arkvarie fisk i murerbaljer udendørs

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

CReMaS — 4. april 2009, 18:06

Hej har gået og leget med tanken om at have nogen af mine endlers guppyer gående udenfor i nogen 90l. murerbaljer,
så jeg har nogen spørgsmål som jeg håber der er nogen der kan svare på

1. Skal det være runde eller firkantet baljer ?
2. Hvilket bundlag skal der i sten, spagnum, grus ?
3. hvilke planter skal der bruges ?
4 skal baljerne stå langs en mur eller kan de stå frit på græsplænen

Hvis der er nogen med gode råd til at have fisk udendørs må de meget gerne skrive dem 🙂

Hilsen Casper

Park — 4. april 2009, 18:12

Pas på katte og hejrer! 😉😛

Tror de er ligeglade om det er en rund eller firkantet balje.

Måske en lille pumpe i?

Evt. varmelegeme, da temp. stadig kan komme i nærheden af 2 grader.

Bundlag kan sagtens være grus eller en kombi af sphagnum nederst og grus oven på - for planternes skyld. Ikke sten, hvis du skal have planter i, der danner rødder, det er lidt svært i sten-bunden.

Planter kan du vel frit valg, hvis dette dejlige solskin fortsætter og det ikke bliver nattefrost!!!

Det irriterer mig, at jeg ikke kan finde den tråd, hvor der var en med masser af erfaring med at have fisk ude og i drivhus... Den var rigtig god! Øv, kigger efter den... 😉

Søren L — 4. april 2009, 18:45

Den skal graves ned, ellers vil temperaturen svinge for meget til sommer 😉

Og så skal du nok vente nogle måneder med at sætte dem ud.. mindst..

CReMaS — 4. april 2009, 19:45

vil det være en fordel hvis baljerne bliver sadt i et drivhus ?

pilen — 4. april 2009, 23:02

Hvis du vil "Koge" dine fisk så skal du bruge drivhuset , der kan nemt blive 35-40 grader om sommeren .
Det er en fin ide at grave baljerne delvis ned i jorden , så vil temperaturen ikke svinge så meget som hvis de stod frit .
Jeg ville sætte dem et sted hvor de kun fik sol et par timer om dagen , helst om formiddagen eller sidst på eftermiddagen , hvor solen ikke er så kraftig .
Direkte sol det meste af dagen , vil hæve temperaturen i vandet alt for meget .

helene — 5. april 2009, 11:58

jeg har haft vildguppyer dværgtandkarper ude i murerbaljer i flere år i træk. Mine erfaringer er at
1. det er lidt ligemeget om de er runde eller firkantede 🙂
2/3Jeg har aldrig haft bundlag i, men lægger gerne en rod eller en sten eller flere ned, samt planter selvfølgelig. Hornblad er fint, det vokser godt udendørs, eller nogle 'havedamsplanter' som du kan købe og evt. blot lade være med at plante ud, de kan sagtens stå i de potter de kommer i. Lidt flydeplanter er også godt, det kan være salvinia af en eller anden slags, eller vandhyacint eller noget andet.
4. Mine plejer at stå ganske frit på græsplænen, jeg tror altså ikke det betyder noget. Jeg har aldrig gravet dem ned. De fisk du kan have deri, såsom guppyer eller dværgtandkarper, trives udmærket med svingende temperaturer. Hvis du graver dem ned er der større chance for at du får problemer med katte som vil drikke af det, eller frøer som lige hopper i, - det er jo så meget hyggeligt, men alligevel ikke altid så smart.

CReMaS — 5. april 2009, 15:19

hvordan er det med temperaturen i baljerne om natten, når de står frit ?
og hvor langt ned i temperatur vil endlers guppyer kunne leve i ?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.