fotografering

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jesper Thue — 20. marts 2009, 19:17

Hej jeg vil gerne tage nogle gode billeder af mit akvarium, men jeg kan ikke finde ud af hvordan de bliver gode. Er der nogen der har nogle gode fif??😮*rødmer*

Steffen kbh — 20. marts 2009, 19:19

1 Det vigtigeste er at du har masser af lys i akvariet.
2 Sluk luset i resten af rummet
3 Rens ruden
Andre kan nok fortælle en masse om ISO, lukketid, blænde og alt muligt andet, men de tre ting er de vigtigeste ting at huske.

uldtot — 20. marts 2009, 19:22

Jeg oprettede ligende tråd for nogle dage siden. der er måske noget deri som du kan bruge.

http://akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=907815

piratfisk — 20. marts 2009, 19:24

Det bedste er at panorere billedet f.eks. hvis du har et
530 liters akvarium kan det være svært at få det hele med.
Og derfor er det godt at panorere billeder. Mine trial version er udløbet
men hvis du kan finde ud af panorere vil du få nogle fantastiske billeder.

rozzzna — 20. marts 2009, 21:31

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Teknik og udstyr' til 'Siden - Akvarie Fotografering' af rozzzna

v7673 — 20. marts 2009, 22:05

iso skal du så stille til 200 eller 400 hvis billederne bliver grynet er den sat for høj

Lord Mike — 21. marts 2009, 08:30

http://www.saltvandswiki.dk/wiki/Hvordan_tager_man_akvariefotos

Jesper Thue — 21. marts 2009, 09:35

Tusind tak for alle svarene 😎 jeg vil prøve i aften og se om ikke det ka komme nogle gode billeder. #4 det der med at panorere ved jeg ikke lige noget om*rødmer*

JHM — 21. marts 2009, 10:16

Hvilket kamera har du?

At panorere vil faktisk sige at du følger et motiv i bevægelse. Men det der menes er at du kan lave et panorama billede. Her tager du 2-3 billeder af forskellige steder af akvariet med samme indstilling. Altså 3 delbilleder, f.eks venstre side, midtzone og højre side, herefter findes der programmer der kan sætte dem sammen til kun et aflangt billede;)

stausholm — 21. marts 2009, 10:58

under "artikler" findes 5 artikler omkring foto, har bdu læst dem ????
http://cichlids.akvariefisk.dk/article/?Type=26

allan

Jesper Thue — 23. marts 2009, 21:12

#9 og#10 tak for hjælpenB)

Bossewilly — 24. marts 2009, 11:22

Jeg bruger min telefon og jeg syntes faktisk at jeg får nogle både pæne og skarpe billeder. Keep it simpel.

Villads — 24. marts 2009, 11:55

Så skulle du da tage og vise os de skarpe willy 😉

snoopyzrainbow — 24. marts 2009, 11:57

#12: 1 foto er lidt slret, men nr 2 er virkelig godt..hvilken mobil bruger du? Er nemlig selv på udkig efter ny mobil, da min sjovt nok ikke har haft det så godt, siden den røg i akvariet*doh**doh*

sandsilden — 24. marts 2009, 15:11



Jeg bruger også bare min mobil.... Nokia 3610, de bliver da okay;)

Villads — 24. marts 2009, 15:55

Det er en fin mobil må jeg sige.Laver du fis med os?

JHM — 24. marts 2009, 17:00

Mon ikke de trods alt er taget med et Nikon D80. Skulle de være taget med et 1,3 megapixels kamera, så ville miraklernes tid vist ikke være forbi endnu;)

Villads — 24. marts 2009, 17:01

😉🙂

Men flotte er de!

HenningS — 24. marts 2009, 17:21

1.3 Megapixel svarer nogenlunde til et fuldskærms billede i opløsningen 1280x1024, så det kræver ingen mirakler. Om så optikken på mobilen kan klare opgaven er noget andet. Ofte er linsen godt og grundigt ridset af at ligge i lommen. og så kan der være lige så mange megapixel det skal være. Og så handler det jo om at holde mobilen/kamaraet stille.

Proplayer — 24. marts 2009, 17:27

og fisken ikke mindst 😎

Bossewilly — 24. marts 2009, 17:34

Jeg har en NOKIA 2760.
Men det jeg prøver at sige det er at man må gøre op med sig selv om man er akvarist eller fotograf. Hvis ikke at billedet skal bruges til plakater eller anden fotokunst. Så kan man komme langt med simple midler.😎

KimJ — 24. marts 2009, 21:41

#15
Jeg bruger jo stort set samme "mobil" Frank, men har måtte opgive at ringe fra den, da jeg ikke kunne finde et sted at stikke SIM kortet ind....

#21
Vi er faktisk nogle, som er i stand til at overskue flere hobbies, og tilmed ind imellem at kombinere...😎
Med fare for at lyde overdrevent kritisk, vil Jeg sige, at de billeder du viser i #15, ikke ligefrem er nogen reklame for at anvende en mobiltelefon til akvariefotografering, i stedet for et kamera, af rimelig kvalitet.

Proplayer — 25. marts 2009, 15:24

22# jeg selv er osse fotoidiot 😀 jeg skyder med et CANON EOS 1000D 18-55mm og 75-200mm objektiver

jery — 25. marts 2009, 16:18

#21: hvis man er akvarist og godt vil dele sine flotte fisk og/eller akvarier med andre medakvarister, så gør det ikke spor, at man er i stand til at tage gode billeder og også har lidt udstyr, der kan.

sandsilden — 25. marts 2009, 18:16

#22
med en 2 kg lægthammer kan man med lidt godt vilje godt banke sim-kortet ind i memory slottet på "mobilen" , men forbindelsen bliver nu bedst hvis man vender mod nordøst og laver slagside på 31 grader mod sydøst og den går rent igennem til en satelit med en 105 mm macro på....😮

Jesper Thue — 25. marts 2009, 21:06

sikke en debat 😀 her er mine første forsøg: 😮
de 2 første er mit 325l. og det sidste er knægtens 54l. 😉

Proplayer — 25. marts 2009, 22:16

26# de er ikke verdensklasse men man kan da se hvad det forestiller..

Patrick — 26. marts 2009, 02:01

I mangel af bedre bruger jeg et ganske almindeligt billigt lommekamera Olympus fe340
Det kan godt være jeg skal tage 10 billeder ekstra for at få et rigtig godt et, men har da taget nogle i løbet af tiderne.

jjj27 — 26. marts 2009, 20:32

[citat]#12: 1 foto er lidt slret, men nr 2 er virkelig godt..hvilken mobil bruger du? Er nemlig selv på udkig efter ny mobil, da min sjovt nok ikke har haft det så godt, siden den røg i akvariet*doh**doh*
[/citat]

nokia n95 tager super billeder jeg er mobil freak og det er klart det bedste jeg har prøvet især farverne er super 5mp og så er der skydeklap for cam så det ik bliver ridsed snavsed jeg tabte desvære min så nu har jeg investered i en htc s740 og det er til gengæld den værste tlf jeg længe har haft også cam og det er ellers deres topmodel desuden har jeg engang tabt en siemens tlf i en sø efter tøring virked den så måske du skulle prøve sådan en 😀

Stockholm Saltvand — 26. marts 2009, 20:38


Legede lidt med mit nye, er det OK!

jjj27 — 26. marts 2009, 20:47

nå så er det kommet ja det ser sku da godt ud ... der er lidt problemer med fokus i baggrunden især på nr 2 men mon ikke det kan fikses

Stockholm Saltvand — 26. marts 2009, 21:23

Jeg er helt vildt stolt af billed nr. 1 synd at armene ikke er udfoldet på den forreste acapora

Nr 2 er et porträt billed og skal ikke väre skarpt i baggrunden (60 cm), du ser desuden 3 af mine kiruger grässe i baggrunden.

Optikket er desuden et skodoptik fra Sigma...

Stockholm Saltvand — 26. marts 2009, 21:24

Feedeste er at man tydeligt kan se at jeg ikke lige havde overvejet at polere glasset :-)

jjj27 — 26. marts 2009, 22:06

lige min stil 🙂 fotograf bliver jeg aldrig tager typisk 50 klik for at få et brugbart

Stockholm Saltvand — 26. marts 2009, 22:15

lool, jeg har taget 500 billeder her til aften og er vel kommet frem til at en makro linse er et MUST... 🙁

JHM — 26. marts 2009, 22:39

#35 Et macro objektiv er en dejlig ting at have. Men det er ikke nok at det er et macro. Det man oftest har brug for er et lysstærkt objektiv, og det er så de fleste macro objektiver så heldigvis. Men du kunne måske nøjes med et alm objektiv, der bare er mere lysstærkt.

Hvilket kamera er det du bruger og hvilket objektiv?

Stockholm Saltvand — 26. marts 2009, 22:47

Det er et Canon 40D med et Sigma DC18-50 objektiv som jeg fik med på köbet. Funderer meget på et Canon Objektiv EF 50/1,4 USM

JHM — 26. marts 2009, 23:28

Den ville du blive rigtig glad for. Du kunne også være godt tjent med den lidt billigere 50 mm 1,8. Det er et af de objektiver jeg bruger, og det er rigtig skarpt tegnende og meget billigt;)

Brian C — 27. marts 2009, 00:20

[citat]Den ville du blive rigtig glad for. Du kunne også være godt tjent med den lidt billigere 50 mm 1,8. Det er et af de objektiver jeg bruger, og det er rigtig skarpt tegnende og meget billigt;)[/citat]

har du et link til et sted hvor den forhandles billigt?

jeg bruger selv et Canon EFS 60 mm macro, det er super skarpt tegnende, og dejligt lysstærkt.
jeg bruger det ofte som standard optik på mit EOS 30D, pga dets gode egenskaber

men en vigtig ting jeg efterhånden har lært, for at få gode billeder som muligt, er at holde kameraet i en ret vinkel på akvariet, jeg bruger så sjældent blitz, da jeg synes den enten dræber farverne, eller for mange fisks vedkommende får dem til at se unaturligt farvestrålende ud i forhold til hvordan de ser ud når man ser dem med det blotte øje





Billederne er taget med ovenstående udstyr, uden blitz
jeg plejer såvidt muligt, at bruge følgende indstillinger

iso: 1000,
blænde: 8,0 (eller højere)
lukker: 1/125 sek (eller mere)

Stockholm Saltvand — 27. marts 2009, 09:12

#39 helt pjattet med dit billed 4 og 5 og er nu hooked, jeg må eje et rigtigt makro.
Jeg har ikke helt forstået forskellen på de to objektiver, de er begge 50mm, men den ene er 1,4 USM? og den anden 1,8?

JHM — 27. marts 2009, 10:16

#39 Jeg har sendt et link til dig på pm;) Jeg er meget enig med dig i at billeder bør tages vinkelret, og at blitz bør kun bruges hvis det er helt håbløst med lyset. Du skriver du bruger iso 1000, det er det man kalder et skævt isotal. Har du prøvet at sammenligne kvaliteten med iso 800 og 1600 ( hele isotal )? Jeg har tit høre at de skæve tal, ikke ligefrem forbedrer kvaliteten, snarere tværtimod:(

#40 Prisen er grunden til at jeg anbefaler det objektiv op imod 1,4'eren. Der er flere tusinde kroners forskel, som du så kan bruge på lidt mere akvarie sjov;) Men 1,4'eren er jo mere lysfølsom og der er USM på, så der er jo selvfølgelig en grund til prisforskellen. Men som sagt bruger jeg den billige 1,8 og er rigtig glad for den;)

Stockholm Saltvand — 27. marts 2009, 10:52

Som svar på mit eget spørgsmål er jeg kommet frem til at et lavt tal (1,4) betyder det ikke er så lysfølsomt og man derfor på en eller anden måde kommer at skulle kompensere, enten med blitz eller med at have lisnen åbnet i længere tid.
Pest eller kolera igen.
Har man stativ (som de fleste) og er det koraller og mindre bevægelige fisk er 1.4 helt perfekt, tager vi billed fra #39 er 4 og 5 helt perfekte, hvor jeg ville mene at 1-4 nok er lidt for mørke? (dog ikke at sammenligne med #12,15,26,28).

I dag må vi se hvad det koster, skal teste at kople kameraet til min PC i aften og på stativet for at drible lidt.... skal man ikke snart hjem ;-)

Brian C — 27. marts 2009, 10:53

#40
jeg er selv vildt glad for at eje et dedikeret makro, da det giver nogle super billeder, meeen, det vigtigste er stadig øvelse øvelse øvelse, og så lige lidt mere øvelse, for uanset hvor godt udstyret end er, bliver det aldrig bedre en fjolset bag kameraet,
men det rigtigeudstyr gør det selvfølgelig lettere at opnå de rette resultater


#41 den havde jeg egentlig aldrig spekuleret over, jeg bruger indimellem Iso 1600, eller 800, men synes ikke jeg har lagt mærke til nogen synderlige forskelle, kun hvis jeg har presset det op i Iso 3200, har det indimellem været nødvendigt med brug af noiseware eller lign. støjreducerende programmer, men det er lidt et sidespor i forhold til debatten

men det er da helt klart noget jeg lige vil lege lidt videre med 🙂

#42
mht billedernes kvalitet, så bliver der ikke ydet fuld retfærdighed her på siden i og med at de åbenbart bliver komprimeret ned i str. på en måde jeg synes giver tab i kvaliteten, noget jeg tydeligt kan se når jeg sammenligner med det uploadede billede
det næste med de såkaldte mørke billeder, fiskene er mørke, og gjorde jeg billederne lysere, ville fiskene se unaturlige ud, men det er jo let for mig at sidde her og sige, for jeg har jo fiskene IRL, men igen så er det også smag og behag hvordan man ønsker at billedet skal fremstå, en frihed man har som fotograf 😉

Stockholm Saltvand — 27. marts 2009, 11:01

#43, jeg har jo en helt anden filosofi, at en blind høne også kan finde mad!!
Med mit gamle kamera skulle det tage ca 43 timer at tage de 500 billeder jeg fik fyret af, og med det nye her bliver 90% af billederne skarpe (Ikke gode), med det gamle blev 60-70% skarpe, så det er vel som du siger en god hjælp. Et 50 mm er vel også helt perfekt til portrætter?

Stockholm Saltvand — 27. marts 2009, 11:07

#39 Ville lige passe på at tage tilbage kommentaren om billed 3, det er utroligt fint efter lidt nærstudie, har ikke set hvor detaljeret skællene på næseryggen faktsk er.

JHM — 27. marts 2009, 11:19

Det er rigtig godt til portrætter endda. Det er i det hele taget rigtig godt til mange ting.

Jo lavere tal jo mere lysfølsomt er det. Men du skal huske på at jo lavere tal, jo mindre dybdeskarphed får du i billedet. Men med disse 2 meget lysfølsomme objektiver, kan du godt blænde et par hak ned og dermed få mere skarphed igennem billedet.

Mange af de billeder vi ser her på AS kan man tydeligt se hvor skarpheden ligger, men på grund af at de bliver taget med stor blænde, så ser kun en meget lille del af billedet skarpt ud. Jeg gør gerne det at jeg med 50mm tager billeder på blænde 4 eller 5,6 og så sætter blændekompensationen til minus 1 (eller 2 hvis det er meget mørke motiver). Dermed får jeg mere skarphed i billedet, med næsten samme lukketid som fuld blænde;)

Stockholm Saltvand — 27. marts 2009, 11:33

Blev liiidt forvirret der men da jeg kom på at du formentligt snakker ISO og jeg tænker USM tror jeg at jeg forstår.
Med høj USM kan man tage samme billed (skarpere) med mindre ISO?

Villads — 27. marts 2009, 11:48

USM er autofokus systemet på nye Canon objektiver og er hverken høj eller lav,men den er hurtigere end de gamle systemer.

Brian C — 27. marts 2009, 14:16

#48 jep, og væsentlig mere støjsvagt end den normale autofokus motor

KimJ — 27. marts 2009, 18:33

Der bliver blandet godt og grundigt rund i begreberne her *skeptisk*

USM (UltraSonic Motor) er ikke et autofokus system, men det navn Canon har givet den indbyggede AF-motor, i nogle af Deres objektiver. Nikon har tilsvarende motorer i nogle af Deres objektiver, og kalder dem SWM (Silent Wave Motor) og Sigma kalder Deres system HSM (HyperSonic Motor). Det er en ringformet motor, som ligger bøjet omkring objektivet, og som har den vigtige fordel fremfor "almindelige" indbyggede motorer, at de følger med rundt, når man drejer på fokuseringsringen, og dermed tillader permanent manual override, uden at man skal frakoble AF. De er, som nævnt ovenfor, også næsten lydløse, men at de og¨så er hurtigere, gælder kun hvis man har et kamerahus med en svag indbygget AF motor.

1.4 er et blændetal. Blændetallet kommer man frem til, ved at dividere blænderåbningen op i brændvidden. Deraf følger, at et større blændetal, angiver en mindre blændeåbning. Der er fordele og ulemper ved at bruge en stor blændeåbning; Fordelen er, at man lukker meget lys ind, hvilket giver mulighed for en kort lukkertid. Ulempen er (ved akvarie- og macrofotografering) at dybdeskarpheden bliver meget lille. En blændeåbning på 1.4, ved nærmeste fokuseringsgrænse, er tæt på at være ubrugelig i de fleste tilfælde.

Det er en misforståelse, at "skæve" ISO værdier skulle give mere støj (støj har ikke i denne forbindelse noget med lyd at gøre) end de værdier som ligger på de traditionelle fulde stop.

Brug af flash er en smagssag, men i mange tilfælde, er der ikke nogen vej uden om (gælder i højere grad ferskvand end saltvand, som er væsentligt bedre belyst). Man kan, hvis man ikke er for doven, afmontere flashen, og lade den pege ned i akvariet ovenfra.

M.h.t. de fremragende egenskaber ved macro objektiver, er det min erfaring, at dette ikike rigtig kommer til udtryk ved akvariefotografering, hvor skarphed over hele billedfladen (netop den stærkeste fordel ved macro objektiver) sjældent forekommer.

Her er nogle billeder fra mit akvarium:

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.