Killi fisk, for stærk strøm?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

RWM — 25. marts 2009, 12:36

Er den heldige ejer af nogle nye Killi fisk (ny på dette område). Jeg ved at de skal gå i svag strøm eller næsten ingen. Har denne pumpe i Superfish Aqua-Flow 100, som kan justeres hvor meget flow den skal give, den er sat på minimum. Den sidder i højre side, og flowet peger ind mod venstre side i mit firkantede 25 liters. Jeg synes bare stadig, at det ser ud som om de små Killi fisk har lidt besvær med den "svage" strøm, enten står de over pumpen, eller trykker sig ned i gruset, skal siges de som sagt kun har gået deri en dag, så det kan ændres, men ville lige høre herinde alligvel. Forsøger nu en dag uden pumpen.

Gl.dansk — 25. marts 2009, 12:45

Kan du ikke pille det blæse vandet ind mod en af sideruderne eller op mod overfladen? Jeg bruger selv en pumpe på meget lavt blus (nedjusteret) og her har de ingen problemer. Bliver via en lille skærm blæst op i overfladen.

Holm9000 — 25. marts 2009, 12:48

Jeg har 3 stk. store fuldvoksne Killi "Golden Wonder" til at gå i mit 54 ltr. Der er meget strøm i det, og det er ikke noget problem overhovedet. Ved godt de skal gå i svag strøm, men det her fungere fint. 😛 Så ved ikke helt om det er så vigtigt. De har gået i det akvarie i et halvt år ca. Og før det gik de også i et akvarie med meget strøm..

Mvh Jesper Holm

RWM — 25. marts 2009, 13:01

tak for hurtig svar. Det kommer godt nok også ind mod venstre side, på langs. Hmm vil prøve at sætte pumpen længere ned og så vende flowet op mod overfladen*skeptisk*. Jeg har jo også lys i selvom de også kræver svag belysning, men nu vil man nu engang jo godt se sine fisk 🙂 Det går vel også..

Gl.dansk — 25. marts 2009, 13:08

Ja så mangler vi bare det billede af baljen 😉

Gl.dansk — 25. marts 2009, 13:11

Her er mit som fungerer meget fint. 30 liter
http://www.akvarieviden.dk/galleri/showpic.php?id=9598
Jeg har 10 C.Habrosus gående med en trio

RWM — 25. marts 2009, 13:30

Jaja:D det kommer. Ser ellers fint ud, godt med mos i:D

Gl.dansk — 25. marts 2009, 13:33

Ja der er kommet lidt mere i siden billedet er taget. Har flere gange set hannen tage en middagslur inde i det. Ganske underholdende. Fik et råd fra Amin herinde om at en masse finløvede planter ville være gode. Her kan eventuelle unger gemme sig så de ikke bare bliver ædt

Amin — 25. marts 2009, 15:37

#1
Hvad er det for en killiart du har fået fat i? Det kommer nemlig lidt an på killiarten, om hvor meget strøm de kan tåle, for nogen kan sagtens tage lidt strøm, mens andre vil helst foretrække stillestående vand.

Med venlig hilsen,
Othman Amin

Gl.dansk — 25. marts 2009, 15:42

Det ved jeg tilfældigvis 🙂
et par Aphyosemion Australia Gold samt er par Aphyosemion Marginatum

Amin — 25. marts 2009, 17:20

Det må så være A. australe og ikke A. Australia 😉 Går de sammen i samme akvarium med Aphyosemion marginatum parret eller hvordan?

Med venlig hilsen,
Othman Amin

RWM — 25. marts 2009, 17:50

Ja det gør de. Har fået at vide af en mand med masse af killi viden at det godt kunne gå. Begge par er jo ikke så agressive, og hovedformålet er ikke avl. Men vil meget gerne tilbage til strøm spørgsmålet 😀

Amin — 25. marts 2009, 19:24

#12
Strømproblemet er nok dit mindste problem her. Det er sådan set ikke et spørgsmål om aggressioner mod hinanden eller ej, problemet er hybridisering. Man holder bare ikke 2 Aphyosemien arter sammen, for de vil altså før eller siden lege på tværs af arterne og vil muligvis lave fertil afkom *doh* Hvis du kan se forskel på deres hunner, så må du omgående adskilde parrene, for hvis du på et tidspunkt kommer til at sælge krydsningsunger (for du vil komme til få unger af dem uanset hvad), så bliver du utrolig upopulær i de forskellige killikredse.
Hvis du vil holde forskellige killier sammen, så kan du sagtens blande forskellige slægter sammen men aldrig arter inden for den samme slægt. Fx. kan du nøjes med det ene par af dine Aphyosemion og så andre par fra andre slægter som fx. Nothobranchius, Aplocheilus, Epiplatys osv. (men hold dig fra at holde Fundulopanchax sammen med Aphyosemion).

Med venlig hilsen,
Othman Amin

RWM — 25. marts 2009, 20:28

Det er hermed taget til efterretning og jeg vil forsøge at løse problemet. Er det meget normalt at de går på tværs af samme slægt?

Gl.dansk — 25. marts 2009, 20:44

Hmm det var da lidt uheldigt 😐

Amin — 26. marts 2009, 09:01

#14
Ja, killier og rigtig mange andre fiskearter kan sagtens krydse på tværs af samme slægt og mange af dem endda med fertil afkom, så det er meget uheldigt at holde fisk fra den samme slægt i det samme akvarium. Desuden kan Gl.dansk vist bekræfte, hvordan en anden killiekspert advarede ham fra at blande forskellige killiarter fra den samme slægt, for i killiforeningen tager vi virkelig afstand fra at krydse for ikke at ødelægge de eksisterende arter i hobbyen.
Jeg kan nu se, at du også efterlyser Fundulopanchax gardneri og Aphyosemion striata, og hvis du har i sinde at lade dem gå sammen med dine 2 Aphyosemion arter, så er det kun at bede om ballade, for de kan alle sammen krydse 🙁 Hvis du vil have flotte killier til at holde sammen, så kan du sagtens finde utrolig flotte killier fra andre slægter, og du må bare sige til, og jeg skal nok forsøge at hjælpe 😉

Med venlig hilsen,
Othman Amin

Gl.dansk — 26. marts 2009, 09:13

Ja jeg ville aldrig turde krydse. Ville sgu nødig ha 10 killi-mænd efter mig 😀
Nej jeg mener også at de skal holdes rene!! Bestemt.

RWM — 26. marts 2009, 10:44

Det tør jeg så heller ikke, og heller ikke meningen 😀. Hmm det kan jeg ikke rigtig se at jeg gør (mere), kun Galaxy:D Et af parene kommer så nok over i et selskabsakvarie. Dur de sammen med scalarer og sommerfugle? Mener du så at der er nogle Killier som ikke går på tværs samt mindre krigeriske?🙂

muggen — 26. marts 2009, 10:46

følger lige med herinde

Amin — 26. marts 2009, 17:26

#18
Som jeg skrev i #13, så er der frit slag, så længe parrene hører til forskellige slægter. Selv har jeg Aplocheilus lineatus og Epiplatys dageti i det store akvarium, Aphyosemion striatum og Nothobranchius guentheri i det ene 30l, og Fundulopanchax scheeli og Nothobranchius guentheri i det andet. Før havde jeg også Aphyosemion australe og Epiplatys annulatus i et tredje 30l. Hvis du vil lave et akvarium, hvor du udelukkende har killier i, så kan du fx. vælge et eller flere par fra een art per slægt og lade dem gå sammen, så sker der ikke noget ved det (dog ikke Aphyosemion og Fundulopanchax sammen). De krydser kun inden for den samme - eller tætbeslægtede slægter, mens fjerne slægter kan sagtens gå sammen uden fare for krydsninger.
Aggressioner er ofte hannerne imellem, og kun hvis du kun har 2 hanner, for så vil den dominerende han hele tiden være efter den underkuede. For at undgå det, så kan du enten holde een han eller fra 3 hanner og op efter, og så sørge for mange gemmestedder/plantetykninger.

Du kan sagtens have et Aphyosemien par i selskabakvariet, og her ville jeg så vælge det store par af de to (kunne forestille mig, at det er A. marginatum).

Nu hvor der er styr på sagerne, så kan jeg svare på dit oprindelige spørgsmål, og jeg undskylder for den store omvej - blev jo helt nervøs *rødmer*😀
Jeg vil mene, at de godt kunne holde til den strøm, der bliver skabt af dit filter, hvis du har nedjusteret styrken på det, forudsat at filteret er sat højt oppe i akvariet, og at der er nok planter/trærødder til at afbryde strømmen lidt nede ved bunden. Aphyosemien holder sig nemlig til mellem og bund zonen i akvariet, så hvis strømmen ikke er stærk dernede, så sker der ikke noget ved det.

Med venlig hilsen,
Othman Amin

RWM — 26. marts 2009, 20:37

Igen tak for det lange beskrivende og nøjagtige svar. Fornemt.. Så er der også styr på det, hvis jeg vil have flere Killi par fra forskellige slægter i samme akvarie. Ja, som sælger også sagde det, så sker kampene mellem hannerne sjældent så længe man har en mindre flok på 3 eller derover. Det lyder fint, ja mine scalarer plejer ikke gå efter noget der er større end en neon. Så det burde gå, og skjulesteder er der nok af.
Flowet er nu sat op mod overfladen, og det ser ud til, at der ikke skabes den voldsomme vaskemaskine effekt:D Der er sat en masse stængelplanter rundt i det meste af akvarie, 2 stk, delt godt op, samt en trærod med javamos. Killierne har nu fået nye små sjove indflyttere, 5 stk Galaxy 😀. Jeg vil lige høre folk om 5 stk for 164,95 er helt hen i skoven?*skeptisk*

Gl.dansk — 26. marts 2009, 20:42

Njah det er vist en ret almindelig pris i handlen!!!! Tillykke med dem 😉 De er super flotte. Ved du hvad kønsfordelingen er?

RWM — 26. marts 2009, 21:45

Ja okay.. Tak.. Ville lige høre, ved godt den er dyr, men synes det er voldsomt nok for den lille fætter. Jeg skulle kæmpe for at manden i Petworld, Viby,ville bruge 2 sek på lige at kigge en efter gang på dem for at kønsbestemme. Så lige hvad jeg hurtig kan skimte, er det 3 hanner og 2 hunner ca. Men de bliver helt sikkert en succes når de lige bliver et par mm størrer:D og får lidt mere farve.

Gl.dansk — 26. marts 2009, 21:49

He he. Ja når man investerer i så "dyre" fisk er det mindste da også at man får at vide hvad kønsfordelingen er. Jeg skal også ha intensiveret jagten efter 10 stk mere 🙂 Venter lige til ham i Bording snart får dem hjem. Der kommer de nok til at koste det halve af hvad du gav, men kvaliteten skal jo også være iorden

RWM — 26. marts 2009, 22:09

Ja det vil jeg også mene, men som han sagde er det ikke det nemmeste at se i den "dårlige" belysning ved akvariet derinde, og som vi alle ved er tid penge, hvis han skulle have haft den inde for nærmere tjek. Jeg vil bare mene, at det alligvel hører med til god kundeservice. En god kundeservice er jo med til at bibeholde kunderne. Jep jeg kunne faktisk også godt klare 5 mere, så de bliver en 'rigtig flok. Annoncen her på siden har desværre ikke rigtig givet held, men det er jo stadigvæk en ny fisk på markedet.

Gl.dansk — 26. marts 2009, 22:11

Jeg har selv haft en annonce på det samme uden held 🙁

RWM — 26. marts 2009, 22:20

Ja det lidt surt, skal også have lidt skraldemænd (RCS) og kender heldigvis en ven der har en masse, for stk priserne hos forhandlerne er lidt pepret, og det er jo ikke fordi det er et problem at avle dem. Nå men man skal vel holde sig til tråden jeg startede. I mit tilfælde virker det jeg skrev i #21 fint, det ser ikke ud til, at der er nogen som lider nød.

Amin — 26. marts 2009, 23:16

#21
Det lyder da rigtig godt, så krydser jeg fingrene for at alt går godt med dine killier og de andre fisk også 😀

Ang. galaxy'er så er de jo en fantastisk lille perle i ethvert akvarium, så det er ikke så underligt, at folk ikke vil sælge ud af deres galaxy'er 😀 Selv har jeg et lille "opdræt" på dem, hvor der dukker en ny unge op engang i mellem, og det er sgu utrolig spændende, hver gang jeg ser sådan en lille fætter titte frem 😀 Hvis I var i Viborg til aqua-dagen, så ville I have gjort et rigtigt røverkøb på galaxy'er. Bonnie i Viborg kørte nemlig et engangs tilbud i forbindelse med dagen, og hvis ikke jeg allerede havde nok galaxy'er, så havde jeg købt en ordentlig røvfuld hos dem - 10 for 150 kr., så kan det vist ikke blive billigere. Folk gik på shopping-amok den dag, og han solgte næsten ud i galaxy'erne *blink*

Med venlig hilsen,
Othman Amin

Gl.dansk — 26. marts 2009, 23:26

Aaaaarg hvorfor var jeg ikke med der. Irriterende. Det var godt nok billigt

RWM — 27. marts 2009, 12:20

Ahh.. Og så lige i min hjem by!! Må høre næste gang jeg er hjemme om de har lidt:)

Amin — 27. marts 2009, 17:17

Det er ellers en ret god og spændende dyrehandel, og jeg har altså set rigtig MANGE dyrehandler rundt omkring i Danmark. Deres udstillings akvarier er sgu flottere end de flestes stueakvarier, og fiskene har det utrolig godt, og mange af dem viser ikke engang stressfarver eller noget - jeg blev rigtig imponeret, og jeg får ofte at vide, at jeg er lidt svær at imponere *blink* Et sted jeg bestemt kan anbefale med god samvittighed 😉

Med venlig hilsen,
Othman Amin

RWM — 28. marts 2009, 14:53

Jep, det har været mit handlested gennem mange år. Super betjening derinde, og alt er i weltklasse;), samt priserne er meget fornuftige. Forresten så er det en fornøjelse med de små Galaxy'er, de sætter gang i hele akvariet, selv mine Killier er blevet speedet lidt op:) Den sjover kan herfra godt anbefales!!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.