Tåget vand - pludseligt

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

2nik — 6. april 2009, 12:16

Kan nogen forklare hvordan vandet i mit akvarium pludseligt er blevet helt tåget fra en dag til en anden? Vandskift er helt normale - ingen ændringer overhovedet. Ingen klaremidler har kunnet løse problemet. Jeg kan dårligt se til bagsiden af akvariet nu.

Bruger #710102 — 6. april 2009, 12:26

Skulle efter sigende være opblomstring af bakteriekulturer - det forsvinder helt af sig selv efter nogle dage

Kim — 6. april 2009, 12:31

#1 Prøv at søge i "debatten" på tåget vand. Så kommer der en masse info.

2nik — 6. april 2009, 12:31

OK - tak! Jeg afventer situationen i nogle dage så. Mon også en sådan pludseligt opstået bakteriekultur kan være årsag til fiskedød, fordi noget skete der nemlig - en stime på 12 rødnæser døde alle som en samme nat.

Villads — 6. april 2009, 12:36

Det er som regel Infusorier og ikke bakterier der giver hvidt vand.

Din søgning skal altså være på infusorier - tåget vand og hvidt vand.

2nik — 6. april 2009, 15:29

Salt? Hvilken slags og hvad er "en lille smule salt" til 54 liter?

Kim — 6. april 2009, 17:34

#6 Salt!? Normalt er det almindeligt køkkensalt og ca 1 gram per liter vand. Men om salt virker er nok en trossag!

2nik — 6. april 2009, 18:04

Ja for det bliver da bare værre for hver time, der går. Nu kan jeg knapt se 2 cm ind i akvariet.

Villads — 6. april 2009, 18:06

Hvor fik du den ide om salt fra?

Hvis det er infusorier du har går de væk af sig selv igen.
Hvor længe har akvariet kørt?

Villads — 6. april 2009, 18:07

Eller du kan bruge et UV filter. Det hjælper på få dage.

Kim — 6. april 2009, 18:15

Eller skift 80 procent af vandet....

Ullits — 6. april 2009, 20:17

skift ikke over 50 procent ... netop det kan give hvidt vand... formentlig vil både en øget bakterie-opblomstring men også som Villads skriver infusorier kunne give hvidt vand... men netop som nævnt har jeg mere end een gang set at vandskifte over de 50 procent kan ændre balancen i akvariet og give hvidt vand og dette er uden al tvivl bakterie-bestemt....
især i små akvarier er det meget nemt at få dette til at "lykkes"....
giv det hele ro i nogle dage så forsvinder det som oftest af sig selv...

er det infusorier så indfør en Utricularia, de spiser infusorier til morgen, middag og aften...

Kim — 6. april 2009, 20:23

Jeg har nu gode erfaringer med at skifte meget vand, når det er blevet hvidt / tåget. Skift evt. 40 % flere gange dagligt.

Ullits — 6. april 2009, 20:29

se det er noget andet og du holder dig så også under de nævnte 50 procent...

Kim — 6. april 2009, 20:56

🙂

2nik — 6. april 2009, 21:50

Mange tak for forsøgene med hjælpen. Ideen med salt kom fra et svar med tilsvarende emne i en anden tråd. Skiftede 18 af 54 liter for 3 timer siden. Nu er vandet mælkehvidt og fyldt med hvidt svæv. Har slukket for pumpen, for den får det bare til at hvirvle mere rundt. Akvariet har virket fint i et år.

muggen — 6. april 2009, 21:58

ved at slukke for pumpen dræber du din bakterie kultur også bliver det bare værre når du tænder igen mener at det er noget med 3-4 timer maks

Villads — 6. april 2009, 22:15

Ja for søren skynd dig at tænde pumpen igen.

Det lyder meget mærkeligt at den slags sker efter at det har kørt fint i et år.
Jeg tør ikke sige hvad det kan være.
Er der sket nogen pludselige ændringer?

Bjarne — 7. april 2009, 01:36

Hej

Helt sikkert en infosurie opblomstning, så UV-lys på i et par dag så er det væk, - og jo du kan også fjerne det med mange vandskift på kort tid, med med UV-lys så er alt væk.

btd — 7. april 2009, 09:56

Hvis det nu er infusorier du har så skynd dig at tage noget fra i en krukke. Så har du det fineste foder til hvis du engang får yngel af dine dværg guramier 🙂 Boede du ikke så langt væk ville jeg gerne skaffe dig af med det fine vand 🙂

Dan — 7. april 2009, 10:45

Alternativ til infusorie-forklaringen: Hvad er vandværdierne - især mht. nitrit? Jeg har en enkel gang set vandet i et akvarium med Ancistrus-yngel pludseligt blive tåget, og da jeg målte på nitrit, var nivauet rimeligr høj - dog uden at have den store effekt på fiskjene. Synderen var en delvist tilstoppet filtersvamp. Da jeg atter fik gang i filteret, klarede vandet op i løbet af få timer. Nitrit-ophobning kan også forklare de pludselige kollektive dødsfald. Det er ihvertfald en mulighed, som er nem at belyse. Tag en vandprøve med til den nærmste akvarieforretning eller lav selv en test, hvis du ligger inde med en sådan.

2nik — 7. april 2009, 11:23

OK - takker igen - går nu igen med vandskift - igen - og filteret kører :-)

2nik — 7. april 2009, 11:44

Desværre vist for sent. 2 kobber pansermaller og 3 pragtsmerlinger døde her til morgen + de 12 rødnæser fra i forgårs. Jeg synes, det er ubegribeligt, at noget sådan sker som lyn fra en klar himmel - uden nogen ændringer af forholdene overhovedet..

Kedeligt - må se hvad jeg kan gøre for resten af fiskene.

2nik — 7. april 2009, 12:24

Må jeg lige spørge - fordi jeg læste noget i en anden tråd: Skal udtaget fra filterpumpen ikke være under vandoverfladen? Altså således at man ikke hører rislen af vand konstant. Det har jeg da altid forstået. Nu læser jeg så pludseligt noget om et udløb, der var faldet under vandoverfladen = ingen ilt og fiskedød?

Hvad er nu det?

jery — 7. april 2009, 13:05

#24: hvis vi tænker på samme tråd, så var der vist flere sammenfaldende omstændigheder.
Og jo, udstrømmeren skal være sat sådan i overfladen, at der kommer bevægelse i denne. Det er ikke nødvendigt at sætte den højere (visse indvendige filtre skal også være helt under vand).

Dan — 7. april 2009, 13:13

[citat]Desværre vist for sent. 2 kobber pansermaller og 3 pragtsmerlinger døde her til morgen + de 12 rødnæser fra i forgårs. Jeg synes, det er ubegribeligt, at noget sådan sker som lyn fra en klar himmel - uden nogen ændringer af forholdene overhovedet.. [/citat]
Iltmangel er selvfølgelig også en mulighed..... Men overvejer du en vandtest?

2nik — 7. april 2009, 13:15

Tak for det - nu på 3. vandskift i dag. Vandet fra hanen er helt rent. For hvert vandskift bliver vandet i akvariet endnu mere hvidt. Filter renset (i akvarievand). Akvariets sider er nu helt dækkede at et hvidt fint pulver, der også dækker planter sten og rødder.

Nu tager jeg resten af fiskene op og starter forfra.

2nik — 7. april 2009, 13:19

Jo - jeg ville da gerne lave en vandtest eller få den foretaget, men alt vandet er jo efterhånden skiftet. Iltmangel? Ja - jeg ved jo kun, hvad jeg gennem tiden har læst mig til, men hvorfor pludselig iltmangel?

btd — 7. april 2009, 13:22

Er det muligt at tage et billede? Det lyder godt nok mærkeligt *blink*

Villads — 7. april 2009, 13:31

Med det du skriver i #27 er jeg sikker på at det hvide nu er kalkudfældning,selvom det nok ikke var kalk i første omgang.

Det tror jeg ikke er skadeligt men du skal ikke skifte mere vand vil jeg sige,for det vil bare give mere kalkudfældning.
Det er godt nok en mærkelig historie.

perniel — 7. april 2009, 14:50

Hej nu kan jeg se det er et 54 L kan det måske være for ,mange fisk, jeg syntes at du har nævnt 12 rødnæser 3 pragtsmerlinger + pansermaller og hvad der ellers er i dit 54 L

Kim — 7. april 2009, 15:11

Prøv evt. at sætte en luftpumpe til og kom en iltsten i dit akvarie.

2nik — 7. april 2009, 15:12

Det er hvad der er deri. Det vil sige ikke mere. Tilbage er 2 Pragtsmerlinger og 7 Kobberpansermaller + 1 Dværg Gurami hun.

Nu er vandet krystalklart. Tog en rask beslutning. Ud med alt. Nyt bundlag, alt afrenset og helt rent, nyt vand i, lidt flydende filtermedium, og tilbage med fiskene.

Helt forkert efter bogen - men det virkede og fiskene har det strålende.

Tja - så enkelt kan det være, men alligevel en mærkværdig oplevelse.

perniel — 7. april 2009, 20:07

Det er jo fint men du skal nok huske at skifte vand lidt tit de næste dage lidt men tit til det er helt i balance igen
Gog påske

2nik — 8. april 2009, 11:03

Tak i lige måde og igen for de mange tips her :-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.