

Bruger #818377 — 20. februar 2009, 09:10

Hej,
Hvor hårdt er hårdt? Har du målt det? De fleste akvariefisk vender sig til det hårde vand. Med mindre du vil lave opdræt, eller at dit vand er ekstremt hårdt, vil jeg ikke mene at det er nødvendigt med blødt vand. Hos mig har jeg en total hårdhed på over 20, og det går fint. Noget andet du bør være opmærksom på er at fiskenes osmostiske funktioner er afhængige af vandets hårdhed, så hvis du vil ændre hårdheden, så gør det langsomt, og på en måde så du kan ende med at holde hårdheden rimeligt konstant. Jeg har leget med osmose vand, og mine fisk var ikke glade for det. Det kan være at der er nogen der har andre erfaringer, og det kan måske være at det er afhængigt af hvilke fisk man har, men jeg ville være forsigtig.

Rahbek-Fisk — 20. februar 2009, 11:28

# Giver dig helt ret.

Jeg startede med selskabs akvarium med meget blandede fisk, og havde en del bøvl i starten med ret mange døde fisk, og nogle havde det ikke godt mens andre havde det perfekt. Så begyndte jeg at tilføre osmose vand og opdagede så at det nu var andre fisk som fik det dårligt mens andre fik det bedre. Mine sejlfinne mollyer kunne absolut ikke lide det nye vand.
Efter at jeg havde fået denne erfaring, bestemte jeg mig til at lave et blødvands akvarium med sydamerikanske fisk i og alle har det nu rigtig godt.

Mange bruger 50/50 så det ikke bliver alt for blødt med risiko for pH styrtning, og næste alle fisk kan lide det. Jeg bruger dog 10/90 så nu kommer der aldrig kalkstreger på mit akvarium 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.